FILMANMELDELSE: Dream of Life trækker seeren lige ind i sindet på Patti Smith. Dette er en dokumentar, som man ikke har set den før.
Indrømmet, jeg har aldrig sat mig synderligt meget ind i Patti Smith, hendes musik, kunst og lyrik. Derfor blev onsdag aften på Kunsthal Aarhus, hvor man kunne se dokumentaren fra 2008 Dream of Life af Steven Sebring, en øjenåbner for mig. Filmen blev vist som en del af COLLECTIVE MAKING – et koncept som vil køre henover efteråret og vinteren på Kunsthal Aarhus.
Indian summer-aften med gode øl og film i vente
Aftenen blev indledt i en lettere sommerlig stemning med snacks, vin og kolde øl til de fremmødte, alt imens DJ Niels spillede flere af Patti Smiths gamle klassikere. Solen skinnede og folk placerede sig på bænkene udendørs med kolde øl og cigaretter inden filmvisningen.
Her faldt jeg kort i snak med to andre fremmødte, Julie og Maja, hvor jeg spurgte ind til deres forventninger til aftenens arrangement: ”Jeg synes tit, jeg er hernede på Kunsthal Aarhus til deres events, og så lød det her bare som et godt onsdagsevent”, fortalte Julie, og Maja tilføjede: ”Det er i hvert fald et anderledes setup”. Jeg spurgte, om de også var Patti Smith-fans, og til det svarede Julie: ”Jeg vil ikke sige, at jeg er en speciel stor fan. Jeg har læst Just Kids og hørt lidt af hendes musik, så jeg glæder mig til at se filmen og få en anderledes biografoplevelse, nu når det er Kunsthal Aarhus. Det er de nemlig gode til, og det støtter jeg.”
Og en anderledes oplevelse blev det. Gæstekurator for COLLECTIVE MAKING, Peter Ole Pedersen (adjunkt ved Aarhus Universitet), introducerede aftenens film som en atypisk biografisk genre, hvor det også er okay at se de grimme sider af den, som bliver portrætteret.
Et liv set i sporadiske øjeblikke
Dokumentaren starter, og man sidder allerede med kuldegysninger i de første minutter. Alt er i sort/hvid og klip af toge og byer vises. I baggrunden fortæller Patti om sin karriere og om, hvordan livet på Chelsea Hotel i New York var startstedet for musikken og lyrikken. Bekendtskaberne til blandt andet Bob Dylan, beatpoeten Allen Ginsberg og især beatforfatteren William S. Boroughs dannede grobund for inspiration.
Vi møder herefter Patti i egen person siddende i sit hjem, nu i farver. Hun er omringet af tusindvis af ting. Man fornemmer, at hun er lidt af en samler, og håret hænger gråt ned foran ansigtet. Hun sidder med sin gamle guitar – en som hun også ejede i tiden på Chelsea hotel, og hun fortæller grinagtigt om dengang i 1975, hvor Bob Dylan hjalp hende med at stemme instrumentet.
Dokumentaren tager udgangspunkt i netop dette hjem, hvor Patti sidder, men springer efterfølgende i tid og rum. Dream of Life (også titlen på hendes album fra 1988) er filmet over en 10-årig periode, og vi følger det ene øjeblik Patti på tour sammen med sit band, hvor der er liv og glade dage, og hendes humør og energiniveau er på toppen. Det andet øjeblik skifter miljøet, og hun ses nu vandrende rundt på en kirkegård, en strand og andre steder, der har betydning i hendes liv.
Vi bliver som seere konfronteret med de tragiske begivenheder, som har sat sit præg i hendes liv. Især broderen Todds død i 1994 har sat dybe spor på Patti, og dette er et tilbagevendende emne i dokumentaren. Robert Mapplethorpe, Patti Smiths kæreste igennem mange år, som døde af aids i 1989, nævnes få gange, og man fornemmer hurtigt, at han er et ømtåleligt emne. Hvis man har læst eller hørt om Just Kids fra 2010, ved man, at deres forhold også var noget helt særligt. Et bemærkelsesværdigt og lidt bizart øjeblik er dog, da hun i sit hjem åbner en lille urne op, og uden større eftertanke, hælder støv ud på hånden og siger: ”This is Robert’s remains…In that way I keep a little bit of him with me whereever I go”.Så kan man tænke lidt over den.
En kompleks kvinde
Når man ser Dream of Life, fornemmer man hurtigt, at Patti Smith har mange sider. Ikke mindst besidder hun tunge eksistentielle tanker. Disse tanker formår hun i den grad at udtrykke igennem sin digtning, som i dokumentaren jævnligt læses højt af hende selv, alt imens klip fra tournéer og af hende selv kører i baggrunden. Hun viser et enormt overskud i klip fra koncerter, hvor hun har en aggressiv energi på scenen og giver helt eminente koncertoplevelser. Patti Smith udtrykker flere gange en enorm vrede mod det politiske styre i USA, som på dette tidspunkt var under George W. Bush Jr. Hun formidler i den grad sin vrede og utilfredshed, når hun er på scenen, og dermed viser hun også, at hun er en kvinde af sin tid, hvor man i hendes ungdom i 60’erne og 70’erne gjorde oprør mod systemet.
Hun er et dybt og sanseligt menneske, men samtidig er hun også humoristisk og en kærlig mor. Vi ser flere klip i dokumentaren, hvor Patti griner og fjoller rundt, især med sine børn, hvor de, siden de var små, har været med på tournéer. Hun ses også i gode stunder sammen med forældre og venner, hvor der bliver jammet musik og fortalt historier om blandt andet dengang hun tissede i en vandflaske på et fly langt over Sahara ørkenen.
Patti Smith er altså en finurlig kvinde, som gennem hele dokumentaren har det samme rodede hår og androgyne look med brede bukser og herrejakke.
Det evige barn
Dream of Life strækker sig over mange år, men man fornemmer ingen kronologisk handling på noget tidspunkt. Dokumentaren starter meget åbent og slutter også uden en større afrunding, hvilket fjerner en fornemmelse for tid og sted. Den skiftende brug af sort/hvid kontra farver samt brug af musik og poesi i forskellige dele af dokumentaren, gør den i sandhed unik og til en helt anden oplevelse. Det er ikke den klassiske biografiske dokumentar, man kan forvente at se.
Dream of Life er en meget personlig skildring om Patti Smith og hendes liv, og det er en poetisk oplevelse, som både giver grin og kuldegysninger. Trods hårde prøvelser i livet er Patti Smith en gennemgående hardcore kvinde med ben i næsen og med sine meninger på plads. Alligevel er hun sårbar og skrøbelig. Hun bearbejder sine mange sider igennem sin kunst, og resten af tiden er humøret let og uskyldigt, næsten barnligt.
Alt i alt en anderledes biografoplevelse og en åbenbaring for mit vedkommende. Man kan ikke synes andet end godt om Patti Smiths skøre væsen og rose Steven Sebring for den smukke kameraføring og portrættering af én af USA’s største rocklegender.
Hvad: Dokumentaren om Patti Smith: ”Dream of Life”.
Hvor: Kunsthal Aarhus
Hvornår: Onsdag d. 30. september
Hvorfor: Hvis du var med, har du helt sikkert fået dig en god og anderledes biografoplevelse.
Mønt: 50 kr.
Links: Se de kommende film her.
