NB! Dette er en forkortet version. 

Stemningen i december er helt unik med duftrusen af brændte mandler strømmende gennem gaderne, smagen af brunkager – alt det der fremkalder skønne minder og traditionerne fra ens barndom. Det er samtidig en gylden mulighed for at opleve filmiske juleperler. Øjeblikket til at nyde gamle klassikere og nye udgivelser for at komme rigtigt i julehumør.

Vi kender det jo nok alle sammen – at sidde på sofaen med tæpper, de helt rigtige snacks og i julelysenes varme skær. Alt er bare helt, som det skal være. Du mærker julestemningen fylde helt ind i knoglerne. Lige indtil én af jer irriterende nok påpeger, at der ikke er blevet valgt en julefilm endnu. Udvalget af julefilm er enormt, så hvilke skal man egentlig brugen tiden på?

En skøn pose blandende bolsjer

Jeg har forsøgt at sammensætte en skøn pose blandende bolsjer af julefilm og serier. Uanset om nostalgien og traditionerne banker på døren i en blæsende snestorm (ja ja, man har vel lov at håbe), eller de mere moderne udgivelser appellerer til dig. Der er lige fra skæve familiekomedier (Happiest Season), et romantisk periodedrama (Carol), en apokalyptisk gyser (Silent Night), en musical (Spirited) til gode klassikere (It’s a Wonderful Life). For i denne streamingæra er tilgængelighed en urokkelig selvfølge.

 

Og jeg har set samtlige på listen samt godt 30 film og serier mere, så du ikke behøver brugen tiden på at scrolle gennem alle mulighederne på diverse streamingtjenester. Du har garanteret en håndfuld julefilm, der bliver set hver eneste år. Det kan jo tænkes, at de kan findes på listen. Det har dog betydet, at jeg har oprettet abonnenter til nærmest alle streamingtjenester for at kunne udføre dette lille eksperiment. Så note til mig selv: husk at afmelde dem igen, ellers bliver det dælme dyrt.

Der skal selvfølgelig lige tages forbehold for, at julefilm er mindre begrænset af spørgsmål om filmisk kvalitet og andre objektive kriterier. For julefilm er fuldstændig subjektive, så du finder altså også klicheer på denne liste. Jeg skal da også lige advare om, at en række af filmene indeholder en god portion forudsigelighed. Yes. I’m looking at you, Netflix. Men jeg undskylder på ingen måde.

Uanset om du har brug for en pause fra at have de samme akavede samtaler med din familie, om det er i selskab med vennerne eller efter arbejde, så få lavet den varme kakao, find tæppet frem og slå dig ned i sofaen. Din guide til julehygge foran skærmen kommer her. God fornøjelse!

It’a Wonderful Life (1946)

Hvor: Amazon Prime Video Mønt: Abonnent

 

Frank Capra’s 1946 film It’a Wonderful Life er et gennemført mesterværk med dybde, der forbliver i hjertekulen. Denne efterkrigsfabel er den eneste julefavorit, der tager udgangspunkt i et selvmordsforsøg – en fascinerende blanding af sociale og personlige impulser samt hjemmet tvivlsomme charme.

 

George Bailey (spillet af den sublime og fantastiske Jimmy Stewart) lever en tilværelse, hvori hans drømme konstant udskydes af kravene fra familie og samfundet. Fornægtet mulighederne for individualistisk handlingsmønster, som er handelsstanden for amerikansk filmisk heltemod, bliver han trukket mod fælles indsats og en følelse af selvudslettelse.

 

Og George er på randen til at begå selvmord med et brændende ønske om ikke at være blevet født, da en engel besøger ham med et enkelt formål – at vise ham den sande betydning af hans liv gennem den positive indflydelse hans tilstedeværelse har på omverden.

 

Det er en af de stærkeste julefilm, der nogensinde er blevet produceret. Filmen er fuldstændig følelsesmæssigt drænende, men den er samtidig også storhjertet og afvæbnede oprigtig, livsbekræftende, absolut tidløs og en fortjent klassiker. Jeg udfordrer dig til at have en kynisk kommentar om den her film. Give it a shot: vær kynisk. Det kan du ikke, vel? For det er bare ikke muligt.

Carol (2015)

Hvor: Amazon Prime Video, HBO Max eller Viaplay Mønt: Abonnent

 

Når det kommer til julefilm, er der ingen mangel på kærlighed og romantik – men det meste er overvældende straight. Så Todd Haynes Carol, en absolut smuk filmatisering af Patricia Highsmiths roman fra 1952, hvor stormagasinarbejder Therese (Rooney Mara) forelsker sig i en mystisk ældre kvinde (Cate Blanchett) i tiden op til jul, er et fuldstændig kærkomment break fra heteronormativitet.

 

Det er et subtilt, bevægende og helt igennem udsøgt drama med en stille, upåklagelig harmoni. Filmen bevæger sig med en snigende præcision og lader sjældent følelserne løbe over – elegant tilbageholdenhed er helt sikkert filmens underlæggende tone. For på en snedig og subversiv måde blotlægger Haynes spændingerne i et samfund, der nægter at anerkende nogen form for afvigelse fra den definerede norm.

