Hvad er historien bag Teatrofo?
Søren: Det var faktisk et lille projekt som jeg stiftede i sin tid, det må være 2 år siden efterhånden. Det startede med en lille teaterforestilling nede ved Godsbanen, hvor de har sådan nogle bygninger nede bagved. Jeg tænkte lidt over, om man ikke kunne kalde dem, der lavede teaterforestillingen noget – jo det kunne da være meget sjovt, så det gjorde jeg. Senere udviklede det sig. Maria og jeg lavede et stykke sammen til Quonga teaterfestivalen, hvor vi så brugte samme navn, og nu har vi efterhånden lavet en del ting sammen.
Maria: Det startede jo egentlig bare med at være dig og så blev det os to, senere kom Kristoffer med og så Ditte som dramaturg.
Søren: Jeg tror én af drivkrafterne var den her lyst til ligesom at lave noget teater. Det kan godt være svært nogle gange, man føler ikke der er et sted, der vil give plads til én, hvis ikke man har lavet noget før. Idéen med at lave en gruppe er også, at man ligeså langsomt får et repertoire, som man så kan vise til det næste sted og på den måde åbne nogle flere døre. Det handler jo egentlig bare om, at få sat nogle fede projekter i verden.
Maria: Ja! I stedet for at bruge sin energi på at gå på auditions, hvor andre har bestemt, hvordan alting skal være og så er man ikke lige den rigtige type eller hvad ved jeg.
Så I synes det er fedt, når man selv kan lave alle reglerne?
Søren: Der er helt klart noget ved det, at kunne sætte sig ned og spørge: hvad synes VI er relevant og interessant lige nu?
Maria: Det stykke vi laver nu, dér har vi alle været med til at bestemme. Det kan godt være, at man er skuespiller, men man har også noget at sige i forhold til alle de scener man ikke er med i. Det er selvfølgelig nervepirrende, men man får også et meget større “medejerskab”, i forhold til hvis man bare får stukket et manuskript i hånden og skal lære rollen udenad.
Er der en bestemt grund til, at i har valgt at spille jeres stykke på Teater Katapult?
Søren: Ja, det vil jeg sige der er. De er meget friske på at prøve noget nyt. Vi kommer med det her vovede koncept, som ikke ligefrem er den klassiske teaterforestilling, og Katapult er gode til at gribe sådan nogle ting.
Hvad er “Krisens Billedbog” for et slags teaterstykke og hvad handler det om?
Maria: Jeg sad faktisk lige og tænkte på i dag, at hvis man nu bare havde set vores plakat og læst beskrivelserne, så tror jeg ikke, at jeg ville vide, hvad jeg gik ind til som publikum. Måske ville jeg tro, at det “bare” var en kabaret.
Søren: Det er det jo også.
Maria: Er det nu også det? Jeg tror det er sådan et stykke folk tager ind og ser, fordi det lyder så underligt, at de ikke kan lade være. Det er en kabaret, men det er det ikke!
Søren: Vi har taget et emne, som handler om både økonomisk og personlig krise, og om hvordan de to ting faktisk godt kan hænge sammen. Det er jo i princippet en meget tung tematik, og derfor har vi prøvet at finde en form til den, som er lidt festlig og let. Man skal tage det tunge med det lette.
Maria: Jeg havde set den her film “Cabaret” med Liza Minelli og udfra den, lavede jeg sådan et fuldstændig amatør kabaret nummer. Det var ikke nødvendigvis særlig godt, men jeg tror bare det gik op for os allesammen, hvor fed en genre det er. Vi har set filmen efterfølgende, da vi skulle til at lave det her projekt, og vi blev vildt fascineret af universet. Den foregår i 30’ernes Berlin lige op til krigen, alting er noget lort men: “Leave your troubles outside, in here it’s beautiful! Life is beautiful!” Vi har prøvet at tage nogle elementer med fra den verden. De har krigen, vi har krisen.
Søren: Der er noget enormt charmerende ved den her kabaretform. Når verden udenfor er træls, så vil man gerne ind til noget godt. Vi ville gerne behandle vores krise-tematik igennem kabareten og på den måde skabe noget spændende. Det er en teaterforestilling, der bruger kabareten til at snakke om krisen.
Hvorfor har I lige valgt krise som omdrejningspunkt?
Søren: Det handler om at belyse nogle emner, som man synes er vigtige, og man skal gøre det på de rigtige tidspunkter. Jeg synes, der er noget spændende lige nu ved, at man har fået stoppet ørerne fulde med finanskrise de sidste år og nu er vi lidt i kølvandet. Vi er trætte af at høre om det, men det er først i kølvandet, man kan se tilbage og spørge sig selv: hvad var det egentlig, der skete? Retroperspektivet er interessant. Der er noget spændende ved at gribe det lige dér, hvor det er forbi. Der er et eller andet man kan se nu, som man ikke kunne se for et år siden – og det er spændende at arbejde med.
Hvorfor skal man tage ind og se stykket?
Maria: I skal tage ind og se det, fordi i ikke ved, hvad der kommer til at ske! Og for at se om jeg kan holde balancen!
Søren: Det er ikke hver dag, man kan love en unik aften i teatret, men det kan vi! Vores udfordring og styrke er helt klart, at det godt kan blive så kompliceret at man lukker af, men det kan også have så mange interessante elementer, at man synes, det er spændende. Vi tager et teaterstykke og en kabaret og blander de to genre – og hvad skal man så kalde det? Stykket i sig selv påstår at være en kabaret, men det er også et teaterstykke og det er jo en krise i sig selv.
Teater crew:
Medvirkende: Søren Højgaard, Maria C.H. Ridder, Kristoffer Spender
Pianist: Fie Hestbech
Dramaturg: Ditte Skov Jacobsen
Hvad: Teaterstykket “Krisens Billedbog”
Hvor: Teater Katapult, Skovgaardsgade 3, 8000 Århus C
Hvornår: 1-3 April
Hvorfor: Fordi stykket genremæssigt er så kryptisk, at man ikke kan undgå at blive nysgerrig. Derudover lover teatrofo en unik og uforudsigelig aften.
Mønt: 40 kr.
Links: Teatrofos hjemmeside
