Kalas er Aarhus’ nye platform for improviseret musik

Kalas er Aarhus’ nye platform for improviseret musik

Hvad sker der, når en gruppe unge musikere mødes og skaber musik sammen, helt friskt og uøvet? VINKaarhus var med til Kalas’ første improvisationsbegivenhed i A-Huset. Her skabtes et unikt rum for ideudveksling og kreativitet i nonkonforme koncertrammer.

 

“Okay, everyone. Who wants to play on the breathing peace?”  

“So which one do you want to play?” 

En lille gruppe mennesker sidder sammen om et bord i A- Huset på Institut for (X). De spiser suppe af grøntsager, som de har skraldet, så der er fri suppe til alle. Vigtigst af alt er de denne aften, i slutningen af marts måned, mødtes for at spille improviseret musik i det nyopstartede musikkollektiv Kalas. 

Begivenheden her var den første af sin slags, og som skal afholdes den sidste tirsdag i hver måned. Musikere skal mødes i nye sammenhænge hver gang, og musikerne tilrettelægger koncerten umiddelbart før koncertens start. Denne aften i marts måned bød blandt andet på kreative improvisationer af nationalsange, da gruppen af musikere kom med mange forskellige baggrunde. 

Kalas skal være en platform og ikke mindst et samlingspunkt for byens musikere og publikum. Her skabes et kunstnerisk rum, hvor folk kan mødes på kryds og tværs og dele sin musikalske nysgerrighed. 

Kalas er skabt i samarbejde med Useful Art for Communities (UAC), som støtter og hjælper med at søsætte kreative projekter med filosofien om, at kunsten kan være et værktøj til sociale forandringer og dermed inspirere til de små hverdagsforandringer mod det bedre. 

Beatriz Gonzalez Rodriguez er stifter af UAC og med til at facilitere Kalas denne aften. Hun fortæller, at der ligger meget bag måden, hvorpå projektet kurateres: 

“Vi mødes her, fordi vi ønsker at skabe projekter som denne. Vi støtter hinanden, og vi udfordrer samfundet til at åbne sig op og forstå ting bedre. Vi ønsker at tænke uden for boksen og sige: ‘Hey, hvordan kan vi tænke livet?’ Vi opretter ikke  kunstudstillinger som sådan, nej det er mere tænkt som oplevelser og workshops for at omdanne samfundet. Og forvandle verden til at blive den verden, som vi vil have det til”, forklarer hun. 

Næste improvisationsaften med Kalas finder sted tirsdag den 30. april. I mellemtiden kan du her få et visuelt indblik i marts måneds musikalske møde: 

 

 

Alle Fotos: Eliott Bécheau

 

Skriv en kommentar