TEATERANMELDELSE: På en vinterkold søndag er jeg på vej i teatret, og jeg ved, at denne tur bliver en helt unik en af slagsen. Jeg har nemlig fået muligheden for at opleve forestillingen Mit Mørke på Svalegangen i Aarhus – med skyggetolkning.
Five Feet Tall på Svalegangen
Teaterproduktionsselskabet Five Feet Tall, der eller har base i København har fra den 19.-22. november gæstespillet på Svalegangen i Aarhus med forestillingen Mit Mørke. Her bliver vi inviteret ind i en kvindes mørke og dystre minder om sin tid som ung sygeplejerske i det nazistiske Tyskland under 2. verdenskrig. Denne vintersøndag spiller holdet den allersidste forestilling, som er helt speciel, idet den er skyggetolket – en teknik der muliggør, at døve kan opleve teateret på lige fod med hørende.

En kvindes krigsfortælling
Som mormor til sit barnebarn åbner hovedpersonen Ebba op for en tragisk fortælling om sin tid som ung sygeplejerske, der er overbevidst om at det hun gør, er det rigtige. I retrospektiv må hun dog erkende, at det ikke er uden grund, at hun hidtil har fortrængt minderne fra en frygtelig tid i verdenshistorien.

Men hvordan adskiller denne fortælling sig fra de utallige andre fortællinger fra anden verdenskrig? Det har producenten Lykke Sand Michelsen, der både er producent og skuespiller, et rigtig godt svar på:
Jeg læste Peter Tudvads biografi, og jeg tænkte, at det er utroligt sjældent, at der er de her dramatiske historier med en selvstændig kvindelig hovedperson, som træffer nogle selvstændige valg og som har en stærk fri vilje. I dramatik er der normalt fokus på mænd – især de fortællinger, der er omkring 2. verdenskrig. Det er sjældent, at man får lov til at høre en kvindes historie, så det var egentlig det, der fik mig til at tænke – det vil jeg gerne se dramatiseret!
Ebba: ung og gammel, naiv og angrende
Bodil Sangill og Lykke Sand Michelsen spiller alle rollerne i fortællingen og formår virkelig at fylde både rummet og mig med det mørke, der præger Ebbas fortælling. De to skuespillere har hver især rollerne som den unge naive og den ældre angrende udgave af Ebba. Deres gribende indlevelsesevne får mig som publikum til at føle, den ældre Ebba rent faktisk har været der, og at den yngre er der endnu. Der springes elegant mellem nutid og datid i de mange scener, som veksler mellem beskrivende monologer og dynamisk dialog. Dette vækker fortællingen til live og gør den føles meget nærværende.

Ebbas skygger
De plejer at være to, men i dag er de fire. Skuespillerne Lykke Sand Michelsen og Bodil Sangill følges i denne særforestilling rundt på scenen af de to såkaldte skyggetolke, Marie Sjølund og Joan Bentsen. De oversætter det, der fortælles til tegnsprog, men formidler samtidigt, gennem deres ansigtsmimik og kropssprog, fortællingens stemninger og karakterernes følelser. At der er to ekstra mennesker på scenen virker, for mig og mod al forventning, ikke underligt eller som en unaturlig tilføjelse – tværtimod.

Skyggetolkenes evne til at supplere uden at overtage fokus er helt unik. Begge tolke er selv skuespillere, hvilket forklarer deres evne til at formidle følelser gennem en meget tydelig og autentisk ansigtsmimik. Denne er ikke er en kopi af skuespillernes, men nærmere en nuance, der gør udtrykket endnu dybere – de er Ebbas skygger. De fire kvinder formidler alle de følelser, der har levet inde i Ebba, som uskyldig, ung, naiv og forelsket pige såvel som angrende ældre kvinde. Og de gør det virkelig godt!
Fra de døves perspektiv
Efter forestillingen er jeg mest af alt overvældet. Overvældet af den rørende fortælling, jeg netop har været vidne til og af den meget specielle oplevelse som skyggetolkene er med til at skabe. Jeg kan ikke sætte mig ind i, hvordan det har været at opleve teaterstykket uden lyd, men heldigvis er fem rare hørehæmmede mennesker villige til at dele deres tanker om oplevelsen med mig. De fortæller, at de har forskellige grader af hørehæmmethed – nogle er totalt døve, mens andre har en hørerest. De kender alle hinanden og er tilknyttet Aarhus Døveforening, der løbende stabler sociale arrangementer for døve på benene.

De fem er gennemgående positive og kunne godt lide skyggetolkenes fortolkning af forestillingen – på trods af, at de ind imellem kunne være vanskelige at aflæse grundet det dæmpede lys. Jeg spørger ind til, hvem de kiggede mest på – skuespillerne eller tolkene – og de svarer, at man som hørehæmmet er god til at skifte fokus og på den måde have øje på flere steder på én gang. De ser tolkene som et supplement til handlingen, fordi de bruger mere mimik end skuespillerne. De fortæller også, at de voldsomme brag som simulerede bombesprængninger, havde en chokeffekt på dem, idet de kunne mærke vibrationer fra salens højtalere.
Kultur er for alle
Lykke Sand Michelsen er kvinden, der i første omgang tog initiativ til af få forestillingen skyggetolket. Hun fortæller, at tanken bag initiativet er at nå en gruppe mennesker, der normalt ikke har muligheden for at opleve teaterstykker. Der bliver ikke lavet meget teater for døve, og efter mit møde med disse fem mennesker går det for alvor op for mig, hvor vigtigt det er at sprede budskabet om, at sådanne arrangementer findes. Kultur er for alle, og der er fantastisk, at mennesker som Lykke tager initiativ til, at alle får mulighed for at opleve teater.

Ebbas fortælling er værd at opleve
Jeg kan kun anbefale de århusianere, der gik glip af Mit Mørke denne november, at gribe chancen til næste efterår, hvor holdet igen tager på turné rundt i landet og forhåbentlig kommer tilbage til Århus. I den forbindelse vil de også tilbyde forestillingen til Døveforeninger i forskellige byer i Jylland.

En særforestilling, som den jeg oplevet denne aften, er selvfølgelig tiltænkt mennesker, der har et hørehandicap. Dog kunne man håbe, at eventuelle overskydende billetter kunne sælges til et publikum som mig, der ikke passer ind i denne kategori. Jeg kan ud fra min oplevelse kun anbefale alle at gribe chancen, hvis den skulle byde sig. Fortællingen om Ebbas mørke er værd at opleve – med eller uden Ebbas skygger.
Hvem: Teatergruppen Five Feet Tall
Hvad: Forestillingen Mit Mørke
Hvor: Det århusianske teater Svalegangen
Hvornår: Turnérer igen til næste efterår