Der er mange måder at skabe fortællinger på, og biografen er med til at formidle en stor del af dem. Nu kan du opleve endnu en Amy-fortælling i Paradisbio, denne gang ingen fokus på tabloidhelvedet eller alkoholtrippet der stoppede ved 27 år, men den (næsten!) rene vare, her er musikken i forgrunden!

“Stuerene bliver I aldrig” sagde Poul Nyrup om DF. Det samme kan man vist sige om Amy Winehouse, der atter kan opleves i biografen. Endnu en dokumentarfilm om attitudesøsteren nr. 1, femme fatale over jazz og pop og blues, mrs. Amy Winehouse, har taget vejen forbi Øst for Paradis, forklædt som trouble og diva.

Læn dig tilbage i rødt vilourstof og se Amy brilliere med sin hæse, kantede stemme og store back-to-black-manke.

Det vil være forkert at sige, at den nyredigerede dokumentarkoncertfilm I Told You I Was Trouble, der præsenteres af danskeren Manden med kameraet, er helt uden Amys nøkker og drama-sjargon. På scenen i London er der da også stærke drinks i plastikkrus med hende på scenen. Men der gives heldigvis plads til det, som hun for eftertiden vil blive husket mest for (min påstand): musikken og stemningen!

demonoid_pw
Koncerten og Amy er rørende, rystende og forførende ///demonied.com

 

 

Med lidt for anokrektiske ben til min smag, tilsyneladende blå mærker, og hele hendes fatale familie foran sig i kulissen, trækker Amy dig ind i hendes stærke reportoir af sange, der alle har det til fælles, at de slet ikke kan adskilles fra mennesket Amy. Omringet af dygtige, mørke mænd, både hvad angår jakkesæt og hud, skråler hun sin attitudepoesi ud i caféen. Smører alle ind i lilla lys, røde tæpper og gulligt bagtæppe.

Med skævvredne læber og hænder som skyklapper skimter hun familien og kærligheden på balkonen under hele koncerten. Hun kommenterer blandt andet, at faren bør få snedkereret sin egen bænk oppe på balkonerne til hendes optrædener. I det hele taget afvikler Amy snarere en familiefest end et professionel gig, hvilket netop skaber den autenticitet, der løber ned ad nakken på tilhørerne (hvis nakken berøres af Amy vel at mærke). Sikkert især dem der var så heldige at opleve hende live, må have fornemmet hendes private set-up, men her på denne dokumentarkoncertfilm får vi en flig af den stemning, der voksede frem i jazz-caféen den aften i London. Velvalgt stemning, velvalgt Amy, velvalgt publikum.

jukebocom
Amy har taget plastikkrus med stærke drinks med sig op på scenen///jukebo.com

 

 

 

Meet you downstairs in the bar and hurt,
Your rolled-up sleeves in your skull t-shirt,
You say, “What did you do with him today?”
And sniffed me out like I was Tanqueray,

 

Således skærer Amys poesi gennem den tykke lag af glamour, lys og scenografi og poesien får plads. Alt du skal gøre er at lytte. Hun giver tid til tale også, især henvender hun sig til sin (tvivlsomt sunde) kæreste, foruden hun snakker om sin shitty-voice, der nok giver hende kamp til stregen, sådan hun, før anslaget til en af sine hits, må kaste sprut ind i munden for at våde en ørken derinde. Men aldrig flækker den kunsten, der levede i den unge sangerinde i årene før det sluttede så brat.

Før det slutter brat til denne koncert, møder vi en superstjerne i fuld flavør. Fuld af musik og sprut og energi. Amy med pistolfingre mod tindingen, Amy med vrøvleforklaringer for forsinkelsen (jo, også denne gang kom hun for sent!), Amy omsværmet af – ikke journalister og drama – men noget så rustikt og hyggeligt som gamle antikke lamper!

