FILMANMELDELSE: Lige om hjørnet er Oscarshowet anno 2016, og det synes helt oplagt at vise filmen Trumbo i Øst for Paradis, hvor det også er muligt at overvære oscarshowet live med rød løber, kjoler, bobler og filmfremvisning.
Den Kolde Krig har mange skyggesider, og én af dem er Dalton Trumbo! Han var hverken kold eller krig, hvis man kan sige det sådan, for han skrev noget så ukrigerisk som filmmanuskripter. Men alligevel forbindes hans skæbne med den intense tid efter anden verdenkrig, og det mildest talt anstrengte forhold mellem ham og filmselskabet Hollywood. Det hele skyldes hans fortid med kommunistiske eskapader. Han kom tidligt i sin karriere på deres sorte liste, hvor han først blev slettet langt op i halvfjerserne, i øvrigt til disse rørende ord fra sin kone: “Det er overstået nu, ikke?”. Herefter bryder hun sammen foran sin sminkeæske ved spejlet, og lettelsen vil ingen ende tage. Flere årtier i fangenskab, både mentalt og bag fængselsmure, er langt om længe overstået.
Censursamfundets knyttede hånd
Meget skulle Trumbo igennem, før han fik den anerkendelse, som han fortjente. Selv har jeg haft stor fornøjelse af at se Audrey Hepburn i Prinsessen holder fridag (Roman Holiday), hvor hun smider sine glassko og royale klæder for at springe hovedkuls ud i en forelskelse med en såkaldt “almindelig” mand i Rom. Men denne film blev han ikke krediteret for, ikke før konens følelsesudbrud foran spejlet. Han skrev og skrev, hele tiden, men hele tiden med angsten for, at naboen skulle opdage, at en af de store filmproducenters eller skuespilleres bíl holdt ude i indkørslen til hans hus. Hvad hvis han blev opdaget, hvad ville konsekvensen da være? Han havde mærket den på sin egen krop! En tur i fængslet for ikke at vedkende sit engagement i kommunistiske kredse.
Det er en film om en voldsom rejse ind i censursamfundets knyttede hånd. Men han er kun sjældent en slagen mand. For hele filmen igennem holder han hovedet oppe ved at banke sine fingre ned mod skrivemaskinens tunge taster. Han skriver stående, gående og i badekar. Hele tiden i skrivningens vold, hvilket i øvrigt resulterer i, at han ikke tager sig tid til sin datters fødselsdag. Hun banker forsigtigt på døren ud til badeværelset, for hun vil høre ham, om ikke han kommer ned og får kage. Men han er på ingen måde klar til at komme op af badekarret – eller ud af skrivningens krampagtige tag. Den fandenivoldske skrivning har sin grund, og grunden er flere årtiers undertrykkelse. Senere viser æblet sig ikke at falde så langt fra stammen, når datteren selv begynder at kæmpe mod systemet.
Den kommunistiske madpakke
I det hele taget er de familiære spor i filmen meget rørende. En af mine favoritscener er, når datteren spørger, om han er kommunist, hvorved han siger: Ja det er jeg. Hun spørger dernæst, om hun selv er kommunist. Han vender spørgsmålet mod hende selv og spørger, om hun vil give lidt af sin madpakke til et barn i børnehaven, der ingen mad selv har med. Hun nikker. Han siger: Ergo er du kommunist!
Filmen er i det hele taget fuld af sådanne sjove samtaler og punchlines, og undertegnede finder det til tider ret humoristisk og tankevækkende, men ofte bliver det desværre for meget med de smarte afslutningsbemærkninger i scenerne. Det er dér filmen mister noget af sin ægthed og snubler over sin egen idé, synes jeg. Trumbos historie er så rigelig “punchline” i sig selv, og den behøver ikke rulles ud med slapstick-humor. Det er dog stadigvæk en varm anbefaling herfra, fordi historien netop er vedkommende og vigtig, og det er i øvrigt underholdende at se Bryan Cranston træde ud af sin rolle i Breaking Bad, der efterhånden er kogt en del suppe på.
En anden grund til at se filmen er, fordi vi har det store Oscarshow lige om hjørnet, og fordi filmen har en torn i siden på hele Oscar-maskinen. De endte nok med at hylde Trumbo, men det tog dem godt nok længe at nå dertil! Lad os have Trumbo med i vores tanker, når det store show står på. Det vil jeg i hvert fald have, når jeg skal ned og se showet i Øst for Paradis.
Jeg kommer nok til at sidde med min ene skulder i skyggesiden.
