Dansk films gennemslagskraft – rå ærlighed, skrøbelighed og det at være menneske

Dansk films gennemslagskraft – rå ærlighed, skrøbelighed og det at være menneske

Filmiske fortællinger bliver skabt med intentionen om at kommunikere – de rummer alt dét at være menneske. Det er balancen mellem alle livets facetter og repræsentation af virkeligheden i en eller anden forstand. Der er en genkendelighed, som giver os muligheden for afspejling. Det er samfundskommentarer og indblik i andre kulturer, hvor sprogbarrierer og nødvendigheden af undertekster kan være en realitet. For det er ikke længere kun filmentusiasternes domæne at finde udenlandske film enestående. Men hvad giver dansk film gennemslagskraft og en konkurrencedygtighed på den internationale scene?

Historisk set har udenlandske film været repræsenteret ved the BAFTA Film Awards og the Academy Awards gennem tiden. Eksistensgrundlaget for tilstedeværelsen har dog nærmest skullet retfærdiggøres overfor en branche med stærke præferencer. Idéen om at hylde filmkunstens mange facetter, uanset det kulturelle omdrejningspunkt, er trods alt ved at plante sine rødder. Det blev tydeliggjort, da Parasite (2019) vandt oscarstatuetten for ‘bedste film’ ved uddelingen i 2020 – en præstation ingen andre ikke-engelsksprogede film har formået tidligere. Drive My Car, et Japansk drama baseret på Haruki Murakamis novelle af samme navn og inspireret af andre noveller fra samlingen Men Without Women (2014), har dog muligheden for at gøre succesen efter, da filmen er nomineret i samme kategori til dette års prisuddeling.

Den ultimative hyldest til filmkunsten, et fejlbetynget væsen og Øst for Paradis

For det er dén tid på året, som vi filmnørder ser frem til med spænding. Det er omtrent nok samme følelse, som når ens musikalske favoritter gør comeback. Hvert eneste år afventer jeg nomineringerne i bestræbelsen på at se alle filmene inden selve uddelingen, hvilket da til tider lykkes. Men ambitionen forbliver intakt. På den sene søndag aften gør jeg klar til dét, der plejer at være lidt af en rutsjebane – det er altid en følelsesmæssig investering. Prisuddelingen bliver set med rigelige mænger af de rette forsyninger med selve showet på computeren, mens alle de sociale medier bliver tjekket på mobilen. For publikum er blevet budt på nogle ret interessante øjeblikke gennem tiden.
Jeg har sjældent relateret så ufatteligt meget til et andet menneske, som da Jennifer Lawrence falder på trappen til oscaruddelingen i 2013. Det er bare et væld af følelser, jeg kender alt for godt. Hun håndterer det selvfølgelig meget bedre, end jeg kunne have formået – med humor. Og hold nu op hvor lettelsen bare ramte lige i hjertet, da DiCaprio endelig fik den pris. Det var ret så fantastisk og popcornene endte med at flyde i hele sofaen og på gulvet. Helt seriøst. Jeg fandt popcorn i sofaen flere uger efter.

Det kan jo selvfølgelig godt være fornuftigt lige at justere lidt ved forventningerne. Vi husker det vel alle sammen. Sidste års oscaruddeling formåede at være så antiklimatisk, at man nærmest ikke ænsede de historiske øjeblikke og den politiske undertone. Ambitionen om forandring og fokus på diversitet med udgangspunkt i præcision og perfektion satte et aftryk af æstetisk gennemførlighed. Produceren Steven Soderbergh havde intentionen om at genskabe prisuddelingen på en måde, der ville blive et udtryk for beundring af netop dét, som begivenheden hylder. Men desværre har man tendens til at huske slutningen af filmen mere end noget andet. Det blev en filmisk udgave med ændringer af de traditionelle omgivelser og konkrete segmenter af showet. Så til trods for anerkendelsen af dansk film samt sprængte glaslofter gennem samfundskommentarer og de historiske øjeblikke, blev der aldrig rigtig skabt et nyt urokkeligt grundlag for fremtiden til sidste års prisuddeling.

Uanset sidste års unægtelige fejlbetyngede væsen, så lever forventningerne jo nok alligevel. Og der er uden tvivl et højdepunkt, som er værd at sætte et spotlight på. Det er et arrangement, der ligeledes hylder filmens fantastiske forunderligheder. Dét sker hos Øst for Paradis, når de slår dørene op til Oscar Night 2022. Biografen byder indenfor fra kl. 21.00 til en rigtig festlig aften med en forpremiere på netop den Oscar-nominerede film Drive My Car efterfulgt af LIVE-transmission fra Dolby Theatre, Hollywood, hvor de prominente priser uddeles natten gennem.

