En anbefaling: Authors in Aarhus

En anbefaling: Authors in Aarhus

Coverfoto: Authors in Aarhus

Authors in Aarhus er et spændende litterært tiltag, der inviterer udenlandske forfattere til Aarhus for at fortælle om deres værker samt historien bag. På onsdag præsenterer de den amerikanske forfatter Nickolas Butler, der vil fortælle om sit værk Shotgun Lovesongs – en autentisk fortælling om fire drenges venskab i det landlige Wisconsin, USA.

 

Authors in Aarhus er et koncept, som bl.a. er startet af universitetsstuderende, der så sig inspirerede af et lignende koncept, der afholdes i Den Sorte Diamant i København. Konceptet startede i 2013, hvor begivenhederne løbende har fundet sted på flere forskellige lokationer i Aarhus. Siden Dokk1’s åbning i 2015, har Authors in Aarhus dog haft deres faste base dér.

 

Florence Dodd, en volontør og medarrangør hos Authors in Aarhus, fortæller, at drivkraften bag konceptet ligger i at give folk et bredere perspektiv på litteratur. I Aarhus og i resten af landet findes et utal af litterære tiltag, men størstedelen har fokus på danske og skandinaviske forfattere. Det er noget Authors in Aarhus vil lave om på: ”Ved at læse litteratur fra forskellige udenlandske forfattere får man en idé om forskellige kulturer, og hvordan forskellige situationer er i andre lande”, forklarer Florence.

Begivenhed på Dokk1. //foto: Authors in Aarhus

Begivenhed på Dokk1. //foto: Authors in Aarhus

 

Og spektrummet er bredt – der har været forfattere på besøg fra Marokko, Iran, Irland, USA, England, og Island. ”Det er fedt at give danskere muligheden for at møde internationale forfattere og dermed få et bredere perspektiv på litteratur”, afslutter Florence.

Måden hvorpå Authors in Aarhus finder forfattere er enten ved at kontakte forlag eller forfatterne selv og derefter give dem en invitation til at besøge Aarhus. Siden begyndelsen har de formået at gøre et navn ud af dem selv, og de bliver derfor også nu selv kontaktet af forfattere med en forespørgsel om at komme og fortælle om deres værker – et kæmpe cadeau til dette litterære tiltag!

Et tidligere oplæg. // Foto: Authors in Aarhus

Et tidligere oplæg. // Foto: Authors in Aarhus

 

Authors in Aarhus præsenterer på onsdag den 22. juni endnu et arrangement på Dokk1. Her vil den amerikanske forfatter Nickolas Butler fortælle om sit værk Shotgun Lovesongs, der er fortællingen om fire drenges venskab og opvækst i en lille by i Wisconsin, hvoraf den ene bl.a. bliver en succesfuld musiker.

 

Nickolas Butler er selv fra Wisconsin og har i sin karriere mest udgivet novellesamlinger. Shotgun Lovesongs er hans første store romandebut, og værket har referencer til Butlers egen opvækst, hvor barndomsvennen, musiker Justin Vernon – bedre kendt som Bon Iver, refererer til en af karaktererne i Butlers værk.

Kommende begivenhed. //foto: Authors in Aarhus begivendhed

Kommende begivenhed. //foto: Authors in Aarhus begivenhed

 

Det bliver en spændende og hyggelig aften i den store sal på Dokk1, hvor der også vil være et lille live-gig med musik inspireret af bogen. Hermed en klar anbefaling fra os: Kom og støt op om Authors in Aarhus.

 

Skriv en kommentar