Der bliver skabt verdener

Der bliver skabt verdener

Litteraturen har et rummeligt klædeskab. Den kan trække tøj på til enhver lejlighed. I Aarhus bliver lyrik og prosa blandt andet læst op i badeanstalt, på caféer og i tøjbutikker. Jeg har tilbragt en aften i selskab med tre oplæsende forfattere og et hold af skriveelever fra Forfatterskolen for unge i byen.


Sjældent ser jeg TV 2 Østjylland, men det skete forleden, og pludselig var han der; en af Danmarks mest gakkede forfattere i blå- og rødstribet badedragt med sine Luskefisefortællinger under armen og den brune lædermappe ved sin side. Jeg tænkte: Det her er lokal-tv, når det er bedst og ustyrligst! Jens Blendstrup var glad og fit, og det kunne jo næsten kun gå galt (på den fede måde)!


thumb

Billedet af badeglade Jens Blendstrup er kærligst udlånt af TV 2 Østjylland, der fulgte ham på sin færden op i spaområdet i Spanien for at læse op af sine Luskefisefortællinger.


Litteratur med klorvand og damehat

Et spabad med et lyttende publikum og ord fra Mr. Blendstrup ud af æteren, mens bobler hvirvler rundt i klart vand fra bassinet. Hvem skulle tro, at litteraturoplæsning kunne tage en sådan form – “LITTERATUR – NU OGSÅ MED KLORVAND OG GRØN DAMEHAT!”

Litteraturoplæsninger kan i grunden tage mange former. Med ordet i sin magt kan man træde frem skrøbeligt med en stærk familietragedie i baghånden, eller man kan træde frem i noget mindre skrøbelig, men dog stadig ømt(!), nemlig en badedragt nede i Aarhus’ badeanstalt, Spanien. Normalt er det 5-meterspring, dampbad og klorbetændte øjne, der fylder badeanstaltens publikum, men en tidlig forårsdag var vand og sauna blot en baggrundskulisse for de ordene, der strømmede ud af højtalerne. Foruden Blendstrup besøgte blandt andet også den lokale forfatter Louise Juhl Dalgaard og københavnske Kristina Nay Glaffey spaområdet (dog uden badedragter!).

Men det er ikke kun klorvandet i Aarhus, der bliver besøgt at det oplæste ord. Det er også tøjbutikker og caféer rundt i hele byen. Vi ved jo godt, at oplæsninger foregår på bibliotekerne og i boghandlerne, men det interessante i denne sammenhæng er, at det kun er fantasien, der sætter grænserne for, hvor man kan lave oplæsning. Har selv læst op ude på Frederiksgade til forbipasserende og i en sauna. Drivvåd af sved læste jeg gamle aforismer op af Tagore. Jeg kan ikke lade være med at tænke på musikfestivalen Spor, hvor man kunne få lov til at lave en guitarsolo oppe i Rådhustårnet og blæse skalaerne ud over hele Aarhus by via en gigantisk højtaler. En solo der selv fik lille moster Ragnhild i Øgadekvarteret til at tabe opvaskebørsten ned i baljen.

Hvornår kan man få lov til at læse sit eget digt op deroppe eller læse digte for passagerer i bybusserne eller ved indgangen til ARoS? Kun fantasien sætter grænsen.


Løves_31

Forleden besøgte blandt andet Sara Roepstorff Løve’s Bog- og Vincafé til deres tilbagevendende begivenhed, Løve’s Litterære Aften. Hun læste op af sin personlige og stærke beretning om sin fars alvorlige sygdomsforløb. // Foto: Daniel Boysen


Ordkvababbelser med stor diversitet

For godt tre uger siden afviklede vi en forfatteraften i Løve’s Bog- og VinCafé. En tilbagevendende begivenhed, der både byder på etablerede forfattere og skrivende folk i Aarhus’ undergrund. I selskab med kaffemaskine, klirrende vinglas og gamle bedstemormøbler kan man i caféen opleve det levende ord udfolde sig flere gange om måneden. Med særlig fokus på nyt materiale byder aftenerne på ordkvababbelser med stor diversitet. Alt fra personlige beretninger til skæve, absurdistiske skrifter, der nok fjerner sig fra realplanet, men måske på den måde nærmer sig virkeligheden?

