Hej

Hej

MINIPORTRÆT: Denne gang af kunstneren Kristian Bruun Djurhuus – vor kære Mormor.

Sko_0151

Kristian Bruun Djurhuus aka. kunstneren: Mormor // Foto: Rune Slettemeås

 

Hvad er din passion?
Mit arbejde. Helt klart.

Hvad kan du bedst lide ved Aarhus?
Det er virkeligt et svært spørgsmål! Jeg elsker at vinterbade ude ved Jomsborg, elsker at have min faste steder, jeg kommer, elsker at jeg er på fornavn med stort set alle, jeg handler hos, elsker min familie, venner og bekendte, elsker at byen rykker derudaf, og at det kan mærkes, elsker at jeg får lov til at være med på mange af de nye projekter i byen, elsker at vi i Aarhus er så pisse søde og åbne overfor hinanden, elsker stemningen mellem byens facader, elsker naturen, elsker at vi hjælper hinanden, og jeg kunne blive ved og ved og ved…

Hvad handler din kunst om?
Min kunst handler om trangen til at skabe min egen verden. Jeg var, som lille og ung, helt klart så langt fra normal, som man kan være. Det er jeg stadigvæk. Allerede som helt lille fandt jeg ud af, at verden, som den var, ikke behøvede at være, som den var. Jeg forsvandt ned i mit eget lille univers; en slags gemmested måske. Jeg har som ung og voksen bygget videre på det univers. Nu føler jeg, at jeg bor i verden, hvor alle de vidunderlige mennesker, jeg arbejder med, alle de fede steder, jeg rejser hen, og alle de opgaver, jeg har, kommer af den verden, jeg har brugt så lang tid på at bygge op. Jeg syntes, det er meget vigtigt, at folk ved, at muligheden for at stille spørgsmål til måden “vi plejer at gøre tingene på” er til stede. Der findes mere derude end du aner, og hvis du arbejder på det, så kan du også lave dit eget univers. Hvis du er stædig nok.

Hvad håber du, at folk vil få ud af din kunst?
Glæde. Det er så sindssygt tilfredsstillende for mig, hvis jeg fornemmer en glæde hos andre forudsaget af mit arbejde. Kunst kan mange ting. Jeg har klart glæden og den positive forandring af et rum som et mål. Derudover lærer jeg virkelig meget om mennesker gennem det, jeg laver. Jeg elsker at samtale med nye mennesker og arbejde kunstnerisk ud fra de ideer, de giver mig. Jeg rejser rundt i hele Danmark og arbejder. Det er virkeligt spændende at se, hvordan folk i Randers, Vesthimmerland og på indre Nørrebro lever. Hvis jeg kan genspejle det i mit arbejde, tror jeg også, det giver en værdi til modtageren. Kunsten må, for mig, gerne invitere folk med til festen.

Bonusspørgsmål: Hvorfor kalder du dig Mormor?
Min vej ind i kunsten var gennem gadekunsten. Jeg startede med at lave replikaer af min egen mormors dagligstue ude i det offentlige i Aarhus’ gader. Når jeg besøgte hende, var der altid dækket op til søndagskaffen, det blev mit udgangspunkt for installationerne. Jeg brugte lang tid på at finde det rette bestik, tallerkener, kaffekopper m.m. for at danne den rette mormor-stemning på udvalgte steder. Det var en undersøgelse af rum. Hvordan er et privat rum i et offentligt rum? Hvor lang tid går der, inden det forsvinder igen? Jeg besluttede hurtigt at tage navnet med videre til mine tegninger, som folk nok bedre husker mig for. Nu hedder jeg både Mormor og Kristian. Begge dele er gode for mig.

mormor

“På billedet arbejder jeg med en totaldekoration af Aalborghus Gymnasium. Det er et forløb baseret på et skuespil-session med dramaholdet, der endte ud i dette vægmaleri.”

 

Hvem: Kristian Bruun Djurhuus aka. Mormor
Hvad: 
Billedkunstner
Hvor: 
Atelier i Ceresbyen
Hvornår: 
Siden han: “som lille og ung var så langt fra normal, som man kan være”. 
Hvorfor: 
Fordi han er en legesyg kunstner med et magisk univers, man gerne vil lege med i.
Links: 
Mormors hjemmeside, Mormor på Facebook, tidligere indlæg om vægmalerierne, han lavede på Teatret Svalegangen Lort eller lagkage?

Skriv en kommentar