De vestlige briller forblinder os

De vestlige briller forblinder os

På kunstplatformen Andromeda 8220 i Gellerup talte oversætter og kritiker Nazila Kivi med forfatter Jamal Bendahman om fabulerende litteratur, feminisme og vestlige fejlfortolkninger af muslimsk litteratur. Samtalen var den første i en række kaldet 78talks.

I lobbyen mellem kunstplatformen Andromedas lokaler og Gellerup Bibliotek taler oversætter og kritiker Nazila Kivi med forfatter Jamal Bendahman om eksil, migration, fabulerende fortællinger og spekulativ fiktion i beskrivelser af rodløshed og fremmedgørelse. Med udgangspunkt i to litterære værker kommer de omkring vestliggørelse af kunst og litteratur, frigørelse og hvordan vi i Vesten er blevet blinde af vores egen selvcentrerede historiefortælling.

Stemningen i rummet er uformel og placeringen i lobbyen skaber et særligt rum for eftermiddagens arrangement. Et rum, der er defineret af neonlyserøde loftlamper, den silende februarregn udenfor og de forbigående besøgende på Gellerup Bibliotek. Det er et omfavnende rum med et engageret fremmøde. Samtalen er arrangeret i et samarbejde mellem Andromeda 8220 og Gellerup Bibliotek. Det er særligt her i lokalområdet, at Andromeda 8220 søger med et globalt udgangspunkt at tilgængeliggøre kunsten.

Kvinder uden Mænd er en magisk fabulerende fortælling om fem kvinders liv i det skæbnesvangre år 1953. // Alle illustrationer: Monica Marcella Joy

 

Fabulerende litteratur, rodløshed og eskapisme

De to litterære værker, som samtalen tager afsæt i, er Nazila Kivis danske 2019-oversættelse af Kvinder uden mænd af iranske Shahrnush Parsipur og debutanten Jamal Bendahmans roman, Ash-Shaheed [Vidnet]. Nazila Kivi lægger eftermiddagen ud med at læse et stykke fra Kvinder uden Mænd og introducerer den iranske klassiker. Værket er en magisk fabulerende fortælling om fem kvinders liv i det skæbnesvangre år 1953. Værket er spækket med persiske myter, magiske elementer, poesi og frigørelsesfortællinger. Kivi beskriver, hvordan værket kan anskues som værende både en sufisøgende rejsefortælling, en heksebog, en feministisk bog eller noget helt fjerde. Samtidig tilhører værket også genren spekulativ fiktion, en genre, hvor man forestiller sig, hvordan verden kunne se ud, hvis intet var givet.

Samme spekulative træk findes i Jamal Bendahmans ASH-SHAHEED [Vidnet], som er en nyere dansk immigrantroman, der behandler temaer som rodløshed, eskapisme, sufisme og rumrejser. Jamal Bendahman læser op og introducerer sin bog. Hovedpersonen er en ung mand fra Marokko, der er bosat på Nørrebro, hvor han lever et vældigt integreret liv med en klassisk vestlig livsstil. Alligevel føler han sig rodløs og ensom, som om han ingen steder hører hjemme, siger Bendahman. Derfra begynder han at have flere forskellige transcenderende oplevelser, som romanen leger med på fabulerende vis.

Den vestlige verdensopfattelse

Opfattelsen af virkeligheden ændrer sig selvsagt alt efter, hvem du er og hvor du befinder dig. Nazila Kivi forklarer, hvordan Kvinder uden mænd ofte bliver læst som en feministisk bog. Men selvom Parsipur næsten udelukkende beskæftiger sig med kvinder og kønnede problematikker, så vedkender hun sig ikke at være feminist. Ligesom hun frasiger sig at være en ‘kvindelig’ forfatter og at skrive magisk realisme, netop fordi disse betegnelser er vestlige definitioner eller genremærkater, som hun ikke vil have påduttet sig. Til gengæld fortæller Kivi, at Parsipur er inspireret af iransk mytologi, sufisme og 1001 nats eventyr.

