Søndag aften d. 6. maj afholdte Camel Nordic en litterær aften med Madame Nielsen på Løve’s BogCafé. Aftenen forløb som en samtale mellem hende og lektor i Nordisk sprog og litteratur på Aarhus Universitet, Stefan Kjerkegaard. Samtalen handlede om,  hvordan Nielsen altid har skabt sin identitet gennem sit forfatterskab. Og den handlede om, hvordan forfatterskabet har udviklet sig og alligevel altid har været genkendelig. 

 

”Hvem er du egentlig?”, spurgte en dame blandt publikum Madame Nielsen. ”Jeg er jo bare mig,” svarede hun.  Forfatterskabet startede med Claus Beck-Nielsen, der debuterede med romanen Vejlederne i 1997, og som døde i litteraturen i 2002. I 2014 blev hun i Invasionen til Madame Nielsen, der i dag både udgiver bøger, skriver musik og performer. Denne lune majaften i Løve’s BogCafé bød den litterære salon på Nielsens oplæsning fra flere bøger og snak om, hvorfor hun gennem hele sin forfatterkarriere uden held har forsøgt at lægge sine forskellige identiteter bag sig. Ikke mindst bød aftenen på udtalelser om, hvordan det i virkeligheden er nemmere for Nielsen at leve på scenen og i skrift end i selve livet.

 

Et forfatterskab har mange ansigter

”Jeg er interesseret i at blive en anden hele tiden,” sagde Nielsen, da Kjerkegaard åbnede op for snakken om, hvad der er så særligt ved Nielsens forfatterskab. For uanset om bøgerne er skrevet af Claus Beck-Nielsen, Claus Nielsen, Nielsen, Das Beckwerk eller Madame Nielsen, er skriverierne altid genkendelige. Gennem performance, musik og litteratur udnytter Nielsen muligheden for at være en anden. Hun leger med de mange mulige liv, der gemmer sig i et menneske – men altid med en genkendelse af, at det er hende, der står bag.

I dag er hun Madame Nielsen; en forfatter, der sætter livets muligheder i spil og skaber stof til eftertanke om det at være menneske. Gennem litteratur, musik og performance har hun ageret forskellige personer og haft mulighed for, i kunsten, at være en anden, end den hun er i sit levende liv. For hvem er vi egentlig? Det havde Nielsen selv svært ved både at definere og identificere om sit tidligere jeg: ”Hvis jeg da overhovedet var et jeg.”

 

For Nielsen er intet ligegyldigt

I samtalen mellem Nielsen og Kjerkegaard blev der talt om den særlige, ofte humoristiske og genkendelige tone, der er i Nielsens værker. Kjerkegaard fremhævede, at man altid skal være opmærksom på teksten, der omgiver den egentlige tekst – den såkaldte paratekst. Titlen, omslaget, ordspillene. Til det svarede Nielsen, at hun ikke kan lide at ”lave små lege med læseren” bare for at gøre det. Intet er ligegyldigt, og for hende er enhver sætning essentiel: ”Sætningen er den, der bringer mig gennem dagen og natten – den betyder meget.”

Nielsen adskiller sig fra tidens andre postmoderne forfattere ved at bryde med nogle af de illusioner, der findes om dét at være menneske. Det gør hun eksempelvis i Claus Beck-Nielsen (1963-2001): En biografi. Her beskriver hun et menneske, der pludselig er uden identitet. Selv sagde hun om sit livsværk, at det handler om at vise, ”at i en menneskekrop er der enormt mange liv. Det handler om at opdage muligheder i livet, vi ikke ved noget om endnu.”

 

Man kan aldrig løbe fra sin personlighed

Da samtalen mellem Kjerkegaard og Nielsen var ved at rinde ud, var der tid til de spørgsmål, der trængte sig på hos publikum.

”Hvem er du egentlig?”, spurgte en dame blandt publikum.

”Jeg er jo bare mig. Jeg er Madame Nielsen,” svarede Nielsen og tilføjede, at uanset hvem hun prøver at være eller ikke at være, så går det altid galt.

Selv da hun forsøgte at gøre Claus Beck Nielsen navnløs, blev hun til DEN navnløse. Hendes pointe var, at uanset hvordan man forsøger at påtage eller fralægge sig en personlighed, kan man aldrig løbe fra, at der ér en personlighed: ”Mit projekt har hele tiden været at lægge mig bag mig – alligevel kan man desværre altid genkende mig. Det er tragedien i mit værk; én stor mislykkethed, men forhåbentlig er den mislykkethed uforglemmelig.”

Selvom Nielsen i dag er glad for at være Madame Nielsen, udelukkede hun ikke endnu en personlig transformation i fremtiden.