 

Fra åbningsbillederne af New Yorks efterårsfyldte gader engang i midten af det forrige århundrede etablerer Carol en stemning af sørgmodig romantik, halvt nostalgisk og halvt ildevarslende, der aldrig giver op. Men helt afgørende inviterer denne filmperle til et yndefuldt slag i luften i dets kvælende, triumferende sidste øjeblikke. Filmatiseringen lever fuldstændig op til sit banebrydende kildemateriale.

Home Alone 2: Lost in New York (1992)

Hvor: Disney+ Mønt: Abonnent

It’s a truth universally acknowledged, at Home Alone-serien fortsatte alt for længe. Helt seriøst. Den skulle jo nok være endt med den første efterfølger. Til gengæld er Home Alone 2: Lost in New York overraskende skøn. Den følger godt nok næsten nøjagtig samme formel som forgængeren, vi er bare lige flyttet til New York i stedet for. Men det fungerer altså meget fint med Culkins tilbagevenden (han valgte klogt nok at forlade filmserien efterfølgende). Det er ikke ligefrem et critically acclaimed mesterværk, men selv de koldeste hjerter vil smelte, og filmen har helt klart nogle skønne elementer gemt i det ofte humoristiske præmis. Filmen skaber egentlig den helt rigtige julestemning, der varmer på en sindssygt kold december aften.

 

Et lille hurtigt råd: Du har sandsynligvis lyst til lige at spole forbi Donald Trumps lille, korte cameo.

// Foto: Apple TV+

Ted Lasso: Carol of the Bells (Sæson 2, Episode 4) (2021)

Hvor: Apple TV Mønt: Abonnent

Ted Lasso blev en varm og indbydende feel-good serie med charme, utrættelig optimisme og venlighed, der udnytter samtlige af dets styrker. Serien var lige præcis dét, vi nok alle kunne bruge under lockdown. Dette fantastisk charmerende juleafsnit er ikke nødvendigvis fremtrædende eller afgørende i forhold til karakterernes udvikling – det har ingen betydning for Teds gennembrud i hans terapisessioner, for eksempel.

Men det indeholder den samme mængde hjerte, der strømmer gennem alle afsnittene. Samtidig afspejler episoden, hvad julen egentlig burde handle om: gyldne øjeblikke af nærvær og muligheden for at tage en pause fra alt hverdagens stress – at sætte farten ned og trække vejret.

Det er helt afgjort tiden værd, og det vil krible i fingrene efter at binge begge sæsoner i forventningens glæde over den kommende sæson. Do I need to say more?

Happiest Season (2020)

Hvor: Netflix eller Amazon Prime Video Mønt: Abonnent

Clea DuValls Happiest Season er en ny type julefilm, der kombinerer den komplekse verden af coming out med den komplekse verden af… du ved – just hanging in there, når du besøger din familie hen over julen.

Apropos heteronormativitet, så er denne mainstream romantiske julekomedie med et queer-par i centrum for længst ventet – og DuVall leverer i den grad med Happiest Season. Filmen er nærmest et kærlighedsbrev til queer people, der skildrer en kompliceret verden – både dybt velkendt og håbefuld en af slagsen.

Filmen har Kristen Stewart i hovedrollen som Abby, en godhjertet juleskeptiker, der må foregive at være heteroseksuel, da hendes kæreste (spillet af Makcenzie Davis) tager hende med hjem til familien. Filmen har dog sine modstandere – for nogle hælder den komiske farce for langt mod oprigtige følelsesmæssige traumer. Men i den meget lange kamp for at gøre den filmiske juletid mere inkluderende, er det et fint sted at starte.

Friends: The One with the Holiday Armadillo (Sæson 7, Episode 10) (2000)

Hvor: HBO Max Mønt: Abonnent

Friends udmærkede sig altid med sine holiday-themed episoder. Der er absolut gode grunde til, at seriens bedste Thanksgiving-episoder altid bliver nævnt på diverse lister. Men serien har helt klart også nogle skønne juleepisoder. Denne episode afspejler alt det essentielle ved Friends – humor, varme og dét faktum at det sjældent (hmm aldrig) går efter planen. Og så skal du lige drysse episoden med juleglimmer og tilføje et bæltedyr (juleudgaven af Monicas kalkunhoved) for de vandrede også lige ude i ørkenen åbenbart, Chandlers julemand og Superman, så har du simpelthen et klassisk juleeventyr blandt venner.

The Holiday (2006)

Hvor: Netflix, Amazon Prime Video, HBO Max eller Viaplay Mønt: Abonnent

Forudsigelighed virker til at måtte have været et absolut krav, da konceptet til denne lidt akavede julefilm blev udarbejdet. Og i teorien burde intet fungere for denne her klassiske Nancy Meyers komedie, hvor filmtrailerredaktøren Amanda (Cameron Diaz) og klummeskribenten Iris (Kate Winslet) bytter hjem hen over julen i et desperat forsøg på at undslippe deres frygteligt skuffende kærlighedsliv.

