De usynlige, vilde og uperfekte kvinder

De usynlige, vilde og uperfekte kvinder

I morgen er det kvindernes internationale kampdag. På et af verdens eneste kvindemuseer blev der diskuteret vilde og uperfekte kvinder i både bøger og virkelighed. Forfatterne Kristina Stoltz og Marie-Louise Hansen var inviteret af Dokk1 til en samtale om kvindeliv i litteraturen. 

Her sidder vi så i et historisk hus, en betydningsfuld café. Rummet er lunt og omsluttet af en duft af kaffe og nybagte boller. Forrest i caféen sidder de to forfattere, publikum spredt ud på små og store borde. Samarbejdet mellem de to institutioner er et nyt legende koncept, men Mød forfatterne har Dokk1 efterhånden arrangeret i nogle år. I dag er det altså forfatterne Kristina Stoltz og Marie-Louise Hansen.

Det er lige her ved Aarhus Domkirke, at et af verdens eneste kvindemuseer ligger. Det er særegent i sin måde museologisk at gå til problematikker om køn, ligestilling, krop og seksualitet. Selvom navnet består, så flyttede Kvindemuseet et par år tilbage sit fokus fra kun kvindernes historie til kønnenes historie. Men denne tirsdag eftermiddag, midt i den lune duft, skal vi tale om kvinder. Seje og vilde kvinder, på sin vis usynlige og uperfekte kvinder.

Eftermiddagens hovedpersoner er, udover de to forfattere, karaktererne Claude Cahun og Olga. Begge romankarakterer er skabt med inspiration fra to historiske personer: den franske fotograf og kunstner Claude Cahun, som også hedder Lucy Schwob, og den danske billedkunster Olga Larsen. Begge levede i midten af sidste århundrede. Romanerne, de nu har inspireret hedder henholdvis Cahun (2019) og Olgas bog (2019). 

Kvindeliv i litteraturhistorien

Arrangementet startede dog tidligere på Dokk1, hvor de to litteraturformidlere indleder emnet Kvindeliv i litteraturen. Her bliver der sat en ramme for arrangementet og publikum blev introduceret til forskellige litterære skildringer af kvindeliv. Her bliver der fortalt om den enestående Anna Ancher med udgangspunkt i litteraturforsker Lilian Munk Rösings bog Anna Anchers rum. Netop fordi Anna Ancher var en af de første til at skildre en række kvindelige hverdagsliv i sine malerier. Hun satte farve og lys på andre kvindeskæbner, som der så fint bliver sagt.

De to formidlere kommer også omkring Hermans Bangs frigørende og legende tilgang til skildring af både kvinder og køn generelt. Han beskriver særligt på impressionistisk vis det vilde indre liv hos kvinder, der lever umiddelbart stille eksistenser. Amalie Skram bliver også fremlagt med sin helt modsatte meget voldsomme og vilde skildringer af hårdt ramte kvindeliv med svære tilværelser og umulige ægteskaber. Sidst men ikke mindst bliver der sat fokus på den franske filosof Simone de Beauvoir og hendes hovedværk Det Andet Køn. Netop denne klassiker blev sidste år genudgivet med et nyt danskoversat kapitel, hvor Beauvoir kritisk analyserer diverse litterære citater, der beskriver kvinder. Hvis man er interesseret i kvindeliv i både litteratur og virkelighed, får netop dette værk en stor anbefaling med fra de to formidlere.

I Olgas bog oplever hovedpersonen adskillige tragedier heriblandt flere aborter. Særligt knytter hun sig til ét foster, som hun bærer rundt på i lommen. // Alle illustrationer: Monica Marcella Joy”

En søvngænger i livet

En halv times tid senere finder vi os selv på Kvindemuseet. De to forfattere introducerer deres bøger og kvinderne, der har lagt inspiration til. Der bliver læst op og begge forfattere taler om processen om at skrive med forlæg i en virkelig person. Udfaldet er fiktion, det er der ingen tvivl om. I Marie-Louise Hansens værk Olgas bog er der ændret væsentlige faktorer fra Olga Larsens til hovedpersonen Olgas liv. Eksempelvis har hovedkarakteren Olga børn og bor i Aarhus, modsat københavneren Olga Larsen uden børn.

Den virkelige Olga Larsen levede fra 1897 til 1972 i en isoleret og tilbagetrukket tilværelse, hvor hun producerede håndknyttede billedtæpper. Disse tretten billedtæpper kan i dag opleves på Museum Ovartaci her i Aarhus. En fandens billedmager blev hun kaldt, eller den sære billedkunstner. Det er denne særegne kvinde, der har inspireret Marie-Louise Hansen til sin karakter Olga. Hun er blevet Marie-Louise Hansens usynlige ven, forklarer forfatteren – på en måde har de fortalt denne karakters historie i fælleskab.