Velkommen til Amy intimt på den (nogenlunde) sunde måde!

wJM2s
Amys far og kærste fik al den opmærksomhed fra Amy, de kunne ønske sig, under hendes intimkoncert i Øst for paradis, som er blevet præsenteret i Øst for Paradis. Skynd dig at få den set! ///paradisbio.dk

 

 

 

Selvom der er gået lidt inflation i begrebet sundhed og brugen af hashtags såsom #fitliving, #cleaneating og de ellers meget statementbe tonede “Se-mig-jeg-er-maks-sund-hashtags”, så er følelsen af at vælge det sunde alternativ til og det snaskede maveoppustende junk fra, ikke at kimse af.

 

Netop det sunde alternativ er, hvad GLAD! er for mig. Oveni hatten kan jeg spise ude eller bringe maden med hjem med god samvittighed, da jeg hverken skal tænke på, om jeg nu får en allergisk reaktion eller om jeg er bundet til badeværelset resten af dagen (Uden at kunne sætte en phd. grad på min mening, vil jeg definere dette som en win-win situation).

chilinam
Den lækre varme ret á la økologisk chili con carne // Foto: Lærke Vendel

 

 

 

Mad med mening

At leve med fødevareallergi er i sig selv en temmelig krævende opgave, da man er nødt til at have et øje på hver en finger, når der skal handles ind, men når man efterhånden har vænnet sig til spillets regler, så er det igen muligt at holde madfest med god samvittighed.

 

Det eneste der kan sætte en stopper for festen er, når man en gang imellem er så heldig at blive inviteret ud at spise. At spise ude plejede at være en højtidelig begivenhed, da man hverken skulle bekymre sig om at handle ind, stå svedende over kødgryderne for derefter at skulle stå i samme stive stilling med opvasken hængende over hovedet. Men nu, hvor fødevareallergien har vist sit sure ansigt, så er det knapt så højtideligt og langt fra særlig glamourøst at ligge på langs den efterfølgende dag.

 

Heldigvis er det muligt at skifte det sure ansigt ud med det glade, med et besøg på take away caféen GLAD! beliggende på Frederiks allé 127.

 

“At spise sig sund i fast food” danner rammerne for GLADs koncept, og netop dette er, hvad tiltaler mig på en dag som i dag, hvor tømmermændende taler lidt for højt og trækker lidt for hårdt i den indvendige side at hårrødderne.

IMG_64572
Overdådig madpandekage, både laktose- og glutenfri // Foto: Sarah Hesselberg

 

 

 

Så er der serveret

GLAD! bruger friske råvarer og bager alt fra bunden, derudover har GLAD! også det økologiske spisemærke i guld, hvilket vil sige at 90-100% af råvarerne er økologiske. Udover at GLAD! kan bage, så bunder selve navnet i, at mad skal gøre glad og betjeningen derefter.

 

Hos GLAD! finder man et bredt udvalg af retter både morgenmad, brunch, frokost og aftensmad. Heriblandt tilgodeses fødevareallergikere (HURRA). Deres lækre madpandekager er nemlig både laktose- og glutenfrie. Derudover kan man vælge at få serveret sin sandwich i en glutenfri bolle eller bestille en af de lækre salater med dertilhørende glutenfrit brød.
Selv den søde tand kan blive kredset lidt om, da der nemlig fra tid til anden er både glutenfrie kager og andre godter på menuen.

 

GLAD! er ikke bare mad, men også juice og andre drikkevarer, så sluk nu tørsten og stil din take away sult. Spis ude med din fødevareallergi og for Guds skyld, spis og drik dig lige GLAD!, ikke?.

 

Aarhus har meget at byde på på denne front, så hvis man har lyst til at spise ude med sin fødevareallergi andre steder end på GLAD!, så læs lige VINKs andre anmeldelser af spisestederneMikuna, Fika og café Gaya. Bon appetit! 

 

Hvad: GLAD!
Hvor: Frederiks allé 127, 8000 Aarhus C.
Hvornår: 9:30 – 20:30
Hvorfor: Fordi det er et sted, der smager og samtidig giver dig god samvittighed selvom du har købt take away OG fik jeg nævnt at min fødevareallergi takker mig ved at spise her?.
Mønt: Som udgangspunkt gængse cafépriser i Aarhus.
Links: Følg dem på Facebook.