Wislava Szymborska var nobelprisvindende, polsk digter, og Bodil Lassen er nulevende, dansk skuespiller. Sammen skaber de ord og levende billeder i stykket ‘En kat i en tom lejlighed’, der havde premiere tirsdag aften på Den Åbne Scene.

 

Det er måske ikke det første, man tænker på, når man tænker på sin død: at man efterlader en kat i sin lejlighed. Men hos nobelprisvindende Wislava Szymborska, er det en tanke, der får lov til at skinne igennem i hendes poesi. Og den tanke, eller poetiske vinkel om du vil, har Bodil Lassen og holdet bag performance-stykket ‘En kat i en tom lejlighed’ taget udgangspunkt i. De folder stykket ud på de skrå brædder disse dage på Den Åbne Scene. At dø gør man simpelthen ikke mod en kat, siger Bodil indledningsvis, efter tæppet falder, og scenen står frem. For at vise hvor kattevenligt stykket faktisk er, står der i øvrigt på invitationen, at hvis man ankommer gennem kattelem, får man billetten gratis!

// Foto: Duke Denver Film
// Foto: Duke Denver Film

 

Scenen er simpel. Det er så dejligt befriende, hvordan de mindre scener i Aarhus, lad os kalde dem undergrundsscenerne, ofte fremstår spartanske, ja nærmest minimalistiske, for på den måde at give plads til ordene og skuespillernes mimik. I øvrigt er scenen i dette stykke ikke uden humor. En tøjrotte med lang stofhale og en bænk med navnet ‘mellemrumstasten’ og tallerker hist og pist til kattemad. Det sorte scenegulv fylder langt mere end rekvisitterne. Der er stærkt gulligt lys på handlingen, mens alt andet udenom fremstår i et mørkt slør, og hele tiden er lyset på skuespilleren, på monologen, der er hele stykkets akillessene.

Bodil Lassen på 'mellemrumstasten' der er en af de få rekvisitter, der bliver brugt i stykket. På gulvet er der tallerkner til katten og postkort og billeder og en radio. Men ellers ikke meget andet. Katten mangler. I stedet er der en tøjrotte! // Foto: godsbanen.dk 
Bodil Lassen på ‘mellemrumstasten’ der er en af de få rekvisitter, der bliver brugt i stykket. På gulvet er der tallerkner til katten og postkort og billeder og en radio. Men ellers ikke meget andet. Katten mangler. I stedet er der en tøjrotte! // Foto: godsbanen.dk

 

Stykket er Bodil Lassen. Uden hende og hendes memorering af Wislavas lyrik, en slags lyrisk medley gennem hendes forfatterskab, var der ikke et stykke. Man må beundre hende for sin indlevelse i poesien, der det meste af stykket igennem fastholder publikum. Sammen med en stor bamserotte og bænken, skaber Bodil Lassen små øjebliksbilleder gennem den polske forfatters poesi. Der er både humor, politik og eksistentialisme i digtene, og Bodil Lassen slynger om sig med ordene fra både rottens bug og stående på bænken, der slås op og ned som er en neurotisk forfatter igang med at slå sine fingre mod mellemrumstasten hele tiden, i jagten på den gode linje.

Det er netop dén, man sidder tilbage med, i mange variationer, når man lader sig forføre af stærk polsk poesi gennem Bodil Lassens melankolske karakter. Man skal have hang til sjove, finurlige vinkler, for at blive forført af dette stykke. Man kan også sige det på en anden måde: Man skal være forført af Wislavas poesi, for at blive forført af dette stykke. Og så skal man ikke være bange for en gigantisk tøjrotte med lang hårløs hale!

Stykket tager udgangspunkt i Wislavas poesi, og selvom hun døde for et par år siden, står hendes ord stadig ved magt, og det er netop ordene, der fylder mest i stykket. // Foto: culture.pl
Stykket tager udgangspunkt i Wislavas poesi, og selvom hun døde for et par år siden, står hendes ord stadig ved magt, og det er netop ordene, der fylder mest i stykket. // Foto: culture.pl

 

Jeg foretrækker hunde med haler der ikke er blevet klippet

Jeg foretrækker lyse øjne fordi mine er mørke

Jeg foretrækker skuffer

Jeg foretrække mange ting som jeg ikke har nævnt her

fremfor andre ting jeg heller ikke har nævnt

 

Således er ordene, og det er nok tilsyneladende tilfældige ordstrømme, der vælter frem på scenen, når Bodil Lassen fortæller os alt det, hun foretrækker, og som ofte er alt fra højtragende abstraktioner til overordentligt konkrete scenarier, som eksempelvis den uklippede hundehale. Det er sådan, det er med hendes poesi, og tør man mene: livet? Det er jo en god blanding af noget flyvende og noget svømmende og alt det midt imellem. Det er i hvert fald det, man oplever, når poesien buldrer afsted på scenen, og munden er ikke lukket længe på Bodil. Kun når hun skal flytte lidt på tallerknerne eller dreje på tøjrotten. Den får nogle omgange undervejs, og mellemrumstasten får også nogle slag, men det er ikke de store dramatiske greb, stykket bruger. Dog er hun konstant i bevægelse, og der sker også overraskelser undervejs, som jeg ikke vil spoile for jer.

Bodil Lassen læste Torben Brostrøms nekrolog over polske Wislave Szymborska, og den satte kimen til, hvad der skulle blive en poetisk performance i Den Åbne Scene fire år efter. // Foto: godsbanen.dk
Bodil Lassen læste Torben Brostrøms nekrolog over polske Wislave Szymborska, og den satte kimen til, hvad der skulle blive en poetisk performance i Den Åbne Scene fire år efter. // Foto: godsbanen.dk

 

Det kan godt være, at den polske forfatter er død, og hvem ved, om hun rent faktisk har efterladt en kat i sin lejlighed, men hendes ord lever videre. Hvad gør du selv med katten i din lejlighed?