GRØN MAD – LINSESALAT MED BLOMKÅL OG ÆBLE

GRØN MAD – LINSESALAT MED BLOMKÅL OG ÆBLE

Romeren Plinius klogede sig på mange ting i antikken. Han var blandt andet retoriker, militær officer, advokat og ikke mindst forfatter til et af de tidligst kendte leksika, hvorfra han delte lidt ud af den viden han gik rundt med. Om blomkålen, eller brassica oleracea som den også hedder, skrev han: ”Af alle kåltyperne er den mest velsmagende dog blomkål.” Så det tror vi på. Jeg kan i hvert fald kun give ham ret. Især når den er rå og sprød i en salat med en frisk dressing, krydderurter og linser der mætter godt. Velbekomme.

Til 4 portioner.

DET SKAL DER I

Salat
2,5 dl grønne linser eller sorte belugalinser
½ stort blomkål
1 æble
1 bakke bredbladet persille
ristede solsikke- eller græskarkerner

Dressing
4 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft eller æblecidereddike
½ tsk sennep
1 tsk honning
salt og peber

SÅDAN GØR DU

Kog linserne i rigeligt vand med lidt salt, til de er møre (se anvisningen på pakken). Skyld i koldt vand og lad dem dryppe af i en sigte.

Hak blomkål fint med en kniv, eller kør den kort på en food processorer til det er findelt. Hak æblet i små tern og finthak persillen. Vend sammen linser og blomkål.

Rør alle ingredienserne til dressingen godt sammen, hæld den over salaten og vend godt sammen. Drys med ristede kerner og server.

//Illustration: Ingrid Møinichen

Skriv en kommentar