Det er rørende for Marie-Louise Hansen at stå i netop denne café i dag, forklarer hun, da en stor del af romanen blev skrevet selvsamme sted. En anmelderrost bog, der nu har vundet Munch-Christensens debutantpris. Bogen handler om fotografen Olgas liv. En kvinde, der lever på kanten af virkeligheden, forklarer forfatteren. Hun oplever mange tragedier i sit liv, blandt andet en række aborter, men hun er fremmedgjort fra dem. Ligesom hun er fremmedgjort fra sit øvrige liv og ægteskab. Hun kæmper med psykiske problemer, har svært ved at være i verden og kan ikke leve op til datidens forventninger til en kvinde. Bogen er en fortælling om en kvinde, der lever for sin kunst og primært befinder sig i sin egen forestillingsverden. Hun er en søvngænger i livet, tilføjer Marie-Louise Hansen.

Claude Cahun levede hele deres liv med den samme kvinde. De to var en del af det lesbiske miljø i Paris, af den surrealistiske bevægelse og af modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig. // Alle illustrationer: Monica Marcella Joy”

Et neutrum forklædt som en kvinde

Begge romankarakterer lever på kanten af virkeligheden – i en alternativ virkelighed på mange måder som deres historiske forlæg. De er mennesker, der ikke passer ind i kvindens rolle. En rolle, de på gang er bundet af og samtidig frigører sig fra. Den franske kunstner Claude Cahun har inspireret Kristina Stoltzs Cahun. Cahun var en kunstner, ingen rigtig kendte til, før de tilfældigt blev opdaget i 80’erne cirka tredive år efter deres død og blev herefter berømt. I deres kunstneriske fotografier, særligt selvportrætter, udforskede og udfordrede Claude Cahun opfattelsen af køn og legede med det androgyne og det kønsløse.

Selv definerede de sig som et neutrum, hverken mand eller kvinde. Samtidig var de queer og levede hele sit liv med deres kvindelige partner Suzanne Malherbe. De to flyttede til Paris, hvor de blev en del af det lesbiske miljø og den surrealistiske bevægelse. Både den politiske og kunstneriske del af surrealismen kom til at spille en stor rolle for dem. Cahun og Malherbe var en del af modstandbevægelsen under Anden Verdenskrig. De flyttede i 1937 til øen Jersey, hvor de startede modstandsarbejde, der var så omfangsrigt, at de, da de i 1944 blev arresteret, blev dømt til døden. Krigen endt heldigvis inden dommen blev eksekveret. Cahun var på alle måder et menneske, der udfordrede det gængse og levede deres eget liv i svære tider. De lod sig ikke begrænse af udefrakommende forestillinger om køn og hvordan en “kvinde” bør leve sit liv.

Vi skal blive ved med at tale om det uperfekte

På mange måder er disse kvindeliv absurd relevante i dag. Vi har aldrig talt så meget om psykiske udfordringer, queerness og uperfekte kvinder. Det har aldrig været mere relevant. Vi har en forestilling om, at vi hele tiden bevæger os fremad, siger Kristina Stoltz. Men det er ikke rigtigt. I 20’erne og 30’erne eksempelvis, hvor Claude Cahun levede i Paris var forestillingerne om køn og kvindeliv i de intellektuelle kredse meget friere og eksperimenterede, end de har været op til nu. Vi bevæger os frem og nogle gange lidt tilbage, siger hun. Cahun var på mange måder enormt fremsynet. De talte for eksempel allerede dengang om den fremtidige overbefolkning og hvordan vi føder for mange børn. Ikke mindst var de fremsynet i deres tanker om, hvordan samliv, ægteskab, familie og køn kan se ud. 

Olga Larsen, og hovedkarakteren Olga, udfordrede ligeledes opfattelsen af, hvad et kvindeliv burde være. Romankarakteren Olga provokerer med sine amoralske valg, tanker og forsømmelse af sine børn. Men det er vigtigt, siger Marie-Louise Hansen, at give stemme til de dårlige tanker og svære følelser. Eksempelvis dét, at man fortryder at få børn. Lige nu er der særligt meget fokus i både litteraturen og den offentlige debat på den uperfekte mor og kvinde. Netop fordi mange moderne kvinder har enormt mange og høje krav til sig selv. Krav, der er tæt på umulige at leve op til.

Derfor er det særlig vigtigt at sætte fokus på kvinder, der udfordrer dette og skildre dem, der giver sig selv lov til at være i deres eget rum og fokusere på deres skaben. Dét er der ikke nok af i dag, siger Marie-Louise Hansen. Men netop litteraturen kan så utroligt meget i forhold til at beskrive disse liv. Derfor er det vigtigt, vi bliver ved at tale om det uperfekte, det skjulte og det anderledes. Derfor er det vigtigt, at vi taler om det på en stor historisk kvindedag som i morgen. Ligeså vigtigt er det, at vi taler om det, skriver om det og råber om det alle årets øvrige dage.

Skriv en kommentar