Franz Kafka trukket igennem en visuel tættekam

Franz Kafka trukket igennem en visuel tættekam

Forfatter og illustrator Søren Jessen har haft kryb på hjernen i omkring to år. Mere specifikt ét af slagsen; nemlig Franz Kafkas forvandlede bille i den kendte historie Forvandlingen. Søren Jessen har nemlig med sin seneste udgivelse genfortolket den surrealistiske fortælling igennem sin helt egen kreative vinkel. Forfatteren inviterede indenfor til en snak om sin aktuelle grafiske roman, som er baseret på Forvandlingen, og om hvad der sker, når man visuelt fortolker en af den moderne litteraturs mest kendte tekster.

 

Hvorfor lave en graphic novel af Kafkas Forvandlingen? Og hvorfor lige dén historie fremfor de forskellige udgivelser, som forfatteren også er blevet internationalt kendt for? De første presserende spørgsmål er Søren Jessen dog mere end villig til at svare på. Afslappet og tilbagelænet i sin lænestol gives der betænkningstid til hvert spørgsmål:

“Forvandlingen er så ikonisk – og det er bare en fantastisk fortælling i sig selv. Jeg er vendt tilbage til Kafka igen og igen med års mellemrum og læst ham. Han har bare altid fascineret mig. Egentlig havde jeg aldrig tænkt på at lave en graphic novel om Kafka. Jeg vidste bare med min foregående graphic novel Kopierne, at jeg gerne ville vende tilbage og lave endnu en. Men historien og formatet manglede at blive kombineret. På et tidspunkt blev tanken om en graphic novel og Forvandlingen knyttet til hinanden – og ja, dér var den gode idé,” fortæller han, imens dampen stiger op fra kaffekoppen foran ham og snor sig blødt i luften.

Efter de kreative brikker faldt på plads, kastede Søren Jessen sig ud i arbejdet på det grafiske værk, som ville vare i to år før den endelige udgivelse i starten af maj. Det har ført til et endeligt projekt, men det har været en hård udfordring fra start: ”Jeg kom faktisk i tvivl om, at det kunne lade sig gøre – om det her projekt overhovedet ville blive modtaget positivt. Men dét, der drog mig ind var, at lige præcis denne historie jo kunne fortolkes på tusinde måder. Det var bare ét af aspekterne, der gjorde, at jeg gerne ville give mig i kast med lige dén her historie.”

 

// Alle fotos: Anne Sophie Parsons

 

Jagten efter et forlag

I forhold til overvejelserne om hvilket forlag, der kunne være interesseret i at udgive værket, opstod der igen en lettere forhindring: ”De to forlag, som har gjort sig i at oversætte Kafka her i Danmark, er forlaget Vandkunsten og Gyldendal – jeg passede ikke lige ind i deres udgivelsesplan på det givende tidspunkt, da jeg præsenterede dem for skitserne.”

I stedet for tog han ind til forlaget Fahrenheit, der er et forlag specialiseret i tegneserier og grafiske værker.  ”Jeg præsenterede mine skitser for Paw Mathiasen, som driver forlaget. Efter ti minutter, hvor han havde kigget på, hvad jeg havde lavet, var han med på den. Han var virkelig åben over for bogen – heldigvis!”

 

Sørgmodig stemning i sort og hvidt

Søren Jessen har ikke været den første til at byde på en visuel fortolkning af Kafkas udgave. Den amerikanske forfatter Peter Kuper bød på sin egen version tilbage i 2003, hvor billen bevæger sig rundt i et sort og hvidt mareridtsunivers. Jessen havde heller ingen betænkninger ved også at holde sit eget værk i samme monokrome farveskala: ”Jeg var ikke i tvivl om, at den skulle være i sort og hvid. På en eller anden måde kan man jo ikke noget andet. Jeg tror næsten, det ville være et chok for folk, hvis man ikke holdt det i mørke nuancer, og at der istedet blev introduceret markante farver. Der er en eller anden æstetisk grundstemning, der omgiver historierne i Kafkas forfatterskab – den dukker eksplicit frem, når man så vælger at fortolke én af fortællingerne rent grafisk,” forklarer Søren Jessen i henhold til sin udgivelse, der befinder sig i krydsfeltet imellem billedbog og tegneserie.

