Denne gang med en moderne 1001 nats fortælling fra det lukkede Iran. Premiere i aften.

‘Sepideh – drømmen om stjernerne’ handler om Sepideh, en ung iransk kvinde der vil være astronaut. Hun bruger sine nætter på at udforske universets hemmeligheder, mens hendes familie gør alt for at få hende tilbage på jorden igen. Hendes planer om at komme på universitetet er i fare, da familien har helt andre krav til deres datter. Men Sepideh tager kampen op. Hun allierer sig med verdens første kvindelige rumturist, Anousheh Ansari og holder ihærdigt fast i sin drøm.

vinkimgfileQkdqbQSImwAKuvouemHY

Dokumentaren er instrueret af danske Berit Madsen, som er uddannet fra filmskolen Les Ataliers Varan i Paris med supplerende studier på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Berits film har været flittigt vist på festivaler over hele verden og været sendt på alt fra betalings-tv i USA til offentligt tv i Nepal.

Der er premiere i Øst for Paradis i aften, og i den anledning vil der være pyntet op med tunge persiske tæpper, blive budt på sort te og præsenteret iransk dans. Du får med andre ord mulighed for at lade dig indhylle i et sandt iransk eventyr.

Hvad: Dokumentaren Sepideh

Hvor: Øst for Paradis

Hvornår: I aften, 2. oktober

Hvorfor: Fordi det er en anden fortælling fra Iran, end den vi normalt får fortalt.

Mønt: 80 kr. i biografen eller 2 billetter for 140 kr. her

Links: læs mere om filmen her