Vin & jazzmusik på Pica Pica – “Folk trænger sgu til det”

Vin & jazzmusik på Pica Pica – “Folk trænger sgu til det”

Vinbodegaen Pica Pica er mere end bare god vin og tapas, og deres torsdags-jazz med live jazzmusik kan noget, der fylder barstolene op. Jeg besøgte stedet en kold torsdag i januar og oplevede stemningen på den moderne bodega.  

Klokken er cirka ni om aftenen, og jeg sidder på vinbodegaen Pica Pica sammen med en veninde. Som alle andre småsnakker vi og drikker rødvin, mens fødderne under bordet vipper i takt til musikken, der flyder fra det jazzorkester, der befinder sig i den ene ende af baren. De står i den dæmpede belysning, smilende med lukkede øjne og en rytme i kroppen. En saxofon, kontrabas, trommer, guitar, klaver og en blød, kvindelig stemme, der sammen har gang i noget, der fungerer.

Malthe Emil Bøgh Olsen, der er én af ejerne af Pica Pica, kommer ned, hvor jeg sidder, med et glimt i øjet.

”Du spurgte mig tidligere, hvornår jeg synes, det hele bare spiller hernede. Det er nu”.

Samtlige siddepladser og det meste af gulvpladsen på Pica Pica er da også fyldt op af mennesker, der spiser tapas og drikker spansk vin eller koncentreret nikker til aftenens jazzorkester, Cyrille Experience, der som sagt har noget godt kørende for sig. Overalt er der levende lys i gamle vinflasker, røde kinder og en tilbagelænet holdning i stolen og op ad baren. Det er torsdag aften og ud fra Malthes ansigtsudtryk at dømme, er der præcis den stemning, der skal være.

Bartendere på Pica Pica

Malthe (til venstre) passer baren. // Fotograf: Jonas Kjærsgaard

Bodegavin og jazzmusik

 ”Vi havde selvfølgelig en fælles interesse for vin, dengang vi startede det op hernede,” fortæller Malthe mig et par timer forinden, da vi sidder og snakker ved et af langbordene, og det stadig er tidligt på aftenen.

”Men mest af alt var vi enige om det atmosfæriske. Den stemning vi gerne ville lave her. Det skulle være sexet, men ikke for fancy. Det er også derfor, vi kalder den en bodega frem for en vinbar. Vi vil gerne have, at det er lidt loose”.

Og selv maden er loose, da Pica pica er spansk slang for at sidde og drikke vin og spise “små hapsere”, som Malte kalder det. Nemt, afslappet og vel alt det bedste alligevel. Men som om vin, tapas og levende lys ikke er nok til at løsne lidt op på en grå hverdag, er det næsten blevet lidt af et varemærke for stedet, at der en gang eller to om måneden er live torsdags-jazz.

”Nu er det så tredje torsdag i streg, vi har jazz hernede, men januar er også lidt en trist måned. Folk trænger sgu til det,” siger Malthe og griner.

Tydeligvis. Flere og flere kommer ind fra mørket ude fra Vester Allé, der lyses op af varmen indenfor, menneskemylderet og de lækre toner. Men jazzen har også en helt særlig betydning for Malthe, der selv har spillet trommer og jazz i mange år.

”Det kan bare lidt af det hele. Det kan være helt hjertegribende, og man kan sidde og fælde en tåre, fordi man kommer til at tænke på en ekskæreste, men det kan også være det, der får en i gang og starter en god aften. Det giver bare en fed stemning.”

Cyrille Experience

Cyrille Experience. Thorbjørn Stefansson på bas. // Fotograf: Jonas Kjærsgaard.

Selma Pinton og saxofon

Sangerinde Selma Pinton. //Fotograf: Jonas Kjærsgaard.

Loose – På den lækre måde

Mellem numrene bliver der piftet og klappet af musikken. Vin hældes klukkende i glas, og latter ender oppe under loftet, mens sangerinden Selma Pintons fine stemme igen sniger sig ud mellem bordene, og musikerne på skift laver snedige improvisationer og solorunder.

I et ledigt øjeblik fanger jeg Thorbjørn Stefansson, der er bassist i Cyrille Experience, og som grinende fortæller mig, at bandet faktisk kun har spillet sammen i et par uger.

”Vi går på musikhøjskole sammen i Sverige og har i de sidste uger rejst lidt rundt for at spille, for at se hvad der skete. Det er så gået ret godt.  Og vi slutter af her på Pica Pica, som bare altid er et fedt sted at komme”.

Efterhånden kan jeg i min begyndende vinbrandert godt se, hvad Malthe taler om. Altså at Pica Pica mest af alt er loose. Men sådan på den lækre måde. Både bag baren, i maden og i musikken.

Da min veninde og jeg forlader Pica Pica, ser det ikke ud til, at stedet bliver tomt foreløbig, selvom det bare er hverdag i Aarhus. Malthe havde ret, da jeg tidligere på aftenen spurgte, hvornår han og stedet havde det bedst.

”Det får du at se, når musikken er i gang, barstolene er fyldt op og folk hygger sig. Det er en god aften,” sagde han.

Gæster der sidder i baren

Gæst i baren

//Fotograf: Jonas Kjærsgaard.

Skriv en kommentar