DANSK HUMOR OG EN RÅ ÆRLIGHED

Men hvad giver dansk film gennemslagskraft og en konkurrencedygtighed på den internationale scene? Hvad er så umiddelbart og samtidig udefinérbart ved dansk filmkultur, at det appellerer til andre udenfor landegrænserne? Dansk films tilstedeværelse i et mere internationalt filmmiljø er kommet mere i fokus over de senere år. Det er DR-programmet Dansk films bedste et tydeligt eksempel på. De korte tv-afsnit forsøger at skildre højdepunkterne i dansk filmkanon med kommentarer fra nogle af bb helt store navne. Og de står som et fragmentarisk portræt. Men pointen forbliver den samme. Spørgsmålet forbliver det samme. Hvad definerer dansk film?

Den danske humor fylder meget i overbevisningen om, hvordan det fundamentalle i dansk film kan forklares. Den er åbenbart så grundlæggende, hvilket succesen af Druk ved sidste års Oscaruddeling vel egentlig understreger meget godt. Jeg vil dog godt lige påpege min manglende forståelse i begyndelsen. For hel basalt kan man definere den som en film omkring fire fordærvede, hvide mænd og idéen om en funktionspromille, hvor den akavede danske humor bliver et essentielt værktøj. Men måske er det mere end bare så simpelt – måske er humoren en coping-mekanisme og et udtryk for noget helt andet. For hvad nu hvis, dansk film kan mere end bare levere upassende, akavet humor og ironi?

Noget af det mest grundlæggende i dansk film er den velkonstruerede kombination af selve historien og filmens kunstneriske koncept samt visuelle udtryk. Det er de unikke elementer af kreative idéer og dragende historier forankret i selvforståelig identitet og ambitionen om pertentlighed. Samtidig formår dansk film at rykke på folks holdninger og sætte dem i perspektiv; de udfordrer grænserne for ens selvforståelse og omverden. Der er en intention om at gøre verden mindre og perspektivet større, hvilket kortfilmen Helium (2014) og dokumentarfilmen Flugt (2021) er gode eksempler på. De understreger, at dansk film kommer fra ét sted og vækker genklang mange andre steder – dansk film fortæller ud fra en virkelighed eller en fantasi med en personlig stemme. Det er en stemme, man ikke kan undgå at tro på. Helium og Flugt gør lige præcis dét, som film har intentionen om – de kommunikerer og rummer dét at være menneske. De beretter om den nuancerede og komplekse virkelighed med en rå ærlighed og skrøbelighed, som er fundamental for netop dén selvforståelig identitet i dansk film. Det mindsker ikke vigtigheden af humoren, men understreger bare de mange facetter i dansk film.

FILMBY AARHUS OG NORDISK SAMHØRIGHED

Den voksende opmærksomhed er rettet mod danske filmskabere, der ikke har frygten for at udvikle projekter til et marked i forandring. De er samtidig blevet bedre til at skabe bevidsthed omkring deres eksistens. Men generelt har hele Norden knækket en eller anden kode. Og det er på ingen måde gået ubemærket hen. Filmby Aarhus skal nemlig være midtpunktet for fremtidens nordiske indhold. I starten af året kunne medieorganisationen offentliggøre modtagelsen af en halv million kroner fra A.P. Møller Fonden til udvikling af nordisk samhørighed og samarbejde inden for film, tv og serier. Den finansielle støtte går til to festivaler, THIS og AARHUS SERIES, der virkelig har formået at skabe en øget bevidsthed omkring kompetencerne og potentialerne i nordisk indhold. Nu er intentionen at styrke netop den nordiske profil på de her festivaler ved at skabe et fælles udgangspunkt på tværs af den kreative industri samt løfte potentialet for den nordiske region.
THIS og AARHUS SERIES er festivaler, som henvender sig til forskellige målgrupper. Men the common ground er en særlig nordisk forankring og et værdifællesskab, der gennemsyrer selve indholdet. Samtidig fungerer de begge som et globalt vindue til Nordens filmiske forunderligheder med ambitionen om at øge Nordens sproglige og kulturelle fællesskaber. Det handler om at omfavne den unikke tilgang til kreativiteten og historiefortællingen i Norden.

Det forliger sig godt med idéen om den gennemsigtighed, åbenhed og villighed til samarbejde, der er grundlæggende for den nordiske DNA. Omdrejningspunktet for den her samhørighed er lige præcis de nordiske fortællinger gennem film, tv og serier, da det er den mest dominerende fremgangsmetode i øjeblikket. De her kreative strømninger er både kulturbærende, kulturafspejlende og kulturprægende – det er grundlæggende for dansk films gennemslagskraft og konkurrencedygtighed på den internationale scene.

THIS og AARHUS SERIES finder sted den 1. til 6. november 2022. THIS bliver afholdt i Filmby Aarhus, hvor AARHUS SERIES bliver afholdt på en række forskellige århusianske kulturinstitutioner.

Coverbillede: // Information

Skriv en kommentar