Da vi lørdag formiddag satte kursen mod Thy fra Aarhus-downtown, var det i regn og blæst. Det satte unægteligt en dæmper på vores ellers høje forventninger til den sagnomspundne festival mod nordvest, Alive Festival, der forener thyboere og byboere i en kærlighed til musikken og til fællesskabet. Tag med VINK på en tur til Thy – stedet, hvor lokalforankringen er stor, men hvor en lille portion Aarhus dog stadig indfinder sig.
Da vi ankom til Thisted, silede regnen fortsat ned, men da vi endelig tog modet til at forlade bilens tørre indre og bevæge os gennem porten ind til festivalen, brød solen igennem skydækket ligesom i ethvert andet eventyr. Myten om denne særlige festival blev atter vakt til live til tonerne af hjemvendte thyboers post-punkede provins-poesi, der under formatet “åben plads” bød alle interesserede thyboere indenfor til solide guitarriffs og lokalt brygget øl.
Som vi vandrede ind på pladsen blev vi mødt af velkendte Aarhus-navne som “Frederiksgade 42” og “Oles pizza”, ligesom musikprogrammet blandt andet bød på den unge aarhusianske Josephin Boviéns sprøde r’n’b-lyd. Og præcis denne dobbelte forståelse af lokal forankring er det, som vi er interesseret i at dykke dybere ned i. For selvom Alive Festival på mange måder skriger “Thy!”, så er der også en god portion Aarhus at finde deroppe mod nordvest.
Aarhus – Thy? Thy – Aarhus?
Vi mødtes med tre thyboere, som alle bor i Aarhus, men som stadig er en aktiv del af den frivillige stab, der hvert år skaber Alive Festival. VINKaarhus kender til den aarhusianske del af Alive Festival fra Frontløberne på Sydhavnen, hvor begge foreninger holder til sammen med en mangfoldighed af andre kulturaktører i Aarhus, og samtalen kredsede om forholdet mellem at bo i Aarhus og stadig føle sig som thybo.
De tre thyboere, Jacob, Janne og Mikkel, er alle enige om, at de, til trods for deres officielle residens i Aarhus, alle føler sig som thyboere. En stor del af motivationen for at skabe Alive Festival kommer fra det nære tilhørsforhold til Thy og fra det fællesskab, som Alive har skabt, siden de som teenagere deltog første gang. De kalder sig selv 2. generation af Alive-arrangører, fordi de er “vokset op” med festivalen. De har oplevet festivalen som publikum for sidenhen at blive en del af staben bag. Motivationen for at drive festivalen videre beror i høj grad på deres egen oplevelse af festivalen som unge mennesker i Thy. For Alive bidrager med noget, som ikke før har været repræsenteret i denne del af landet.
“Alive er opstået i mangel på sådan et arrangement i Thy og Nordvestjylland generelt” siger Mikkel, som desuden påpeger, at festivalen har ændret sig fra “at præsentere noget, der ikke var her [i Thy], og nu vil man bare gerne præsentere gæsterne for det, der er her – det som kun Nordvestjylland kan”. Janne konstaterer i denne sammenhæng, hvordan thyboere i høj grad er lokalpatriotiske, hvilket afspejles i deres engagement for at vise Thy frem, men også i mødet med andre thyboere i Aarhus. Lokalforeningen faciliterer et fællesskab udover Alive, og det fællesskab er lige så vigtig en del af Alive Festival, som det at skabe festivalen er: “Det er 50/50 for mig i forhold til projektet og i forhold til de folk, jeg laver det med” siger Mikkel, og Janne bakker op.
Der er ingen tvivl om, at Alive Festival er lokalforankret i Thy, men i netop denne lokalforankring opstår et fællesskab, der fungerer som en slags Thy-satellit i Aarhus. Dette fællesskab eksisterer latent i eksil-thyboere, som Alive blandt andet oplevede, da de afviklede en Thy-quiz på den aarhusianske perle Vesterlauget i foråret. Fællesskabet opstod i thybomål som skilte thyboerne fra de aarhusianere, der havde vovet sig med denne aften. Genkendelsen og trygheden ved den nordvestjyske dialekt, som uanset hvor thyboerne geografisk er placeret, er en fællesskabende faktor, der gør, at mange vender tilbage til Alive Festival og Thy år efter år.
En kærlighedserklæring til Thy
Bindeleddet til Aarhus og de andre storbyer, hvor Alive huserer, er også repræsenteret i visionen om at vise kultur frem i Thy, som thyboerne ikke nødvendigvis oplever i deres dagligdag. På pladsen bliver publikum præsenteret for forskellige former for kunstværker, som samtidig er med til at definere forskellige rum på pladsen, der ligger i en park i downtown Thisted. Parkens kendetegn er omdannet til at være en del af Alive. De små, åbne træhuse, som er kendetegnende for parken, var i år indtaget af et værk af Mette Hegnhøj og Klara Espersen, hvor festivalgængere kunne skrive et lille notat på en skrivemaskine og hænge op. Alive Festival repræsenterer således både en “kærlighedserklæring til området” samtidig med, at foreningen af Thy og storbyen vises frem i disse rammer, der rummer både eksperimenterende ungdomspop fra København og nostalgi for hjemvendte thyboere.
Alive Festival er ikke kun interessante musikoplevelser. Det er også mødet med Thy og med den natur og lokalforankring, som sidder dybt i hjertekulen på enhver thybo. Alive er en fortælling om at drømme sig væk og om at komme hjem – og det er derfor også en fortælling om, at Thy har fået sin egen kultursatellit på Sydhavnen i Aarhus (og i Aalborg og København for den sags skyld). For Thy sidder fast i en – nu også i et kulturmagasin dedikeret til fortællingen om Aarhus’ undergrundskultur. Satans også. Hvordan vinkler man lige den?
Så skud ud til Thy – til Alive – til Aarhus – og alt indimellem.
