Mig og Annie

Mig og Annie

I morgen tirsdag gentager Øst for Paradis succesen fra sidste år og afholder en Woody Allen kavalkade.

 

Stillshot fra filmen "Mig og Annie".

Stillshot fra filmen “Mig og Annie”.

 

Henover sommeren giver Øst for Paradis dig muligheden for at opleve nogle af Woody Allens største klassikere, heriblandt Midnight in ParisManhattan og Vicky Cristina Barcelona. Hele kavalkaden sluttes af med en premiere på hans nyeste film i rækken, nemlig Blue Jasmine. Til premieren vil der blive serveret vin, og Øst for Paradis lover tilmed en overraskelse.
Den første film i rækken er Mig og Annie, hvor Woody Allen spiller overfor en af vor tids største kvindelige skuespillere (efter min mening), nemlig Diane Keaton. Den jødiske komiker Alvy Singer (Allen) funderer over, hvorfor hans forhold endte med sangerinden Annie Hall (Keaton). Igennem en fortælling om deres første møde, selve forløbet frem til slutningen, forsøger han at kortlægge netop dette. Igennem filmen oplever man Allen tale direkte til kameraet samt blande sig i andres historier på bedste Woody Allen manér.
Hvad: Filmfremvisning af “Mig og Annie”
Hvornår: Tirsdag d. 9. juli 2013, kl. 19.
Hvor: Øst for Paradis, Paradisgade 7-9, 8000 Aarhus C
Hvorfor: Woody Allen laver smukke film og det er en skam at gå glip af dem.
Mønt: 60 kr.
Links: Find eventet her, deres facebook side her og selve hjemmesiden her.

Skriv en kommentar

Jeg elsker kultur og bliver let forelsket i smuk poesi og inspireret af kreative hjerner. Jeg holder af gode samtaler og lækker mad (gerne kombineret), ejer mange grimme i-phone covers og ser generelt alt for få franske film fra 50’erne. Til daglig studerer jeg en kandidat på CBS.