Alligevel er der noget dybt charmerende over denne festlige romantiske komedie, hvor forudsigelighed sjældent har været så ligegyldig. For filmen er skøn og rørende med umådelige mængder af hjertevarme. Måske er det på grund af et dejligt subplot, hvor Iris skaber en relation til en berømt manuskriptforfatter fra Hollywoods guldalder (sublimt spillet af Eli Wallach). Uanset hvad er The Holiday lige så uimodståelig som en dåse Quality Street.

Love Actually (2003)

Hvor: Amazon Prime Video eller Viaplay Mønt: Abonnent

 

Ni sammenflettede historier undersøger kompleksiteten af den ene følelse, der forbinder os alle: kærlighed. Og selvfølgelig har vi nok alle læst Jezebel-artiklen og ved, at Love Actually er vanvittigt fejlbehæftet. Men der er for meget at nyde til at afskrive filmen – blandt andet Emma Thomsons ekstraordinære performance, skøn humor, varme og optimisme samt selvfølgelig den samme skønne forudsigelighed og hjertevarme som i The Holiday.

 

Denne stjernespækkede romantiske komedie er lige så elsket, som den er udskældt. Men du kan ikke benægte filmens indflydelse gennem det sidste halvandet årti.

1000 km fra Julen (2021)

Hvor: Netflix Mønt: Abonnent

Denne skæve og komiske spanske julefilm leverer på mange punkter en anderledes fortælling med en håndfuld klassiske elementer. Et juleeventyr, en romantisk komedie og en historie om en mand i trediverne, som – ret modvilligt – lærer at komme i julestemning.

 

Den Scrooge-lignende juleafskyende revisor Raúl får til opgave at auditere en Turrón-fabrik i en fjerntliggende, juleelskende landsby. Her møder han Paula, der er fast besluttet på at ændre hans holdning. Der er den dejligste mængde hjertevarme og den helt rette mængde af særhed.

Bridget Jones’s Diary (2001)

Hvor: Amazon Prime Video eller Viaplay Mønt: Abonnent

Hæslige julesweaters er ikke ligefrem grund til begejstring. Vi kan ikke rigtig bebrejde Bridgets (Renée Zellweger) mindre behagelige reaktion, da hun ser sin potentielle kærlighedsinteresse Mark Darcy (en helt vidunderlig, indelukket Colin Firth) iført en sweater med et enormt rensdyrhoved på. Det er nærmest en ikonisk scene og definitionen på en akavet interaktion, da den sympatiske og humoristiske Bridget ihærdigt forsøger sig med smalltalk. Og sjældent har jeg følt mig så umådeligt godt set. Dertil kan det selvfølgelig tilføjes, at Bridget ikke ligefrem står bedre stillet med sin egen påklædning (Undskyld, men hvad i alverden?). Det er til gengæld begyndelsen på dette skarpe romantiske komedie-drama om at navigere i det enogtyvende århundredes datingkaos.

Ved nytårstid beslutter Bridget, at det simpelthen er tid til at tage kontrol over sit liv og begynde at føre dagbog – en dagbog der rimelig hurtigt bliver en refleksion af hendes dybt originale selv.

Denne geniale komedie omfavner lige præcis dét, at Bridget ikke er bedårende quirky – hun er helt enkelt bare generelt virkelig dårlig til ting. Og hun vil simpelthen bare gerne være et godt menneske og have et godt liv. Bridget er en sand optimist – en nødvendighed for at blive i troen om en happy ending, når det meste leverer et budskab om det modsatte. Det meste af Bridgets liv er helt almindeligt – det mest ekstraordinære er Bridget selv.

Spirited (2022)

Hvor: Apple TV Mønt: Abonnent

Denne film tilføjer ikke ligefrem noget ekstraordinært til den lange tradition af Dickens-filmatiseringer. Til gengæld er den komiske duo med Ryan Reynolds og Will Ferrell meget tæt på filmisk magi, der giver anledning til en god håndfuld fornøjelige øjeblikke med udsigt til dejlig julestemning. 

 

Så denne moderne musikalske gengivelse af Charles Dickens klassiske julehistorie A Christmas Carol er værd at nyde sammen med æbleskiver og varm kakao. For hvordan har vi egentlig ikke fået en musikalsk version af Charles Dickens’ Scrooge før nu?

// Foto: KLJE Films

Silent Night (2021)

Hvor: Viaplay Mønt: Abonnent

Silent Night
 følger forældrene Nell (Keira Knightley) og Simon (Matthew Goode), som har inviteret deres nærmest venner til at komme med deres familier til julemiddag i deres idylliske hjem i det engelske landskab.

Det føles som gamle tider – men bag latteren og det muntre humør er der noget, som ikke er helt rigtigt. Verden udenfor står over for en forestående undergang, og ingen mængder af gaver, spil eller Prosecco (det er der ellers rigeligt af) kan få menneskehedens forestående ødelæggelse til at forsvinde. At overleve ferien bliver lige pludselig meget mere kompliceret.

Det kan være meget at forvente at skulle tilbringe tid med de her karakterer, men Silent Night formår at kigge ned i afgrunden med beundringsværdig selvtillid.

Coverbillede: Sandra Juhl Pedersen