Et nedslag i Move your Mind festivalen på Bora-Bora // En anmeldelse af danseforestillingen, R.OSA, drysset med input fra Peter Lund Madsens foredrag om dans og hjernen.

Et nedslag i Move your Mind festivalen på Bora-Bora // En anmeldelse af danseforestillingen, R.OSA, drysset med input fra Peter Lund Madsens foredrag om dans og hjernen.

Med en kuldegysende og energifyldt fornemmelse i kroppen bevægede jeg mig ud af Bora Bora torsdag aften efter at have oplevet Silvia Gribaudis one woman show, R.OSA, en interaktionel danseforestilling i forbindelse med Move your Mind festivalen, udført af bramfrie Claudia Marsicano med et nærvær og en kropslig dans, som sugede publikum til sig.

Tre aftener forinden deltog jeg i et foredrag af Peter Lund Madsen omkring dans og hjernen, som automatisk fulgte med billetten til R.OSA. Med hans viden om dansens betydning for mennesker gik oplevelsen af R.OSA op i en endnu højere enhed.

Meget mere end dans

R.OSA er et bevægelsesfyrværkeri og en kunstperformance, som udover og samtidig med dans rummer sang, skuespil og stand-up-show i høj kvalitet. Alt sammen udført med en vild præcision i en skæv og ironisk stil. Samtidig er man ikke i tvivl om den seriøsitet og underliggende visdom, som bobler under overfladen.

Forestillingen er bygget op omkring ti øvelser. Den ene mere skør, uforudsigelig, løssluppen og kreativ end den anden. Claudia Marsicano starter med at træde ind på scenen i en glad, turkisblå badedragt ala Jane Fondas workout-outfit fra 80’erne. Efter hun har kaldt “exercise one!,” ruller hun skulderne et par omgange, stiller sig med siden til, og med en smuk røst begynder hun at synge Dolly Partons, “Jolene.” Det foregår først i et usædvanligt langsomt tempo, som bliver hurtigere og hurtigere, og til sidst kan man ikke skille de enkelte ord fra hinanden. Resten af showet består ligeledes af andre spontane, dekontekstualiserede øvelser.

R.OSA spænder fra ballet til percussion på Marsicanos egen krop til en form for ansigtsdans som her på billedet. // Foto: Lars Kjær Dideriksen, Bora Bora.

Forbundethed og kreativitet

Fra start til slut bevarer Marsicano en smittende positiv energi. Ikke mindst fordi hun skaber en følelse af, at vi ikke kun er kommet for at se på hende, men for at være sammen med hende – og for at være sammen med hinanden. Ved tredje øvelse beder hun alle om at tage maske på, hvorpå hun siger: “stand up.” Pludselig forvandles hun til publikums danse-workout-instruktør og musikken skrues op på fuldt blæs. I stedet for at være til en forestilling befinder jeg mig nu til en discofest med en masse fremmede, glade og åbne mennesker i alle aldre, som står foran deres stole og laver swag moves!

Til foredraget om dans og hjernen fortalte Peter Lund Madsen, at en sådan fri og intuitiv form for dans kan føre os ind i en tilstand, som sætter bevidstheden fri fra de ellers faste mønstre, vi handler og forstår os selv og verden ud fra. Dans forløser med andre ord vores kreativitet (hvilket, i et evolutionært perspektiv, har været essentielt for selve menneskehedens overlevelse!). Ikke nok med det, er dans byggemateriale for forbundethed, fordi det mobiliserer fælles følelser. Og publikummet til R.OSA mærkede det! Kreativiteten og fællesskabsfølelsen flød frit. Jeg er overbevist om, at sådanne tilstande, ved hjælp af lignende frigjort dans, kan udvirke mirakler for det moderne menneskes mentale helbred! R.OSA “movede i den grad my mind.”

// Illustration: Marie Prisholm Bjørn

En kommentar til forudindtagelser om kropsidealer

R.OSA var også forløsende på et andet punkt. Claudia Marsicano owner sin voluminøse krop og sin blafrende, dansende appelsinhud, som skvulper rundt ved hver bevægelse. Hun tager sin krop i brug som et rytmisk redskab, og den bliver en naturlig del af hendes kropslige, musikalske udtryk. Jeg tog mig selv i mine egne forudindtagelser om kroppe, da jeg blev overrasket over, hvor stærk, smidig og elegant denne store kvinde bevægede sig rundt. Og hvor fuldstændig selvsikker, naturlig og uselvhøjtidelig hun virkede i sin frisættelse af hæmninger og struktur – i en sådan grad, at det smittede af.

Jeg håber på, at Silvia Gribaudi kreerer et nyt værk, som kan huses hos Bora Bora, for desværre blev R.OSA kun vist to dage. Indtil da kan du lægge et besøg forbi Bora Boras hjemmeside for at se, om der ikke er noget på resten af programmet til Move your Mind-festivalen, som stadig forløber den næste uges tid. Hvis resten af festivalen holder samme standard som R.OSA, kan du ikke blive skuffet.

Skriv en kommentar