Aarhus har de sidste ti dage været fyldt med litteratur takket være den nye internationale litteraturfestival LiteratureXchange. Hvis du ikke havde muligheden for at opleve nogle af de litterære begivenheder eller glemte det i fodboldens intense dage, så fortvivl ej. Litteraturredaktionen har selvfølgelig været med på første række under hele festivalen, og vi har derfor samlet en række af de mange inspirerende begivenheder, så du kan få et indblik i festivalen. 

 

Begivenhed: Åbningsarrangement.
Sted: Dokk1.
Dato: torsdag d. 14. juni.

Publikum sad klar i et lettere lydløst øjeblik, hvor kun lyden af bladrende sider i kataloget for festivalen kunne høres, foruden den summen der kom fra de, der var taget til arrangementet i selskab med andre. Katinka band gik på med nummeret ”Ukendte digte”, som bogstaveligt talt satte tonen for timen. Der blev nemlig talt om, hvad litteratur kan gøre ved og med os, og hvordan vi kan være fremmede over for noget og alligevel blive eftertænksomme i litteraturens selskab.

José Eduardo Agualusa, en portugisisk prisvindende historiefortæller, læste op af sit nyeste værk på portugisisk med Noa Kjærsgaard ved sin side, som supplerede med den danske version, der hedder ”Almen teori om glemsel”. Under oplæsningen var der stille i salen, som der kun kan være, når alle lytter og koncentrerer sig om at finde sammenhæng i det, der bliver læst højt.

I løbet af åbningsarrangementet hang mange kloge ord i luften, men Marianne Ping Huang, litteraturforsker på AU, sagde følgende gyldne ord om LitteraturXChange: ”Der er mulighed for at møde noget, der åbner vores verden og giver os noget at tænke over.”

 

Begivenhed: Kristina Sandberg og Merete Pryds Helle om husmoridealer og #MeToo.
Sted: Kvindemuseet.
Dato: Søndag d. 17. juni.

Det er en grå søndag formiddag på Kvindemuseet. Forfatterne på podiet har begge skrevet om kvindeskæbner i 1930’erne, Kristina Sandberg i ”Et Barn at Føde” og ”At Sørge for Sine” og Merete Pryds Helles i ”Folkets Skønhed”. Hvorfor? Fordi den slags litteratur kan være en indgang til hverdagens problematikker. Ved at skildre kvinderoller gennem tiden kan man give kontekst og form til en feministisk diskurs.

Det er vigtigt at give plads til forskelligartede historier, siger Sandberg, som vi nogle gange glemmer at fortælle i vores jagt på protofeministiske frigørelses-heltinder. Merete Pryds Helle fremhæver, hvordan vi alle er betingede af den tid vi lever i – både dengang og nu. Forventninger er styrende, og vi må arbejde for at give hinanden plads. Det vigtige er, at man selv kan bestemme, hvordan man vil være kvinde – på forskellige tidspunkter i ens liv. Enhver forskrift om ”den rigtige kvinde” er begrænsende og anti-feministisk.
Det er forventet, siger Merete Pryds Helle, at kvinder skal være søde og tage vare på den gode stemning. Noget, der dukker op i begges forfatterskaber. Da hun bliver spurgt, om #MeToo har hjulpet, svarer hun, at det er forbløffende, hvor mange danske mænd, der mener, at der ikke er noget problem – men der er altså ugler i mosen! Hun håber dialogen omkring #MeToo kan være et redskab til at komme af med de små ting, der forhindrer en tryg og fri hverdag, de mikro-aggressioner kvinder ikke kan undgå i dag. Publikum nikker anerkendende.

 

 

Foto: Oliver Panthera.

Begivenhed: Aarhus i litteraturen med Sebastian Bune og Sidsel-Jo Gazan.
Sted: Beboernes Hus.
Dato: Mandag d. 18. juni.

Aftenens sidste solstråler kæmper sig gennem de tunge vanddråber på ovenlysvinduerne og skinner svagt ind på de to hovedpersoner i Beboernes Hus. Sebastian Bune debuterede i 2017 med romanen Min familie og Sidsel-Jo Gazan er aktuel med romanen Blækhat. Graven, Gellerupparken, Ny Munkegade, Trøjborg, Randersvej og Møllestien. De mange lokaliteter bliver kastet ud i lokalet og møder sikre nikkende ansigter på stolerækkerne. Her er publikum ikke i tvivl. De ved lige præcis, hvad aftenens to forfattere taler om. Begge romaner tager nemlig udgangspunkt i Aarhus og bruger byen i fortællingerne: ”Der dukkede alle mulige ting op, og det var som at trække i en tråd i en sweater,” forklarer Sidsel-Jo Gazan om hendes research, der tager udgangspunkt i en tid, hvor hun selv er opvokset i Øgaderne. Sebastian Bune har også trukket på hans barndomstid i Aarhus: ”Jeg er opvokset i Gellerup. I medierne bliver det ofte skildret meget stereotypisk, men man mangler ligesom kompleksiteten,” fortæller Sebastian Bune og henviser til fortælleren i hans roman.

Romanerne er også skildringer af to forskellige tidsperioder, da Blækhat giver et indblik i 80’ernes kunstaktivisme, og Min familie skildrer 90’ernes familieliv. Med det ønsker de to forfattere at give noget videre til de nye generationer: ”Det er jo et helt andet bybillede i dag,” fortæller Sebastian Bune og fortsætter: ”Min søn vidste for eksempel ikke, hvad en kiosk er. I dag er det jo en 7-Eleven.” Det nikkende publikum fylder Beboernes Hus med latter.

