INTERVIEW: Salen er mørk. Scenetæpperne hænger tunge og dunkle langs væggen. Der er ingen rekvisitter, blot nogle sparsommelige stole og borde, der er placeret i midten af rummet. Spotlightet bliver tændt, og vi sætter os i midten, klar til at starte interviewet. 

 

Jeg skal interviewe Søren Højgaard og Martin Vittet Borg fra henholdsvis Troperne og Et Lille Påfund. Troperne er en teatergruppe, og Et Lille Påfund er en improgruppe – et teatralsk samarbejde om man vil (og et godt et af slagsen, kan jeg love jer.) De er sammen med resten af deres hold i fuld gang med at færdiggøre de sidste forberedelser til premieren på deres SITCOM-(Ja, du hørte rigtigt)-teaterserie “Noget Om”, der blandt andet skal spille på Quonga festival, som løber at stabelen fra torsdag til lørdag i denne uge.

De holder til på Langelandsgades Kaserne, hvor de efterhånden har tilbragt en hel del timer i improvisationens tegn. Det er også her, jeg møder dem en kold mandag aften, for b.la. at finde ud af, hvorfor i al verden man lige vælger at kaste sin kærlighed på en kombination af sitcom og teater. Det er heldigvis et par vaskeægte ildsjæle, jeg har fået fingrene i. Deres entusiasme er smittende, og jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet.

 

En Troperne x Et Lille Påfund opvarming - ret underholdende at være vidne til. // Alle billeder: Camilla Bak Matthiesen
En Troperne x Et Lille Påfund opvarming – ret underholdende at være vidne til. // Alle billeder: Camilla Bak Matthiesen

 

Vi starter med en af de helt klassiske: Hvem er I? 

Martin: Jamen ja, jeg hedder Martin, er 22 år og til dagligt læser jeg medicin. Jeg var med til at starte improgruppen Et Lille Påfund for to år siden. Jeg har også lavet en masse forskelligt teater ved siden af. I “Noget Om” skal jeg spille en gammel, garvet journalist. Og ja… jeg ved jo faktisk ikke mere indtil videre!

Søren: Jeg hedder Søren og studerer dramaturgi på 5. semester. Jeg er medstifter af Troperne, som laver rammesætningen for forestillingen. Min rolle i alt det her er, at jeg er instruktør – lige med den note at Ditte, Kristoffer (begge to også en del af Troperne) og jeg alle har været med til at skrive det der skal ske. Under forestillingen er det dog mig, der får det til at ske på scenegulvet. Jeg siger til spillerne, hvad de skal gøre. Derfor valgte vi også i øveperioden, at det skulle være mig, der bragte idéerne ud til holdet.

 

Instruktør Søren Højgaard forklarer spillerne dagens øvelser.
Instruktør Søren Højgaard forklarer spillerne dagens øvelser.

 

Fortæl lidt om konceptet – hvorfor har i f.eks. valgt at bruge improteater som udgangspunkt? 

Søren: Det er det med improteater, at det har en evne til at blive ufrivilligt komisk. Det er også noget af det, vi gerne vil udforske med den her serie. Vi synes, at det er interessant at undersøge, hvad der egentligt er morsomt, og hvor langt kan man strække komedien? Vi kunne godt sidde og skrive nogle sjove vitser. Men hvor spændende er det egentlig i forhold til at lade spontaniteten være til rådighed? Og hvornår opstår det sjove? Er det når vi presser spillerne helt vildt, eller er det når de presser os tilbage? Det er lidt det, vi prøver at udforske. Der var det oplagt at blande manuskript med improvisation, og se hvor det virker bedst.

Martin: Det er jo, at det er svært at skrive noget, der er sjovt! Og der har improvisationsteater en fantastisk regel, som er, at det ikke må være sjovt. Man skal aldrig gå efter at gøre det sjovt. Men det bliver altid sjovt alligevel, fordi det opstår i øjeblikket og fordi, vi er allesammen en del af det. Og jo bedre publikum har forstået hvilke præmisser man spiller improteater under, jo sjovere synes de, det er. Så ved de, hvilken udfordring det er man står med, og det i sig selv bliver komisk.

Søren: Noget, som også er spændende er, at publikum lidt kommer til at være på hold med spillerne, fordi det nok i nogle øjeblikke bliver ret tydeligt, at spillerne på scenen er pressede. Det er på en måde spillerne og publikum imod manuskriptet – og så ikke helt alligevel! Der er ligesom en udfordring for spillerne, som jeg håber publikum har sympati med.

