Livet og døden og alt det imellem

Livet og døden og alt det imellem

KUNSTREPORTAGE: I Pakhus 64 blev dørene åbnet til en aften med først fernisering af udstillingen “Revner og spækker og andre spor” og derefter Salon med rum for undren og en kortfilm der kom helt nært. Hele aftenen var præget af nogle tunge emner, der satte gang i undren og eftertænksomhed.

IMG_09481

Alle fotos: Emilie Garbrecht Brodersen

 

 

 

Velkommen til

Pakhus 64 – et villa hus, der huser 10 kunstnere. Gemt bagved andre huse, så for at opdage det, skal man lidt vide, at det er der. Jeg er kun lige kommet igennem porten på Frederiks Allé, da jeg kommer i kontakt med kunstneren Søren Romby, der holder til i stuen til venstre. Det ender med en rundtur igennem hele Pakhus 64 med start på anden sal til venstre, hos arkitekterne Paw Stryhn og Maibritt Skjoldborg Jensen – We Make Space. Vi stod der i noget tid omgivet af tegninger og skumpapfigurer, og havde en rigtig fin snak omkring midlertidige rum, udbyggelser, skævevinkler, kampen som den fattige kunstner, vækstlaget i Aarhus og salonaften med øl og suppe. Og jeg kunne vælge at fortælle det hele nu, men i stedet vil jeg lade den hænge som en lille teaser til en ny serie, der kommer her på bloggen, og som kommer til at handle om disse åbne og fælles kontor/kunstnermiljøer, der gemmer sig i Aarhus.

 

 

Det skæve og fordrejede

Grunden til at jeg var kommet til dette spændende hus var på grund af aftenens arrangementer. Det første var ferniseringen af Lisbeth Bachmans udstilling “Revner og sprækker og andre spor” i udstillingsrummet Under 64. Nede i udstillingsrummet får jeg fat i Lisbeth, og da hun har travlt med at tage imod alle, der er mødt op, aftaler vi, at vi skal mødes senere for at tage en kort snak omkring hendes udstilling.

Imens jeg venter, smyger jeg mig med mit kamera igennem menneskemængden, i det lille rustikke lavloftede rum og betragter de forskellige værker. En kæmpe musefælde ligger på gulvet, men i stedet for ost, ligger der en gigantisk pille i fælden. I den anden ende står en forstørret dåse, der er eksploderet og ud flyder det med en hvid masse. Bagerst og bagved et lille forhæng står en hvid kiste, midt i et rum. Kisten er blevet hugget i, så store huller lader lyset fra den pære, som ligger inden i kisten, skinne ud igennem og former mønstre på vægge og loft.

Farverne er mørke og neutrale. Og selvom nogle værker er tilsat en lille smule humor (som pillen i musefælden), så er det stadig et dybt, dystert og smukt tema, der er blevet formet og arbejdet med i de forskellige materialer.

IMG_09861

 

IMG_09911

 

IMG_10031

 

IMG_10141

 

 

 

Jeg fanger Lisbeth kort efter ferniseringen er slut, og spørger hvad hendes baggrund og inspiration er til udstillingn. “Livet” lyder det hurtigt. På grund af en skade måtte Lisbeth stoppe på hendes tidligere job i tv og har nu fundet hendes ventil igennem kunsten. Det er hendes måde at lukke op for nogle tanker og temaer, der berør hende. Hvilket materiale der så bliver arbejdet med, kommer an på hvad der lige taler til hende. Tidligere har hun arbejdet meget med farver, men i denne omgang har farverne måtte træde tilbage for de mere neutrale nuancer og en undersøgelse af det skønne, i hvad man ellers finder skævt og deformt.

 

Hvem: Lisbeth Bachman

Hvad: Kunst udstilling

Hvor: Under 64, Frederiks Allé 64, 8000 Aarhus C.

Hvornår: Til og med d. 28. februar. Tors-fre kl. 13-17, lør kl. 10-16

Hvorfor: Fordi livet og døden er smuk og vi skal søge efter det skønne i alt hvad vi omgives af og arbejder med.

Mønt: Gratis

Links: Pakhus 64Udstillingen

 

 

Suppe og øl

Efter min snak med Lisbeth slutter jeg mig til de andre, der har trukket ind i salonen til aftensmad. Menuen står på hjemmelavet suppe, til det man lige har på lommen, og øl til en femmer, hvis man har lyst til det. Der er fyldt op rundt om de to borde, samt ved det lille sofabord med de mørke sofaer i midten. Det rå lokale får stemning fra de mange kulørte stearinlys på bordene og den gode snak, som finder sted hen over suppen.

