Den hyggelige boghandel Kristian F. Møller har åbnet dørene til et hav af aktuelle forfattere igennem tiden. Denne gang er turen kommet til Eva Tind. Den 20. maj var hun forbi til en snak om sin nye roman Ophav.  

 

Det er mandag, og solen bager. Dørene ind til Kristian F. Møller boghandlen står på vid gab. Jeg er spændt på at se Eva Tind og høre mere om hendes nye bog. Jeg har aldrig læst noget af hende og husker hende kun perifert fra en række forelæsninger i nyere litteraturhistorie. Noget om 2010’ernes poesi om selvbiografisk litteratur og den splittede identitet. I den forbindelse blev Eva Tinds navn også nævnt. Men jeg har aldrig læst hende. Derfor glæder jeg mig endnu mere til at høre om hendes forfatterskab og få afmystificeret den, for mig ukendte, Eva Tind.

Stemningen i lokalet er forventningsfuld. Jeg kan godt lide at være til arrangementer i boghandlen. Det er hyggeligt at sidde omgivet af bøger og lytte til oplæsning og diskussion. Der er også forholdsvist intimt, fordi det er begrænset, hvor mange mennesker man kan stuve sammen i lokalet. Stolerækkerne er fyldte, og gæsterne taler sagte med hinanden. Så går Eva Tind og boghandler Marianne Møller på.

 

Moderskaber

Det var Tinds nye roman Ophav, der var omdrejningspunkt for oplægget, som veksler mellem samtale og oplæsning. Ophav er en flerstemmig roman. Den veksler mellem tre jeg-fortællere: den attenårige Sui, hendes far Kai og mor Miriam. I modsætning til mange af Tinds andre bøger tager romanen ikke udgangspunkt i hendes egen historie. I stedet var udgangspunktet, at der sad en mand i en hytte i Sverige. Manden blev sidenhen til Miriam. Selvom bogen er forskellig fra det resterende forfatterskab, ligger den tematisk i forlængelse af de andre udgivelser. Dette drejer sig eksempelvis om moderskabet og det uforståelige i, at en mor vælger at forlade sit eget barn. Miriam forlader Sui for at kunne udleve sine kunstneriske drømme. Dette står Tind, der selv er mor og adopteret, særligt nært. Teksten fordømmer imidlertid ikke Miriam. Hun er oprigtig. Hun angrer ikke, på trods af at anger tit er forbundet med forladtheden. Forladtheden er centralt i bogen. Og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Man efterlader således noget for at opsøge noget andet.

Det er også en bog om identitet og om at finde sine rødder. Da Sui flytter hjemmefra, må Kai finde tilbage til den, han var, før han blev far. Som ung voksen er Sui i gang med at finde sin identitet. Samtidig er det en bog om at finde det sted, man hører hjemme. Kai finder sig til rette i et indisk idealsamfund. Sui finder et fællesskab med sin koreanske papbedstemor og hendes matriarkat af perledykkere. Miriam søger tilbage til naturen, efter at have realiseret drømmen om at blive kunstner. Slutningen er håbefuld. Giver man slip og er åben, skal tingene nok give mening til sidst. Sådan er det i romanen og i det virkelige liv, ifølge Tind.

 

“Hvordan er det at være Gud?”

Efter samtalen bliver der åbnet op til spørgsmål fra tilhørerne. Jeg er lidt spændt på den del af programmet. Det er sympatisk, at man vil give tilskuerne mulighed for at stille spørgsmål, men det bliver nogle gange lidt pinligt, hvis der ingen spørgsmål er. Men tilskuerne er meget snakkesalige og interesserede i at stille Tind spørgsmål og kommentere på bogen. En ældre herre, som fik påpeget, at han aldrig havde været til et litteraturarrangement før, ville gerne vide, hvordan det er at kunne lege Gud, når man skriver sin bog. Til dette svarede Tind, at hun ikke føler sig som Gud, selvom hun kan gå ind og redigere i den færdigskrevne tekstmasse. Tværtimod er det karaktererne, der trækker i hende: hun drives frem af sin nysgerrighed for karaktererne og deres situation.

 

Kristian F. Møller gør det igen!

Er du ærgerlig over at være gået glip af arrangementet? Fortvivl ikke! Kristian F. Møller Boghandlen har adskillige events på programmet – også på denne side af sommeren. Programmet kan du tjekke ud her.

//Cover: Kristina Høiby.