Foto: Oliver Panthera.

Begivenhed: Det er fiktion! Mød Vigdis Hjort og Thomas Korsgaard.
Sted: Godsbanen, Åbne Scene.
Dato: Onsdag d. 20. Juni.

Det er sidst på dagen og folk stimler til Godsbanens Åbne Scene. Norske Vigdis Hjort og danske Thomas Korsgaard har sammen med litteraturkritiker Kamilla Löfström sat hinanden stævne for at snakke om det meget omdiskuterede forhold mellem fiktion og virkelighed. Den autobiografiske bølge har i løbet af de seneste år fyldt mere og mere i litteraturen, hvor det er blevet diskuteret, hvorvidt man kan tillade sig at skrive og dele sine private forhold med andre, imens man insisterer på, at det er fiktion. Hvorvidt der er et klart skel mellem fiktion og virkelig. fik vi aldrig svar på, men ifølge forfatterne vil den skrevne fiktion altid have et mellemvirke med virkeligheden. Begge forfattere har i deres romaner inddraget egne barndomsoplevelser, hvor familietragedier, incest og fattigdom nærmest bliver udfoldet som var det den rene komedie. Der er helt stille i salen da Thomas Korsgaard læser et stykke op af sin roman ”En dag vil vi grine af det”. Der går dog ikke lang tid før publikum begynder at grine, og også Thomas Korsgaard selv har svært ved at holde grinet tilbage over sine egne ord. Og hvem ved – måske vil den tragiske barndom med fattigdom og vold ende med at være noget, vi en dag vil grine af.

Samtalen er så småt ved at være slut, og som en afsluttende bemærkning gør begge forfattere det klart, at der for dem hverken er tale om fiktion eller virkelighed, når de skriver. I virkeligheden handler det om opdagelsen ved at skrive, der for dem bringer noget frem fra deres underbevidsthed. Efter en massiv klapsalve rejser publikum sig atter op. 

Foto: Oliver Panthera.

Begivenhed: Svend Åge Madsen om “Bibelen – en international Bestseller”.
Sted: Dokk1, Store sal.
Dato: Torsdag d. 21. juni.

Kl. 14 torsdag eftermiddag, mens det meste af Århus stod nede på fodboldpladsen ved siden af Dokk1, havde præst og litteraturhistoriker Anders Thyrring Andersen inviteret Svend Åge Madsen til en snak om bibelens inspiration i hans litteratur.

Præsten bød velkommen til Svend Åge Madsen, roen sænkede sig i lokalet, og publikum viste deres begejstring undervejs ved at sidde med den slags smil, hvor man lige puster lidt luft ud af næsen uden rigtigt at fnise. En hel time foregik med snak om litteraturen, Bibelen og inspirationen herfra med humoristisk undertone i alt, Svend Åge Madsen foretog sig på scenen. I den muntre tone forklarede han både, hvordan der må ondskab til i alle fortællinger, for at noget kan være godt, og hvordan han stiftede bekendtskab med Bibelen som en bog, der måtte læses som alle andre bøger, man vil læse som 10-årig.

Selvom Svend Åge Madsen bevidst har ladet sig inspirere af Bibelen og andre fortællinger i sin litteratur, nævnte han også, at han mange gange han har oplevet den lettere pinlige situation, hvor hans læsere i virkeligheden ved mere om værket end ham selv. Sammen blev de to enige om, at litteratur kan noget særligt, når det har forladt forfatterens hænder, for som præsten sagde, så ”gør læserne værket færdigt ved at forholde sig til det.”

Foto: Oliver Panthera.

Begivenhed: 100 kiksede knald – fra hele verden.
Sted: Casa Carola, V58.
Dato: Søndag d. 24. juni. 

“Sagde han godt nok hopla, og slog han en skid?” Søndag eftermiddag kunne forfatterne Nana Balle og Irene Nørgaard byde velkommen til oplæsning af historier om kiksede knald. De to kvinder fik muligheden for at være det sidste klimaks i LiteratureXchange i bogstaveligste forstand, og der var ikke lagt fingre imellem. Ord som analsex, ladyboys og sugemærker fik publikum til at fnise og bukke sammen af latterkramper. Lokaliteten var V58 og langt fra tilfældig, da stedet har været centrum for en del natteliv i Aarhus, og hele tre af de 100 fortællinger har sin begyndelse i V58. Idéen til den underholdende bog opstod en dag på stranden, hvor Nana Balle og Irene Nørgaard kom til at snakke om deres egne sjove oplevelser med sex. Men der er også dybere tanker bag bogen end blot underholdende sexfortællinger: “Vi ønsker også at oplyse de unge om de kiksede oplevelser,” uddybede de to forfattere, som mener, at unge gennem porno kan få en langt fra realistisk oplevelse af sex.

 

LiteratureXchange har skabt ti dage, hvor alle kan fordybe sig i litteratur og ved hjælp af det brede program, har man selv muligheden for at udplukke og sammensætte en festival efter egen smag og interesse. Her på litteraturredaktionen har vi følt os underholdt, fået belyst spændende emner og ikke mindst fået inspiration og lyst til mere læsning. Så vi håber at kunne nyde endnu en LiteratureXchange festival næste år.