Det visuelle udtryk opstod støt og roligt hen ad vejen – anderledes stod det til med teksten. Søren fortæller, at han havde sine bange anelser i forhold til at smide så meget af teksten ud, som han gjorde.

At røre ved en moderne klassiker har ikke været uden forbehold. I selve tekstuddragene fremstår det dog tydeligt, at Søren Jessen har taget et klart æstetisk valg; da han bladrer igennem bogen, vrider og bugter tekstuddragene sig som organiske væsner hen over de dunkle sider. Blikket ledes igennem hammershøiske døre og videre ind i et tæt mørke, som både kan fortolkes som værende den natlige og mentale af slagsen. Den distinkt visuelle oplevelse af Forvandlingen er fremhævet i Jessens helt egen fortolkning af den surrealistiske fortælling, som ses eksemplificeret herunder:

 

 

Trangen til at gå egne veje

Fra Art Spiegelmans sejrstog med Maus (fra starten af 90’erne) og til Halfdan Piskets aktuelle Dansker-trilogien, synes folk at have fået øjnene op for den grafiske roman på bogmarkedet. Da jeg spørger ind til, om der er specifikke andre grafiske værker, som Søren har ladet sig inspirere af i sit udtryk, er svaret dog nej: ”Jeg vil hellere gå mine egne veje lige i forhold til det. Men et eksempel på en ungdomsroman, i form af en graphic novel, jeg rigtig godt kunne lide, er Camilla Hübbes Tavs. Lige i konteksten af graphic novels er det et marked, som er blevet blåstemplet i de seneste år. Men der har ikke været så mange eksempler med selve dét at tage et allerede kanoniseret værk og omskabe det til en visuel version. Det må man jo sige, jeg har gjort i dette tilfælde,” smiler Søren.

Fra det nøje valg af tekstuddrag til det grafiske univers har Søren Jessen taget konsekvente valg igennem værket, i form af hvad der vises og ikke vises. Igennem ”små nålestiksoperationer”, som han selv formulerer det, kigger Søren efter alle de steder, hvor han kan hive handlingen uden for det klaustrofobiske værelse, hvor Gregor opholder sig i handlingen. At give et fortolket stemningsbillede af Østrigs hovedstad var den egentlige hensigt: ”Jeg ville ikke tegne Prag. Kafkas historie er både stedløs og tidløs – så dét, jeg gerne ville hive frem, har været selve stemningen og følelsen af hovedstaden oversat i et surrealistisk univers.”

For at Søren kunne ramme den helt rigtige visuelle tone, blev feltarbejdet udført i en rejse til Prag, hvor Jessen i løbet af fire dage forsøgte at komme så tæt på den afdøde forfatter som muligt. Ved at gå i Kafkas konkrete fodspor blev ruter, frekventerede caféer og forfatterens gravsten besøgt – alle de små detaljer opsporet på turen blev inddraget for at forme det endelige grafiske værk. Jessen har f.eks. også gengivet mønstret, som var at finde på Kafkas gravsten i bogen som et distinkt baggrundsaftryk.

 

 

Menneskeliggørelsen af Gregor Samsa

Teknisk set bliver læserne aldrig præsenterede for en beskrivelse af Gregor Samsa. Den rejsende handelsmand skrives ud af historien i den allerførste sætning og optræder efterfølgende kun i sin transformerede nye ham i Kafkas historie. Trods dette faktum har Søren Jessen placeret hovedpersonen direkte på den mørke forside; den trætte og ængsteligt udseende Gregor Samsa synes at have sin forudanelser omkring den truende skygge, der tordner op bag ham.

Selve spørgsmålet om hvordan, hovedpersonen Gregor Samsa skulle se ud – både i menneskelig og dyrisk form – blev derfor også hurtigt et punkt, som Søren Jessen måtte tage stilling til i sit arbejde. Det skulle op til flere revisioner, før han var i mål: ”Jeg startede faktisk med at tegne billen og tænkte, at det kunne ikke undgås, men hver gang jeg gik igang med den nye skitserunde, blev billen skubbet ud til siden. Den endte så til sidst med at være helt i mørke – alt hvad man kan ane, er følehorn og lange ben, som titter frem fra skyggerne.”