Martin: Hvis der nu er én, der skal synge og som ikke er helt tryg ved det, så kan publikum mærke det med det samme! Så skal man finde ud af, hvordan man lige skal vinkle den, og man bliver presset deroppe. Jeg tror helt sikkert publikum kommer til at føle sympati. Folk ved godt, hvordan det er at stå foran en større forsamling og blive bedt om noget, som man mildest talt intet begreb har om.

Søren: Jeg ved faktisk ikke, om sympati er det rigtige ord. Det handler måske mere om, at man gør det sammen. Man er på samme niveau. Hverken spillerne eller publikum er forberedte på, hvad der skal ske.

 

Mere opvamning! Performere Maria Ridder (t.v.) og Inge Christiansen (t.h.)
Mere opvamning! Performere Maria Ridder (t.v.) og Inge Christiansen (t.h.)

 

Helt praktisk – hvordan foregår forestillingen? 

Søren: Til hver aften har vi skrevet en drejebog, hvor der står nogle situationer. Vi starter med at skrive piloten, derefter 1. afsnit, osv. Når scenen starter, giver jeg den første instruks, f.eks: “Frank møder ind på arbejde”, og så må ham, der spiller Frank, bare gøre det. Jeg sidder ude ved siden af publikum og kigger på dem. Hver gang jeg giver en instruks, må de bare spille på den, indtil jeg giver en ny. En gang imellem skifter scenen også, således at det pludselig foregår et nyt sted og i en ny situation. Vi kan altså styre hvad der sker, uden helt at kunne det alligevel, da vi også lader en masse ender være løse.

Martin: Jeg synes, det er interessant at få med, hvornår drejebøgerne bliver skrevet. Det synes jeg, du skal prøve at forklare!

Søren: Det er godt du siger det Martin, fremragende! Vi skriver drejebogen på dagen før forestillingen. Efter en gennemspilning, samles vi næste dag og finder ud af, hvad vi skal have med om aften. Hvis vi nu skrev det hele på forhånd, så kunne vi ikke justere ind. Vi er hele tiden fuldstændig up to date, og det giver også et pres! Jeg aner intet om, hvad der skal ske! Der foregår også lidt en kamp imellem os, der skriver det. Hvert afsnit har f.eks. en titel som vi gerne vil leve op til. Så vi vil jo faktisk gerne kunne styre hvad der sker. Men vi vil også gerne lade det være frit. Vi prøver hele tiden at finde den gyldne middelvej!

 

Spillerne beskæftiger sig med karakterarbejde - performer Martin Vittet Borg.
Spillerne beskæftiger sig med karakterarbejde – performer Martin Vittet Borg.

 

Okay, nu bliver jeg simpelthen nød til at vide det: Sitcom teater? Hvorfor har i lige valgt tv-serier? 

Martin: Jeg kan huske at det første forslag du kom med til mig var, at det kunne være sjovt at lave et eller andet fra fjernsynet. At remediere det på en eller anden måde. Det første udkast du havde var vist sæbeopera? At det kunne være fedt at lave noget a la Dallas. Så var det måske ikke alligevel helt underholdende nok i længden. Lige pludselig var det i hvert fald blevet sitcoms i stedet for. Det startede med den her tanke om remediering og at det kunne være spændende at arbejde med en genre vi kender fra tv.

Søren: Jeg tror også det er fordi…. Altså jeg er virkelig fascineret af tv-serier, der er noget lækkert over det. Man får lov at leve sig ind i det der sker og når det er slut, så er det ikke helt rigtigt slut. Man ved at der kommer et afsnit til og man kan blive ved med at nyde det, uden at man skal se noget gentage sig. Og hvis jeg synes godt om karaktererne, så behøver jeg ikke slippe dem efter to timer, jeg kan tilbringe min aften med dem flere gange! Den anden del af det er, at der sker virkelig noget for tv-serier lige nu, som er helt vanvittigt! Der er virkelig mange der ser tv-serier, det er lige før film skal konkurrere med dem!

 

Performer Daniel Buch.
Performer Daniel Buch.

 

 

Er planen, at folk skal komme igen, fordi de skal vide hvad der kommer til at ske i næste “afsnit”? 

Søren: Ja, en af vores greb er, at vi vil prøve at lukke hvert afsnit med en cliffhanger, så man er nysgerrig og gerne vil komme igen dagen efter. Vi vil også gerne have, at folk får noget ud af at se flere afsnit. Men vi vil også gerne have, at man bare kan få noget ud af kun at se et afsnit. Hvis man f.eks. kommer den sidste dag, skal man ikke sidde og føle sig tabt bag en vogn. Hvert afsnit skal gerne kunne stå for sig selv, hvilket jeg vil vove at påstå, at de også kan i en god tv-serie. Det er også meget typisk for sitcoms. Man kan sagtens se afsnit 29 uden at have set de andre, men hvis man har gjort det, får man bare ekstra guf.

