Litterær perle bringer bjerget til læseren

Det må have føltes som at bestige et bjerg, da Ludwig Hohl (1904-1980) skrev den 98 sider lange roman Op i bjergene (red. originaltitel er Bergfahrt). Det tog nemlig forfatteren 49 år, fra han første gang satte pen på papir, til han satte det sidste punktum. Og nu foreligger bogen i en dansk oversættelse af Selma Rosenfeldt-Olsen.
Det aarhusianske forlag Atlanten står bag udgivelsen, og VINK har tidligere snakket med en af stifterne bag forlaget, Noa Kjærsgaard Hansen.
Den artikel kan du finde her.

Hohl voksede op i den lille schweiziske alpeby Netstal og var en erfaren bjergbestiger. I både sine dagbøger og værker sammenlignede han forfattergerningen med bjergbestigning, og begge dele var han meget passioneret omkring. Hans parole ”Alles ist werk” (red. Alt er arbejde) hentyder til den enorme disciplin og tålmodighed, han besad i skriveprocessen. For Hohl kunne ingen tekst nogensinde skrives helt færdig, og det giver en del af forklaringen på, hvorfor det tog ham så længe at dele Op i bjergene med verden.

I romanen møder vi venneparret Ull og Johann, som har sat sig for at bestige et bjerg i Alperne sammen. De to er meget forskellige – både i forhold til udseende, personlighed og bjergbestigningsevner. Ull er en god bjergbestiger, Johann er uerfaren. Ull er handlekraftig, hvor Johann er handlingslammet. Ull er opsat på at fortsætte bestigningen, Johann vender om. Og herfra følger vi de to. Den ene på vej op og den anden på vej ned igen.

Johanns og Ulls relation sættes på prøve, da de er på vej op ad bjerget. De repræsenterer hver deres modpol på personlighedsskalaen, og deres forskelligheder bliver en lige så stor udfordring, som den det nådesløse bjerglandskab præsenterer for dem.

Oversættelsen er så detaljerig og gennemført, at selv en relativt uerfaren bjergbestiger kan føle sig indviet i den særlige verden, som romanen skildrer. De levende beskrivelser af bjerglandskabet som Ull og Johann befinder sig i, vidner om den magt bjergene har over de to bjergbestigere.
Det er tydeligt, at der både i Hohls originale ord samt Rosenfeldt-Olsens oversættelse er en respekt for bjergets majestætiske overlegenhed. Og disse naturbeskrivelser er gennemgående i romanen, hvor omgivelserne er lige så vigtige som de to karakterer, der befinder sig i dem. Romanens fortælling om venskabet mellem Ull og Johann, der sættes på prøve, har samme betydning for den samlede fortælling, som fortællingen om bjergbestigningens kunst.

Også for venneparret fylder fortællingen om bjerglandskabet meget. Deres strabadser tvinger dem til at lade sig konfrontere med bjergets magt. På et tidspunkt i romanen, bliver læseren indviet i Johanns drøm, hvor bjerget bliver personificeret og tager form af en bjørn. Drømmen er så intens, at Johann må bryde sin sædvanlige tavshed og dele drømmen med Ull.
Og generelt er det tydeligt i romanen, at bjerget er den dominerende magt.

Udover at være en skønlitterær perle, fungerer bogen også som en slags lærebog indenfor bjergbestigning. Der bruges faglige termer, som er forklaret således, at enhver læser kan forstå det. Og dette tilføjer et ekstra niveau til de detaljerige naturbeskrivelser, som gør dem desto mere levende.

Bogen formår på en helt unik måde at samle flere emner, som bjergsider, der mødes på tinden.
Op i bjergene handler nemlig både om bjergbestigning, venskab og menneskets møde med den storslåede natur. Og alle emner er pakket ind i et betagende sprog, som bringer bjerget til læseren.

God læselyst!

Coverbillede // Forsideillustration af Ferdinand Hodler, Die Jungfrau von der Isenfluh aus