IMG_10271

IMG_10371

 

 

 

 

Kl. 20 er det tid til at alle flytter fra salonen og ind i fælleslokalet på 1. sal. Her har man flyttet det store bord, som normalt fylder rummet, og byttet dem ud med flere rækker af stole. Der bliver hurtigt fyldt op, og jeg hørte også tidligere et rygte om, at der er nogle salonaftener, hvor folk står helt ude på gangen.

En af beboerne stiller sig op på scenen og siger velkommen til og præsenterer de forskellige mennesker, som skal fortælle.

IMG_1045

 

 

 

Vi starter med Lisbeth, som kommer på scenen og fortæller lidt om hendes udstilling samt historien om kisten. Det er en historie om død, men alligevel sidder vi og griner ind imellem, som når hun fortæller om hvordan hun kom kørende i en ladvogn med en ligvogn på, og en kiste i. Om de blikke, der blev sendt hendes vej, da hun skulle stille kisten og ligvognen op nede på Klostertorv. Meningen med denne opstilling var, at folk kunne ligge sig ned i kisten og derefter blive rullet ind i ligvognen, og så ligge der og tænke over døden. Nu har kisten så fået nyt liv i hendes udstilling bagved det lille forhæng.

IMG_1052

 

IMG_1054

 

 

 

De næste på scenen var teamet Rum for Undren – arkitekt og billedkunster Lho Høiris og underviser og filosof Louise Nabe-Nielsen. De startede deres lille fremvisning med en øvelse, hvor de opremsede forskellige påstande. Hvis man var enig i påstanden skulle man stille sig op, og var man uenig skulle man sætte sig ned. “Man skal hjælpe sine venner” – folk stilte sig op. “Man kan godt være ven med en tyv” – Nogle satte sig, men de fleste stod op. “Man skal hjælpe sin ven med at stjæle” –  Alle satte sig ned, men flere kunne ikke lade vær med at grine og kommentere på påstanden.
De har sammen udviklet et univers beboet af finurlige karakterer, der skal bruges som redskab for voksne, til at skabe en undren hos børn: “Voksne har ikke altid samme fantasi som børn, til at åbne op for nogle spørgsmål”. Farverige billeder omhandlende forskellige temaer som fx. venskab og afstand, skal være med til at gøre børnene til små filosoffer og tydeliggøre at alles meninger er velkomne. Der er ikke noget rigtigt og forkert når det kommer til undren.

IMG_1059

 

 

 

Efter en kort pause med kage fra MOBIL, var den 22 årige Ida Christina Krogh Jensen på scenen. Trods den unge alder, er der allerede sket meget i Idas liv. Hun har brugt det sidste år på filmskole og har skrevet, produceret og instrueret kortfilmen “Nært”, som også blev fremvist. “Nært” handler om det disharmoniske forhold mellem den unge Dreng og en alkoholiske Mor, der blier holdet sammen af ubetinget kærlighed. Filmen er Idas afgangsprojekt og var med til at vinde hende en talentpris med et legat fra Aarhus Filmværksted, og filmen var også en del af Aarhus filmfestival. Efterfølgende fortalte Ida om det at skrive og instruere. Filmen kommer helt tæt på – især på Ida. Ved “Nært” handlede det om en venindes oplevelse med en alkoholisk mor og Idas egen oplevelse af forældre i misbrug. Det intime bliver derefter bearbejdet og omskrevet til et manuskript, der stadig indeholder det personlige element, men som ikke er helt så intimt og afslørende.
Fremtiden for Ida står på mere skrivning og instruering, da hun nu skal i gang med at lave næste film som hun modtog legat til. Spændende hvilken realitet vi da får indblik i.

IMG_1062

 

 

 

Sidste hold på scenen var musikkergruppen Swingerne. Den stod på helt lowkey instrumentalmusik. Begge musikere på guitar i fin harmoni, hvor der blev spillet alt fra klassikere, jazz og bossa rytmer. Efter en aften med tabubelagte temaer som død og misbrug og temaer,  der lagde op til refleksion og undren, var det skønt at koble fra og bare lade musikken tage over for tankerne.

 

Hvem: Pakhus 64 og de spændende mennesker, der nu bliver inviteret til at tale

Hvad: Salon 64 – suppe, øl, oplæg, musik, snak.

Hvor: Frederiks Allé 64, 8000 Aarhus C

Hvornår: Første torsdag i hver måned

Hvorfor: Fordi Aarhus rummer meget mere potentiale og her har du mulighed for at opleve det.

Mønt: Gratis – Suppe til det din samvittighed vil gi, øl til 5kr.

Link: Salon 64

Skriv en kommentar