HAR TECHNO ET FÆLLESSKABENDE POTENTIALE?

HAR TECHNO ET FÆLLESSKABENDE POTENTIALE?

Min fascination indgyder samtidig en frygt før mødet med dette eksperiment, som lige nu foregår på Aarhus Teaters STUDIO-scene. For hvis ikke du forinden er mentalt forberedt på den oplevelse, UNTZ UNTZ UNTZ møder dig med dernede i mørket uden for teatrets konventionelle rammer, så bliver du sparket med 100 km/t ud af din komfortzone. Og det er (sgu da) ret fedt!

Det er ikke nødvendigvis performancekunst eller dans, man forbinder med et besøg på Aarhus Teater. Teateret indbyder med sin historiske og smukke bygning til en klassisk, finkulturel oplevelse, hvor publikum og scenen er behørigt adskilt af den fjerde væg. STUDIO-scenen i kælderen under Scala har siden forrige sæson indbudt til eksperimenterede forestillinger, der udfordrer publikum alene ved at ændre udseende fra forestilling til forestilling og de klassiske publikumsrækker er skiftet ud med det tomme rums utallige muligheder.

 

// Alle fotos: Aarhus Teater

 

Techno, basarm, fordomme

Titlen, UNTZ UNTZ UNTZ, antyder en anderledes oplevelse alene ved, at ordet i sig selv har en mere lydlig betydning frem for en symbolsk. Når man udtaler disse ord, er vi hensat til vores fordomme om techno- og ravegenren. Måske får vi endda lyst til at skubbe til taget i takt med, vi udtaler disse tre ord, som markerer de faste techno-taktslag. På samme tid, som jeg fyldtes med både frygt og fascination, blev jeg også fulgt af mine fordomme om techno- og ravekultur. For ravekulturen lever, også i Danmark, men i undergrunden i hemmelighed for offentligheden. Ravekulturen handler i høj grad om at værne om friheden til at være til stede i sin krop påvirket af alkohol, MDMA eller kærlighed.

Som publikum er vi altså udfordret på genren; vi skal opleve en ordløs danse-performance. Men det er ikke bare dans; vi skal deltage i et rave, hvor vi på linje med den eneste performer, danseren Nastia Ivanova, skal udfylde det sorte rum oplyst af blinkende, skiftende neonlys. Men! Performancen starter med en lektion på Stiklingen – scenen under Scala – om fænomenet techno.

 

Ravekulturens opstandelse

Technokulturen stammer fra Detroit i 1980 med gruppen Cybotron i spidsen. Ud ad den konkursramte by, hvor fattigdom stadig hersker, opstod technokulturen i de forladte industrikvarterer. Det er en overlevelsesmekanisme blandt de tilbageblevne og en måde at flygte fra virkeligheden. Ravekulturen afspejler et samfund i krise. Det er ikke en misbrugskultur eller et tegn på psykose. Det er et tegn på eskapisme. Det er et tegn på, at der er håb for menneskeheden. Kreativitet er en overlevelsesstrategi, og ravekulturen er en måde i fællesskab at skabe en anden virkelighed. Her er den eneste regel, at du skal mærke dig selv. Sense. Og du skal have respekt for de andre mennesker, der er til stede. Det særlige ved ravekulturen er den høje musik og de tunge beats, der fylder kroppen. Du bliver et med musikken og lader dig selv blive en forlængelse heraf. Du overgiver dig til dine sanser sammen med andre, mens du bare er til stede i din krop. Det kan vare timer og endda flere dage.

 

 

Den ordløse fortælling

Da jeg ankom i Aarhus Teaters foyer, troede jeg, at jeg skulle skrive om performance-kunst. Danse-teater. Fordi det er en vigtig del af scenekunsten at kommunikere gennem kroppen, ordløst. Vi lever i en visuel kultur, men vi lever også i en kultur, hvor vi konstant forsøger at positionere os gennem ord. Gennem sprogets symboler. Vi fortolker hinandens signaler, men vi har svært ved at dvæle i ordløshed. At acceptere at man ikke kan forklare alting med ord. Og derfor kan det være svært at give sig hen og lade sig forføre af moderne dans, der i sit udtryk er abstrakt og ordløst. UNTZ UNTZ UNTZ er i sin todeling ikke ordløs. Men den blide indføring i technokulturen, som en måde at åbne publikums krop og sind for performances anden del, er alt afgørende.

 

 

Eksperiment: Fra forstand til krop

Vi er et videnssamfund, hvor hoved og krop er adskilt fra hinanden. Nede i mørket på STUDIO er det svært at give slip på forstanden, lade sig henføre til de tunge beats og mærke efter. I virkeligheden kan man sammenligne techno og rave med meditation. Du henfører dig til din krop, og lader musikken henføre dig i trance. Og denne form for kontroltab har vi brug for, hvis du spørger mig. Ravekulturen tilbyder dig at samles i et fællesskab, hvor kærlighed, respekt og sanselighed hersker, hvor alle er velkomne i et trygt rum. Her tolereres overskridelse af de personlige grænser ikke, kun et fællesskab, som technoen danner ramme om. Vi har brug for mere fællesskab og mindre forstand, hvis du spørger mig. Og udfordringen for de publikummer, der sammen med mig deltog i ravet på Aarhus Teater i tirsdag, var forstanden. Den fængslende selvbevidsthed.

 

 

Techno er ifølge koreograf Martin Forsberg lys, lyd, bevidsthed og krop i forening. Snyd ikke dig selv for denne konfrontation mellem krop og forstand anført af den fantastiske Nastia Ivanova. Forestillingen spiller på Aarhus Teater indtil 16. februar.

Skriv en kommentar