Er der en bestemt grund til I har valgt at “Noget Om” skal spille på Quonga? 

Søren: Det fine ved Quonga er at nogle af de mennesker der kommer dernede, er der fordi de vil være der i flere dage. Der vil helt naturligt være nogle gengangere – og dem vil vi jo gerne have fat i! Vi havde egentlig også en anden idé om, at det skulle stå for sig selv og have sin egen scene, uden en festival. Men det er første gang vi gør det her og der er ikke andre der har gjort det før, så vi er lidt på dybt vand og Quonga er også lidt en festival for det uprøvede. Der passer vores jo meget godt ind! Quonga er også gode til at hjælpe med det praktiske, der er f.eks. allerede billetsystem og scene. Det er også rart, når vi allesammen har tusind ting vi skal hele tiden.

 

Mere karakterarbejde! - Performer Thea Rønn Hansen
Mere karakterarbejde! – Performer Thea Rønn Hansen.

 


Apropos Quonga – hvordan synes i Aarhus klarer sig, når vi snakker upcoming teater? 

Martin: Der er flere elementer i det. Det bliver nemmere at få lov til at lave teater, i takt med at man har gjort det i noget tid og har lært nogle forskellige mennesker at kende. Men jeg synes også det siger meget, at både Troperne og Et Lille Påfund begge er grupper, som man har været nødt til at starte selv. Det svært at komme ind i en allerede etableret teatergruppe i Aarhus. Men når du laver dit eget og har en ambition, så er det mit indtryk at der er plads til det.

Søren: Der sker rigtig mange ting i Aarhus, heldigvis! Men noget som jeg har tænkt over er, at man er fandeme nødt til at arbejde hårdt. Der er rigtig mange grupper og miljøet er boblende. Det handler ikke om at konkurrere med de andre, men hvis man gerne vil få plads til at komme på banen, så kræver det virkelig noget arbejde. Efterspørgslen efter baneplads, er måske højere end den baneplads der egentlig er.

Martin: Ja, der er absolut større efterspørgsel end der er kapacitet til. Det synes jeg er meget tydeligt i Aarhus. Men det er igen hvis du vil være på etablerede scener, fordi det vi har brugt meget i Et Lille Påfund, er at spille her på Kasernen. Så er der ikke noget der hedder billetindtægter, men vi gør det jo for hyggens skyld. Men hvis du f.eks. vil ned på Godsbanen og spille, så kræver det at du kan vise et produkt af en hvis kvalitet. Det er kamp om pladsen.

Søren: Min slutbemærkning til spørgsmålet er, at noget af det der er rigtig fedt ved Aarhus er, at hvis man kæmper for det, så er der mange ting der kan lade sig gøre. Man skal også turde at lave noget lort engang imellem. Det er rigtig udmattende at lave lort, men man bliver dygtigere af det!

 

Performer Inge Christiansen.
Performer Inge Christiansen.

 

Rosinen i pølsenden – Hvorfor skal man tage ind og se “Noget Om?” 

Søren: Efter første afsnit, så er det klart at man bliver nød til at finde ud af hvad der sker i andet afsnit! Man skal også gøre det, hvis man vil se noget nyt, som tør at tage en chance.

Martin: Det bliver sjovt og spændende – også hvis man ikke er teaternørd. Det bliver noget at være en del af!

Søren: Jeg tror det er sjovt for hvem som helst og interessant for hvem som helst! Og så fordi at ingen aften bliver ens!

Teater crew: 

Troperne: Søren Højgaard, Ditte Skov Jacobsen, Kristoffer Spender og Maria Ridder.

Et Lille Påfund: Martin Vittet Borg, Lasse Siggaard Haun, Thea Rønn Hansen, Daniel Buch og Inge Christiansen

Hvad: Teaterforestillingen “Noget Om”

Hvor: Afsnit 1,2 og 3 spiller under QuongaFest 2014 på Godsbanen

Hvornår: 13,14 og 15 november.

Hvorfor: For at se nutidigt og nytænkende teater, som tager tv-serierne ud af Netflix og placerer dem på scenen i stedet for. Og fordi ingen ved, hvad der kommer til at ske!

Mønt: Du kan købe partoutbillet til QuongaFest, som gælder alle dagene til 175 kr, eller du kan vælge at købe en dagsbillet til 90 kr. (Køb dem HER)

Links: TroperneEt Lille PåfundQuonga  og “Noget Om” facebook-begivenhed.

Pssst: Læs tidligere interview med Troperne om “Krisens Billedbog” HER.