Jul i Friheden
Mad

Jul i Friheden

For første gang i de 3 år jeg har boet i Aarhus, skal jeg i Tivoli Friheden, og jeg har høje forventninger. Jeg er nemlig typen, der ikke kan få nok af jul, og når de så ovenikøbet reklamerer med flere hundredetusinde julelys, så er der altså ingen vej udenom. Spørgsmålet er bare, om de kan leve op til mine forventninger. 

 

Julestemning for fuld skrue

Rundt om Tivoli Friheden er det mørkt, og deres Sky Tower, som er blevet omdannet til et kæmpe juletræ, lyser op som et fyrtårn med en tredjedel af de i alt 300.000 julelys. Udover det 65 meter høje juletræ kan du, når du træder ind i Friheden, opleve en 70 meter lange tunnel af 50.000 julelys, som leder dig igennem parken til den ene juleopsætning efter den anden.

I den ene ende kan du opleve den smukke, oplyste karrusel, som passer perfekt ind i de hyggelige omgivelser, og det er svært at modstå lysten til at tage en tur rundt på et af dyrene. I den anden ende af parken kan du opleve søen oplyst af endnu flere julelys, og havde isen været en smule tykkere, havde det været perfekt til en skøjtetur. Du behøver dog ikke at undvære skøjteturen, for under det høje Sky Tower er der lavet en lille skøjtebane, så du kan skøjte rundt, mens du kigger hypnotiserende op ad tårnets indre mod en himmel af julelys.

 

img_20161203_1457082

// Alle fotos: Amalie Patricia Mortensen.

 

img_20161203_1458282

 

img_20161203_1459032

 

Julehotdogs og æbleskiver

I Jul i Frihedens bodeby har de udover juleting og gaveartikler også inviteret Kødbyens Mad og Marked forbi, hvor du blandt andet kan smage confit de canard, hjemmelavede donuts, portvinsgløgg eller grillet fladbrød med BBQ-svin. Så hvis du ligesom mig elsker mad, så er markeder som dette bare heaven. Specielt når der også er julemad og julesnacks som æbleskiver, churros, brændte mandler, småkager og julehotdogs(!!!).

Hvis du skal have stillet sulten, kan jeg varmt anbefale en omgang grillet svin direkte fra trillebør. Hvis du derimod har brug for lidt sødt eller varmt, kan jeg anbefale markedets Ferrero Rocher-donuts med varm Cocio. Det smager ligeså lækkert, som det lyder!

 

img_20161203_1505392

 

img_20161203_152559

 

img_20161203_1600072

 

img_20161203_1602382

 

En hyggelig søndagstur med familien

Hvis du bare ikke kan få nok af mad og jul og julemad og julesnacks, så vil jeg helt klart anbefale dig at tage et smut forbi Jul i Friheden – specielt efter solnedgang, hvor deres julebelysning kan sætte dig i den helt rigtige julestemning.

Så hvis du har brug for en overspringshandling midt i eksamensræset, eller du ikke ved, hvad du skal lave med familien, så tag på en tur rundt i et magisk univers fyld med julehygge. Og ja… med 300.000 julelys, 16 km juleranker og mere end 3000 julekugler bliver man ikke skuffet. Så selvom vi har skulle vente 112 år på, at Tivoli Friheden skulle holde juleåbent, så har det helt sikkert været hele ventetiden værd!

Julemarkedet er åbent hver weekend samt d. 21., 22., 23., 27., 28., 29. og 30. december.

 

img_20161203_1622312

 

img_20161203_162651

 

img_20161203_1631452

 

img_20161203_1629033

 

Skriv en kommentar