INTERVIEW: Når Aarhus næste år påtager sig ansvaret som Europæisk Kulturhovedstad, kan én af byens ældste kunstinstitutioner samtidig fejre rund fødselsdag. I snart hundrede år har Kunsthal Aarhus været en vigtig spiller i udformningen af den aarhusianske kunstscene. Vi har taget en snak med Jacob Fabricius, der er den nye mand i midten af det hele – om kunst, nedbrudte grænser og byen, der danner baggrund for det hele.
Inden Jacob Fabricius den 1. januar i år overtog posten som ny kunstfaglig direktør på Kunsthal Aarhus, boede han på en husbåd på Seinen i Paris. Nu har han fået både hus og have i det smukke landskab ved Skåde Bakker. Han er blevet aarhusianer i en tid, hvor byen summer af kulturel aktivitet, nybyggeri og spændt forventning til den kommende rolle som Kulturhovedstad. En rolle, som Jacob Fabricius fremover vil være en af de centrale manuskriptforfattere til.”Jeg synes, det er sjovt at kunne eksperimentere og forsøge at rykke ved nogle ting,” fortæller han, da vi møder ham i den solbeskinnede gård foran Kunsthallens indgang. Og som han står der, klædt i rødt fra top til tå, virker han heller ikke som en mand, der er bange for at skille sig lidt ud fra mængden.
Det, Jacob Fabricius særligt gerne vil rykke ved, er forholdet mellem kunstinstitutionen og byen omkring den:
”Jeg interesserer mig meget for at arbejde med formater af det offentlige rum. At stille spørgsmålstegn ved, hvordan man møder en kunstner, og hvordan et værk møder et publikum. Hvordan man kan afmystificere det endelige værk som noget, der bare hænger på en væg og bliver beundret.”
Kunsthal uden vægge og begrænsninger
Kunsthal Aarhus er i dag et sammensurium af syngende krystalglas, renæssanceinspirerede malerier, årer af gips, et stillads, der vokser op gennem udstillingsrummet, og et stort, (næsten) flyvende tæppe, hvorpå et par studerende har taget plads. Et kreativt altmuligland, hvor indtryk afløses af indtryk, og hvor det ind imellem kan være lidt svært at finde hoved og hale i det hele. Men sådan er det på Kunsthal Aarhus. Her bliver kunsten præsenteret, som den er. Uden mellemregninger og pædagogiske forklaringer på væggene. Ifølge Jacob Fabricius giver de frie rammer en anderledes tilgang til kunsten såvel som kurateringen:
”Vi tror på, at moderne kulturforbrugere er nysgerrige og kan lide at blive udfordret. Vi er helt klart mere eksperimenterende end mange andre institutioner og kan lege lidt mere med formerne og sætte institutionens rolle på spil og spørge: Hvad er en institution i dag?”
Dette spørgsmål er et centralt omdrejningspunkt for projektet ”Museum uden vægge,” der allerede tog sin begyndelse i år 2014, og som de næste to år, i samarbejde med andre aarhusianske kunstinstitutioner, vil præsentere en serie nye kunstværker særligt udviklet til byrummet. Det er i første omgang blevet til værket ”Shaped Canvas Track” – en rød løbebane, der leder de besøgende fra Kunsthallens frontparti og frem til bygningens hovedindgang i gården. Heri forenes institutionen fysisk med resten af byen, og kunsten løber bogstaveligt talt ud på gaderne. Og det er netop det, projektet skal handle om: At lege med kunstens rum og nedbryde grænserne mellem den og det samfund, der former den.
En anden måde, hvorpå Jacob Fabricius gerne vil få Kunsthal Aarhus i kontakt med byen, er gennem en øget integration af forskellige sociale grupper i Aarhus:
”Vi har naboer til den ene side, der lever almindelige tilværelser, og som kan tage deres nøgle og gå ind og ud af deres huse, som de vil. Og så har vi en nabo til den anden side, der er lidt anderledes: Arresten i Aarhus. De har ikke nogen nøgler. Det kunne være spændende at samarbejde med dem,” siger han.
”Der er generelt ikke nogen grupper, jeg vil udelukke i et eventuelt samarbejde. Jeg synes, det kunne være interessant at åbne endnu mere op – både for folk i nærmiljøet og folk udenfor. Jeg vil gerne nå endnu længere ud og integrere endnu flere. Også dem, der ikke normalt er orienteret omkring Kunsthallen. Det kunne for eksempel også være AGF-fans.”
Hundrede dages festival og kunst på Facebook
I forbindelse med fejringen af hundredeåret sender Jacob Fabricius for tiden invitationer ud i verden for at få i alt ti forskellige kulturproducerende institutioner til at komme og deltage i festen. En fest, der skal fortsætte i hundrede dage og finde sted i en arkitektonisk ramme, der også bevæger sig udover Kunsthallens fysiske vægge.
”Det kan være alt fra et museum i Korea til et magasin i Tyskland. Tanken er at udforske, hvordan der bliver produceret kultur andre steder i verden og lade sig inspirere af det,” fortæller Jacob Fabricius, der drømmer om, at de nye tiltag i endnu højere grad end tidligere skal placere Kunsthal Aarhus på det kunstneriske verdenskort:
”Vi er en affyringsrampe for idéer, som forhåbentlig bliver diskuteret og delt over spisebordet eller cafébordet eller på andre platforme. Kunst er mange ting og bliver diskuteret på mange måder i dag. Vi er så meget online og bliver i højere grad orienteret om og oplever kunsten der. Hvis et værk eller en udstilling er blevet diskuteret på Facebook, kan det føles næsten lige så præsent, som hvis man selv er gået ind ad museumsdøren.”
Alt dette betyder, at kunstinstitutionerne er under hurtigt voksende forandring i nutidens digitale landskab. Og netop de forandringer ser Jacob Fabricius som et oplagt lærred for nye eksperimenter. For kunsten behøver ikke være fysisk betinget:
”De behov, vi har i dag, er anderledes end de var for 10-15 år siden. De her,” siger han og vifter med sin iPhone, ”der er alle steder, og som vi altid har i lommen, er en afgørende faktor for, hvordan vi oplever ting i dag. Jeg synes også, det er interessant at udfordre mediet og tænke det med. Det kunne være sjovt at lave projekter orienteret direkte til Instagram eller Twitter.”
Kunsthal Aarhus’ tre sale kan således i fremtiden forvente at få selskab af andre og anderledes udstillingsrum – såvel fysiske som virtuelle. Linjen – eller løbebanen – er i hvert fald tegnet op: I lige så røde farver som frontmandens beklædning fører den kunsten ud af huset og ind i byen.
Kunsthal Aarhus har gratis entré. Besøg Kunsthallens hjemmeside for information om udstillinger, åbningstider og events.