Sådan var vores sidste aften. Én kom med den personlige fortælling, en intens og velresearchet rejse ind i farens kræftsygdom. Sara Roepstorffs skrøbelige stemme gav historien en endnu større knytnæve, og at hun havde sit barn med, bevidner om, selvom faren måtte bukke under for sygdom, så går livet videre. Måske havde hun svært ved at komme helt ud over scenekanten, men tilgengæld skal hendes bog, ‘Min far er en tiger’, have den største anbefaling herfra!

Den anden forfatter, der besøgte caféen, forvrængede vores opfattelse af skolesystemet og fortæller en historie om et barns rejse ind i videnssamfundets betonbygning. En hybridfortælling under navnet ‘Under en vidunderlig sol’ af Majse Aymo-Boot. Den er mere sproglegende og konceptuel, men netop de to værker sat overfor hinanden bevidner om, hvordan man kan skabe to verdener i samme rum, hvordan litteraturen og oplæsningerne lever på de store forskelligheder. Uden bredden ville den ikke brilliere så meget, tror jeg.


Majse Aymo-Boot læser op af sin seneste bog, ‘Under en vidunderlig sol’. Hendes materiale er mere sproglegende, hybridlitterært og konceptuelt end Sara Roepstorff. Er netop denne diversitet ikke styrken ved litterære oplæsninger? // Foto: Daniel Boysen


Vi skal eksperimentere!

Blendstrup i badedragt, Sara med sin far i bogform, hardback, og Majse med sin skævvridning af skolen som institution og liv er det, der holder litteraturen i gang. Jeg glæder mig over, der er folk i Aarhus, der trækker litteraturen ind i nye rammer, som ikke lader sig nøjes med de mere vante. Dette er skrevet med tanke på, at vi skal eksperimentere endnu mere med skriveprocesser og litterære oplæsninger.

Før oplæsningen med Sara Roepstorff, Majse Aymo-Boot og Therese Helga Emborg lavede jeg, sammen med mine skriveelever fra Billed- og Medieskolen, en skriveøvelse nede i caféen. Fold det korteste drama ud, lød mine ord. Sådan som Hemingway gør det med følgende sætning: “Babysko til salg. Aldrig brugt.” Fem ord og et helt drama! Jeg er fortaler for, at man laver flere oplæsninger blandet med skriveøvelser, at man banker lyrik ud fra Rådhustårnet eller tager flere litterære badedragter på!


Litterær Aften i Løve’s Bog- og VinCafé. // Foto: Daniel Boysen


Skriveeleverne får ordet!

Slutteligt får mine skriveelever ordet. To af dem lavede deres egen anmeldelse af aftenen, som du kan læse her:

“Det at gå til oplæsninger er efterhånden noget, jeg er blevet ret glad for. Det er som om forfatteren afslører sig selv, og man kan pludselig opleve deres erfaring, tryghed og sprog på en mere nuanceret måde. Majse Aymo-Boots præsenterede sin skildring af fænomenet karneval. Det var en herlig lytteoplevelse, som fremprovokerede ro, forundring og en sær forståelse for hendes syrede univers. For mig forvandlede hun en let skepsis til beundring og trang efter mere. Man kunne blot læne sig fornøjet tilbage og nyde hendes beherskede nærværende københavnske sproglyd.”

– Malthe Elgaard, gymnasie- og forfatterskoleelev

“En intensitet og skrøbelighed lægger sig i bløde folder over stoleryggene og mine øjenlåg. MajseAymo-Boot læser op. Hendes stemme er dæmpet og blød, og jeg vil gerne trække tiden ud som enelastik eller en bolchedej. Majse Aymo-Boot leger med trykket i ordet, og hun skaber en nysgerrighed hos lytteren efter den næste sætnings udfoldelse. Udenfor går folk forbi, nogle vender sig for at se, hvad der sker bag vinduerne på Løves. Jeg får øjenkontakt med flere af dem, og jeg tænker, at de ser mere fremmede ud, end fremmede mennesker plejer. Der er blevet skabt to verdener – én udenfor og én herinde. Bogcaféen har lukket sig omkring sig selv.”

– Agnete Lyngholm Sandvej, gymnasie- og forfatterskoleelev


 

Skriv en kommentar