Billen blev gradvist formanet til de dunkleste hjørner i selve tegningerne, men turde han at tegne Gregor som menneske? Søren lagde en føler ud på Facebook i løbet af sit arbejde: ”Heldigvis meldte langt de fleste tilbage, at det syntes de godt, man kunne – kun få mente ikke, at han skulle skildres,” begrunder Søren sit endelige valg for at lade ham figurerer på værkets forside.

Selve den menneskelige skildring af Gregor som bille binder sig til objekter igennem værket. For eksempel optræder Gregors slips som et visuelt holdepunkt igennem værket. Fra at blive præsenteret på forsiden – hængende om den nervøse Gregors hals – for så til sidst at være henslængt under sengens mørke, er en overført skildring af den gradvist svindende menneskelighed og dalende menneskelige behandling af Gregor fra Samsa-familiens side.

På samme måde er Gregors todelte natur fremhævet i en scene, hvor billen skubber en stol hen til vinduet i sit trænge værelse for at kigge ud på omverdenen. I et udsnit anes Gregors ansigtskonturer i den mørke genspejlning i glasset; selve det at billedliggøre Kafkas symbolladede tekst til billeder, som kan læses i flere lag, er det gennemgående fokus, Jessens version har sig for øje.

 

 

Godt, at Kafka er død

Søren Jessens udgave af Forvandlingen har fra start været præget af at være et projekt drevet af lysten til at skabe det, og det har dermed også været defineret af kreative, frie rammer. Som han selv pointerer med tydelig humoristisk sans, da samtalen er godt igang: ”Godt, at Kafka er død.” At forfatteren ikke har kunne blande sig i redigeringen og billedliggørelsen af den konkrete tekst, betyder, at der ingen løftet pegefinger har været.

De frie tøjler resulterede dog også i en længere arbejdsproces for at nå frem til det endelige resultat. Skitseprocessen varede meget længere end normalt for Søren Jessen. Det første års tid blev brugt på at prøve at “finde” billederne, i form af hvorledes bogens udtryk skulle være, men også på hvad den oprindelige tekst gemte på af inspiration.

”Jeg startede ud med ekstremt grove skitser og gik så det hele igennem igen for at producere lidt bedre skitser, og så igen producere lidt bedre skitser for endelig at kunne nå hen til at rentegne – det har derfor været en helt anden arbejdsproces for mig, da jeg normalt tænker tekst og billede ind fra start. Her gik jeg ud fra teksten til at begynde med.”

”Det har været et projekt, som også har ført til en refleksion over min egen skriveproces – og egentlig også over selve det at skrive generelt. Man skærer det overflødelige væk – man tager en novelle, som er sindssyg, og går igennem den med en tættekam. Der er ufattelig meget, der bliver smidt væk, men man skal alligevel stadig få det allervigtigste med. I en graphic novel skal tekst og tegning mødes og gå op i en højere enhed – det fungerer kun, hvis de to aspekter beriger hinanden.”

 

 

Billen, der gerne ville til Tyskland

Værkets videre færd ud i verden har også været et punkt, som Søren Jessen har tænkt videre over: ”Det ville være så stort at få den udgivet på et tysk forlag. Det kigges der på nu. Nu må vi se.”

Da spørgsmålet, om der er en anden forfatters værker, som Søren kunne være interesseret i at fortolke, bliver nævnt, griner han: ”Jeg har faktisk en ven, som foreslog, at jeg kunne lave en graphic novel af Thomas Manns Døden i Venedig. Men jeg har ladet det blive ved idéfasen. Digte kunne dog være ret interessante – selve udfordringen i at tegne de konkrete tegninger, som er imellem linjerne, fremfor at det skal være en abstrakt illustration på forsiden. Dét ville være spændende,” funderer han ved kaffebordet.

”Men helt specifikt i forhold til kommende projekter er jeg lige nu igang med de indledende armbevægelser til en billed-roman for unge –  det er et uopdaget felt, som jeg gerne vil endnu mere ud og plante mit flag i.”

Interviewet rundes af med en mere end passende bemærkning fra Jessens side, da vi tager afsked i døråbningen: ”Tak for kaffe-ka.”

Søren Jessens Forvandlingen kan købes på Fahrenheits hjemmeside her.

 

//Anne Sophie Parsons

Skriv en kommentar