En dag i slutningen af 2020 satte tre venner sig ned og snakkede. De snakkede om muligheden for at starte et forlag, hvor faglitteratur spiller sammen med skønlitteratur i en litterær symbiose, de mente der manglede i det ellers store marked af forlag.

Snakken gik på, hvordan de kunne udfylde dette hul i forlagsverden, og dér tog de tre mennesker deres første fælles skridt på en litterær rejse ud over Atlanten.

 

Et forlag får sin start

 

I foråret 2021 så Forlaget Atlanten dagens lys. I spidsen stod tre aarhusianske litteraturkræfter, Noa Kjærsgaard Hansen, Ane Martine Lønneker og Fedja Wierød Borčak.

På en kold februardag i år, fik jeg muligheden, for at snakke med den ene af drivkrafterne bag Forlaget, Noa. Den næste halvanden time snakkede vi om forlagets start samt de tre stifteres drømme for Atlantens fremtid.

Noa, Ane og Fedja kender hinanden fra det litterære miljø i Aarhus, bl.a. fra litteraturmagasinet Standart.

De tre stiftere af Forlaget Atlanten deler en interesse for litteratur i et bredere felt og netop dette er en af katalysatorerne for deres forlags grundlag.

”Man har sådan nogle forlag som Universitetsforlaget, f.eks., som udgiver rigtig meget god kvalitetsfaglitteratur, og så har man en masse gode skønlitterære forlag, men der er rigtig meget litteratur der bevæger sig i grænselandet mellem de to genrer. Der er nogle, der bruger det dokumentariske meget, der er nogle, der bruger rejseberetninger, der er faglitteratur, der bruger prosaen rigtig meget, og dét var et felt, vi var interesserede i at undersøge nærmere,” fortæller Noa.

 

Fra vision til virkelighed

 

Da jeg spørger Noa, hvad der har været den største udfordring ved forlagets opstart, svarer han prompte, at det særligt har været, at man undervurderer, hvor meget tid der skal bruges på at hente penge ind til at starte forretningen:

”Man bruger rigtig meget tid på at fundraise og det er sindssygt hårdt arbejde. Så det tror jeg grundlæggende har været det hårdeste, for selve det med at få ideen og tænke visioner og udvikle, det er jo den klart sjoveste del.”

Netop fundraising og markedsføring er dét, de har brugt meget af deres energi på i opstarten af forlaget. Noa lægger vægt på, at det har været vigtigt for de tre stiftere, at holde fast i deres oprindelige vision undervejs i processen.

”Der er en masse ting, der skal spille, for at man kan blande sig i markedet, og for at man kan skille sig ud fra de andre. Man skal finde en god balance i at man skal have sig selv med i det og man skal huske at holde de visioner ved lige, som man skabte forlaget på grundlag af. Ellers kan det hurtigt forsvinde i fundraising det hele.”

 

Dagbøger fra Grønland

 

Forlaget Atlantens første udgivelse var Hans Egedes Dagbog 1721-36. Hvorfor lige netop denne blev deres første udgivelse er der ifølge Noa flere svar på:

Det første, lidt mere lavpraktiske svar er, at 2021 var 300-året for Hans Egedes missionstart på Grønland og forlaget ville derfor gerne publicere bogen dét år. Derudover mener de også at det er et værk, der er relevant i mange sammenhænge og at deres tro på udgivelsen ville bidrage til en solid præsentation af deres nye forlag.

”Det har både nogle sjove litterære kvaliteter og så spiller det også ind i en vigtig samfundsmæssig debat. Vi havde en tro på, at vi kunne få fundraiset meget og det kunne vi heldigvis også. Så det var ligesom en måde at sige på – her har vi en udgivelse som vi tror på og som vi også tror på, at andre tror på, og hvis vi kan starte med et værk, der virkelig emmer af kvalitet udseendemæssigt, æstetisk og indholdsmæssigt, så er vi godt i gang. Så kan folk se, at vores forlag vidner om kvalitet, både når det kommer til indpakning og indhold.”

 

Mere end et forlag

 

Udover at udgive kvalitetslitteratur vil de tre redaktører gerne formidle litteratur på andre måder.

De har visioner om, hvordan de kan arbejde med litteraturformidling på flere planer.

”Èn af de ting, vi snakkede om fra starten, inden vi startede forlaget, var at vi gerne på sigt også vil være noget andet end et forlag. Vi kunne godt tænke os, at formidle litteratur på andre måder, end ved at udgive bøger, hvad end det så er i form af at lave skrive-workshops, skriveskoler, eller det at agere konsulenter i et eller andet omfang. Så snart vi har et bredere katalog af bøger, vil vi gerne sætte lidt ind på at vise, at vi har en bredere palette end bare at være en udgivelsesplatform, men at vi rent faktisk også er en litteraturplatform på flere parametre.”

 

Litteraturen åbner døre til hele verden

 

Hos Forlaget Atlanten har de en vision om at udgive litteratur, der spænder bredt både genremæssigt, men også geografisk.

Udover Hans Egedes dagbøger fra Grønland, har de også udgivet W.G. Sebalds Efter naturen, hvor man bl.a. følger den tyske opdagelsesrejsende Georg Wilhelm Steller på en af sine ekspeditioner. Senere på året har de en udgivelse klar fra en dansk debutant der beskriver steder i Tyskland, hvor minderne fra krigen har sat sig fast, samt en oversættelse af ét af Ludwig Hohls værker.

Noa fortæller, hvordan de generelt forsøger at komme vidt omkring i deres valg af litteratur, men samtidig har en klar idé om, hvilke slags værker de ønsker at arbejde med:

”Vi vil gerne nå bredt ud. Vi vil rigtig gerne kigge nærmere på f.eks. eks-jugoslavisk litteratur, vi vil gerne kigge nærmere på Østeuropa. Lige nu har vi en konflikt mellem Rusland og Ukraine, hvor der også er en oplagt mulighed for at spørge: Kan vi blive klogere på de her lande og deres kultur gennem litteraturen?

Og netop dette med at nå bredt ud i en geografisk og kulturel forstand er en del af forlagets kerne.

”Det handler om at have det bredeste udsyn som muligt. Jeg tror det er derfor vi har kaldt os for Atlanten, for Atlanten relaterer sig ikke til ét bestemt kontinent. Det er på en eller anden måde et flydende felt mellem det hele.”

Forlaget Atlanten deltager i dette års LiteratureXchange søndag den 19. juni, hvor Ane Martine Lønneker vil fortælle om sit arbejde med at bearbejde Hans Egedes Dagbog 1721-36.

Arrangementet finder sted i Det Grønlandske Hus, kl. 13-14.30.

Køb billet her.

Foto // Anthon Jackson