Læs om en sarkastisk franskmands komedie fra 1668, der blandt andet indeholder 3 levende ænder samt en barokkens klassisk udgave af Daft Punks ’Get Lucky’
For at være ærlig, ved jeg ikke særlig meget om teater, og jeg er nok sådan en, der ofte bliver mere betaget af teatersalen og dens detaljer, end selve forestillingen. Så jeg må sige, at jeg ikke var i mit rette element, da jeg skulle anmelde premieren på forestillingen ’Den Gerrige’ af Molière.
Jeg studerer fransk og kommunikation, så jeg tænkte, at jeg alligevel ville kunne relatere til stykket på den ene eller anden måde, eftersom det er et værk af en af Frankrigs helt store komikere. Det var derfor med et stort håb om at blive underholdt, at jeg trådte ind i teatersalen den fredag aften.
Et stort familierod
Forestillingens titel ’Den Gerrige’ kan forklares, som en person, der er meget grådig og nøjeregnende, hvilket i allerhøjeste grad beskriver den gnavne hovedperson Harpagon. Han forsøger gennem alle sine bestræbelser at kontrollere folks liv omkring sig. Han beskylder sine børn for at stjæle fra ham, er ualmindelig nærig og er mildest talt politisk ukorrekt på alle tænkelige (og komiske) måder.
I håb om at tjene flere penge, forsøger han at gifte sin datter Élise væk til en ældre herre, uvidende om at hun er dybt forelsket i hans protegé Valère. Han selv vil giftes med naboens unge datter Mariane, som hans egen søn, Cléante, har erklæret sin kærlighed til og er fast besluttet på at finde sammen med. Et stort familiedrama med andre ord.
Bootyshaking og ’Get Lucky’
Undervejs oplever man den spøjse familiedynamik på en ret speciel vis, drejninger man ikke lige havde set komme og en del familieafsløringer, som jeg ikke vil røbe.
Niels Ellegaard, der spillede Harpagon, var helt klart min yndlingskarakter og fik mig til at grine højt mange gange. Især da han valgte at bootyshake ud over scenen til en klassisk barokkens udgave af ‘Get Lucky’ fra elektrobandet Daft Punk, som i øvrigt er franskmænd ligesom skaberen af stykket. Eller da han højlydt begyndte at beskylde publikum for at have stjålet hans elskede penge, da han bad teknikerne om, at slukke for musikken, fordi det irriterede ham, eller da han kravlede op af en skrøbelig stige til højre for scenen for blot at hive sig over på balkonen ved hjælp af teaterets fine tunge velourgardiner og løbe rundt blandt publikum på etagen over sceneniveauet.
Tre levende rekvisitter
Jeg kunne især ikke lade være med at lægge mærke til de tre atypiske rekvisitter i form af tre levende ænder. Jeg elsker når noget traditionelt, såsom skuespil og scenografi bliver blandet med noget mere utraditionelt, såsom tre ænder. Disse ænder rappede og hoppede rundt på scenen og var måske i virkeligheden bare med til at understøtte komedien. Flere gange rappede de med, når skuespillerne råbte noget højt og var sammen med skuespillerne med til at gøre forestillingen vellykket.
Blue Spanish Eyes
Jeg vænner mig nok aldrig til det teatralske i en forestilling, og synes måske, at det ofte virker alt for påtaget og overdrevet, selvom jeg ved, at det er en forestilling og at det er meningen. I denne forestilling fungerede det overdrevne dog perfekt, og understregede den absurde sarkasme og humor, som Molière dyrkede så intenst.
Hele forestillingen endte i en køn cover version af Blue Spanish Eyes på et roterende klaver og i et kompleks familiedrama. Jeg sad tilbage og var meget imponeret og underholdt over teaterstykket, der trods alt ledte min opmærksomhed hen på forestillingen og langt væk fra teatersalens mange detaljer.
Hvad: Teaterstykket ’Den Gerrige’
Hvor: Aarhus Teater, Teatergaden, 8000 Aarhus C
Hvornår: Forestillingen går indtil d. 5. Oktober 2013
Mønt: Fra 78 kr.
Links: Læs mere på Aarhus Teaters hjemmeside eller deres Facebook side her.
