Huset. Musikcaféen. Kosmopolitan Festival. Er det noget, der giver genklang i dine unge, velbevandrede aarhusianer-ører? Nej, heller ikke i mine. Men fyldt med nostalgi og halvtågede minder om en ellers forbigået musikalsk tid sad 50 mennesker forleden og delte en aften på Radar. Folkeuniversitetet og Århundredets Festival havde nemlig, sammen med journalist Carsten Holm, inviteret fire gamle bandmedlemmer til at være aftenens panel. I sublimt tilbagelænet stil tog de publikum med på en rejse.

Undergrundens rødder

Kalenderen siger 2020, men lige præcis dén aften gik vi 30 år tilbage i tiden. Tilbage til 90’erne, til hiphop-subkultur, og til minderne om ravescenens pilsner- og pulverfester i forladte forstadsbygninger. Tilbage i den musikalske tidsrejse, du ikke kender: tilbage til undergrundens rødder.

For storhedstiden, den kender vi alle. Dengang i 80’erne, da Gnags slingrede ned ad Vestergade og Helmig forvandlede sig til de danske kvinders kollektive våde drøm. Vi har hørt om de vilde aftener på V58 og på Steffen Brandt i front for hele Danmarks TV2. Det er dét, der er den dominerende, aarhusianske musikhistorie. De store.

Men det er ikke den eneste musikhistorie, der blev skrevet i Aarhus. Sideløbende og efterfølgende skete der ting i den aarhusianske undergrund. Vilde ting. Der var syret jazz, heavy-grunge, elektronisk bas og en god portion attitude. Bands blev til af drømmende forstadsdrenge – selvbestaltede musikalske genier, der eddersparkme troede på det, de lavede.

Det store musikmekka

Deres genrer var både mange og meget forskellige, men alle kom de til Aarhus for at lave musik. Og i 90’erne var det stedet, hvor den mærkelige dreng i klassen kunne skyde brystet frem. Så det gjorde de gennem musikken. René Thaulund fra Shanks DK i en kælder på Thunøgade, med en seng under mixerpulten og et kundetoilet i Magasin som det nærmest tilgængelige. Eller som Vildenskys Andreas Hansn i de gamle, kolde mursten på Sydhavnen, der i skrivende stund må lade livet for en ny byplan.

“Jeg tør ikke tænke på, hvad vi har ‘afleveret’ i det industrielle kompleks nede på havnen,” siger René Thaulund. Latteren fordeler sig i hele lokalet, og noget siger mig, at det ikke kun er gutterne på scenen, der i en selvinduceret brandert har efterladt ‘noget.’ Dagens publikum var der også dengang.

Både Vildensky, Kongehuset og Shanks DK var på scenen. Bag dem kørte billeder i loop fra 90’erne // Foto: Hannah Vasconcellos Andresen 

Vinylen som samlingspunkt

Det er ikke kun spillestederne, der har ændret sig. Som en god, gammel boomer-kliché, var det ikke før i slutningen af 90’erne, at musik meningsfuldt kunne tvinges ud af internettet. Glem en verden, hvor Spotify kuraterer udsøgte lister over ny musik til dig hver uge. Dengang foregik ‘Discover Weekly’ nemlig i de pladeforretninger, hvor folk, med rødder i alt fra rock og grunge til hiphop og jazz, samlede sig. De hang ud. Delte musikken. I vinylvandhullerne, som de kaldte det.

I virkeligheden var det lidt en selvmodsigelse at dele musikken på den måde, for alle i panelet var enige om, at genrefascismen befandt sig særdeles godt i den periode. Der var stolthed i undergrunden og i subkulturerne, for de mente alle sammen at sidde på hemmeligheden: de vidste, hvordan musik skulle lyde og hvordan man skulle se ud.

Men Aarhus er som bekendt verdens mindste storby – og dengang endnu mindre – så ingen musikscene, udover Helmigs, var stor nok til bare at kunne være sig selv. Man lavede trommesæt af ragelse, spillede for de samme 40 mennesker hver gang, og blev kun omtalt i aviserne, hvis man endte på politiets døgnrapport. Derfor samlede man sig i musikfællesskaber: i vinylvandhullerne, på spillestederne og SPOT-festivaller. Undergrund blev til fællesskab, og nogle brød endda igennem overfladen, knopskød ind i det kommercielle, satte aftryk i den ‘ægte’ musikverden. Helt uden YouTube eller X-Factor-deltagelse.

Carsten Holm og Carsten Ortmann hiver velbevarede plakat-minder op fra NETTO-posen // Foto: Hannah Vasconcellos Andresen

Fra 90’erne til i dag

Så næste gang du bevæger dig ned på et af byens ældre spillesteder eller danderer den i forårssolen til SPOT, kan du også sende en venlig tanke til 90’erne. Til dem der sikrede, at Huset og Musikcaféen blev til VoxHall og Tape. Til de kvinder og mænd, der valgte musikken over sanitære forhold og virkelig troede på, at det var her i lille Aarhus, den skulle skabes.

Psst… Hvis du vil høre, hvordan den aarhusianske undergrund i 90’erne lød, har jeg fundet creme de la creme til dig. Tænd op for din Spotify og find playlisten “AARFEST90.” Start med “Kongen af Kvarteret” og hør, hvordan Svend, damernes ven, gjorde Trøjborg ægte beskidt i 1996.