Jamal Bendahman tilføjer, hvordan hans bog også er blevet læst på alskens måder, men aldrig som en muslimsk fortælling. Det er ligesom beatkulturen, fortæller han; der er ingen, der taler om beatgenerationens store inspiration i Marokkansk kultur. Det handler om, at der i Vesten er en vigen væk fra det muslimske, siger han. 

Kivi nikker vedkendende og tilføjer, at hvis en muslimsk kvinde frigør sig, så antager vi i Vesten fejlagtigt, at det må skyldes vestlig indflydelse. Parsipurs roman er en godt eksempel på, hvordan kvinder frigør sig inden for deres egen kultur, deres egen ramme. Og der er masser af kvinder, der gør modstand, siger hun — det behøver ikke være en vestlig frigørelse. Det er en meget disempowering retorik.

De vestlige briller forblindelse og fejlfortolkning af muslimske fortællinger er en tilbagevendende tematik i samtalen. // Alle illustrationer: Monica Marcella Joy

 

Desperation efter at finde et sted at høre til

Det er netop den slags kulturclashes, der får hovedpersonen i Bendahmans ASH-SHAHEED [Vidnet] til at føle sig fanget mellem to kulturer, der kan have svært ved at tale sammen. Det betyder, at han mangler nogen at spejle sig i. Netop det forårsager en rodløshed, ensomhed og fremmedgørelse i ham. Det er derfor, han søger mod det transcenderende — blandt andet gennem rejser til rummet, hvor der er evigt fravær af frygt og angst, fortæller Bendahman. Her vises filmen ‘A Space Exodus’ af den palæstinensiske kunstner Larissa Sansour, der ligeledes blandt andet forsøger at drage fokus mod problematikker angående manglende tilhørsforhold.

Der er mange paralleller til Kvinder uden mænd i det transcenderende eller rejsende, forklarer Nazila Kivi. I alle fem fortællinger er der heller ikke plads til disse kvinders identitet, der hvor de er, og det får dem til at bevæge sig, til at rejse. Netop fordi der ikke findes et sted, hvor en given identitet ikke bliver presset ned over hovedet på én. Netop, tilføjer Bendahman, den type rejse er kendetegnet ved desperation. Desperation efter at finde et sted at høre til.

Den fejlagtige vestlige historiefortælling

Netop gennem fiktionen kan man både forestille sig, hvordan verden ellers kunne se ud, men også forstå, hvordan verden ser ud gennem andres øjne. Den individuelle fortælling gør, at man kan forholde sig til det, der er anderledes og måske forstå det. Den spekulative fiktion kan være med til at udfordre den selvfølgelighed, vi opfatter verden med. For verden er på ingen måde så given, som vi forestiller os.

Den vestlige videnskabshistorie eksempelvis, siger Nazila Kivi, er en fortælling om, at næsten alle vigtige opdagelser og opfindelser har fundet sted de sidste trehundrede år, udelukkende af ældre, vestlige, rige, hvide mænd. Det er selvsagt en stor løgn, og hver gang vi rent faktisk bruger penge på at undersøge verden udenfor den lille ramme, finder vi avanceret civilisation flere tusinde år tilbage i alle dele af verden. Det er ligesom med heksene, uddyber hun. Heksene udførte forsøgsbaseret videnskab gennem mange hundrede år, men var samtidig, som kvinder, en trussel mod det begyndende patriarkat i slutningen af 1400-tallet. Heksene repræsenterede på alle måder det ikke-vestlige, det ikke-civiliserede og det ikke-kultiverede. Derfor blev de udskammet og forfulgt.

Det er disse fejlfortolkninger, fejlagtige overbevisninger og blinde vinkler, som litteraturen og kunsten kan hjælpe os med at udfordre. Gennem det fabulerende og spekulative kan vi begynde at forestille os, hvordan virkeligheden også kunne se ud. Hvis vi forsøger at smide de vestlige briller og åbner øjnene for at forstå hinanden bedre, så kan vi måske komme tættere på en virkelig verden, hvor forskelligheder ikke behøver at adskille os.

ARoS kan man lige nu opleve videoværket Women Without Men af den iranske instruktør Shirin Neshat. Værket tager udgangspunkt i dets litterære forlæg, og fortæller historien om de fem kvinders skæbne. 

Skriv en kommentar