I Øst for Paradis har skuespiller Matthew McConaughey hovedrollen i hele to film, ”MUD” og ”Dallas Buyers Club”, som spiller i øjeblikket. Hvis pungen ikke rækker til to aftener i de store sæder med guf i begge hænder, så lad mig fortælle dig, hvilken en af de to film, du bør se i biffen og hvilken du godt kan vente med at se på netflix, når den når dertil.
Det harrypottianske univers
Selvom jeg som ung elskede det univers, som J.K. Rowling kunne skabe om sin figur Harry Potter, så var det klart, at det univers lå meget langt fra virkeligheden. Min identifikation og fascination var hæmmet af virkelighedens og barndommens rammer, og det var derfor kun et spørgsmål om tid før jeg gav slip på det, fordi jeg ikke længere så mig selv i det.
Selvom ”Mud” indholdsmæssigt er milevidt fra Harry Potter, så er det samme følelse, som man forlader salen med; hvordan er den her film vedkommende for mig?
Manden med tatoveringen
MUD foregår i sydstaternes sumpområder, hvor de to drenge Ellis og Neckbone går på jagt efter, hvad rygterne siger, er en båd som under en oversvømmelse har sat sig fast i et træ. Men drengene er ikke de første til at forelske sig i båden, for da de når deres skat har den allerede en ejer, nemlig Mud (Matthew McConaughey). Den mystiske tatoverede mand viser sig ikke kun at være på kant med loven, men også på flugt fra en gangsterfamilie, som vil hævne mordet på deres søn. Da Mud fortæller drengene, at han holder til på den øde ø, fordi han venter på at blive genforenet med sit livs kærlighed, indvilliger drengene i at hjælpe ham, alt imens Ellis’ liv på hjemmefronten er noget rod, fordi hans forældre skal skilles.
Den mudrede overgang
Filmen veksler hele tiden imellem på den ene side det jordnære, det sørgmodige og det frimodige – og på den anden side det mystiske og urealistiske. Det virker med andre ord, som om filmen ikke rigtigt kan beslutte sig for, om den vil være en full-blown gangsterfilm eller en typisk coming of age-film, som tematisere overgangen fra barn til voksen, hvor barndommens bekymringsfrie liv endnu lever men dog på lånt tid og voksenlivets ansvarlighed overfor egne handlinger sniger sig ind på de to unge (mænd).
Selvom det måske præcis er skismet mellem det fantasifulde og det jordnære, som skal anskueligegøre drengenes forvirrede overgang mellem barn og voksen, så kammer det over, da gangsterfamilien angriber Ellis’ hjem med fuld artilleri. Det er for voldsomt, og det virker som om, man er blevet mere grebet af trangen til at fyre krudt af end trangen til at skabe en sammenhængende historie.
Ungdommens eventyr
Dermed ikke sagt, at MUD ikke er sine to timer værd. Den sammenbidte, unge Ellis, spillet af Tye Sheridan, leverer en bragende flot performance og ligeledes er det skønt at se Reese Witherspoon i en atypisk rolle, som den brugte og alkoholiserede Juniper. Det lokale islæt i sumpområderne er magisk filmet, og båden i træet får enhver i salen til at tænke tilbage på sit eget ungdomseventyr.
Dallas Buyers Club
Når Matthew McConaughey er på cast-listen, så ved man, at det bliver en lækker film. Lige indtil man har set ”Dallas Buyers Club”. I filmen spiller han den kvindeglade Ron Woodroof, som holder hånden under sit stofmisbrug ved at være elektriker og rodeo cowboy. Ron indlægges på det lokale sygehus og her diagnosticeres han med HIV og får at vide, at han nok ikke har mere end 30 dage tilbage.
Filmen foregår i 1986 og uvidenheden om HIVs smitteveje er stor og accepten af homoseksualitet er lille – derfor går der heller ikke længe før hans kolleger og venner tager afstand fra ham, fordi de ikke vil omgås en ”bæ-skubber”. Ron er ikke bæ-skubber, men bare glad for damer, mange af slagsen, gerne samtidig og uden kondom.
Sálvame México
Ron kaster sig ud i en hvileløs kamp for at overleve, hvor midlerne må vige tilbage for målet – og til sidst tager han selv over grænsen til lovløshedens land, Mexico, i et sidste forsøg på at redde sig selv.
På vej mod Mexico holder Ron ind til siden og overgiver sig til sine følelser med en pistol rettet mod tindingen. Han lader pistolen falde ned i skødet og udstøder et hjerteskærende råb, som straks fremkalder billeder på min nethinde af Christopher McCandless’ (Emile Hirsch) sidste udånding på bagsædet af den gamle bus i Alaskas ubarmhjertige natur i ”Into the Wild” – med hvilken ”Dallas Buyers Club” viser sig at have en anden for mig overraksende lighed med, som jeg vender tilbage til, hvis du læser lidt videre.
I Mexico møder Ron Dr. Vass, som smider AZP-medicinen i toilettet og behandler Ron ad alternative metoder med naturens egne midler – midler som ikke er godkendt af det amerikanske sundhedsministerium FDA. Ron ser derfor ikke anden udvej end at begynde at smugle det med hjem over grænsen.
Tilbage i USA varer det ikke længe før Ron opsøges af andre AIDS-patienter, og sammen med en medpatient, den biseksuelle transvestit Rayon, starter Ron: Dallas Buyers Club, som tilbyder alternativ behandling – det varer dog ikke længe før Ron får FDA på nakken.
Lækkerheden som forsvandt
Ron har brunt pjusket hår under sin cowboyhat, en ordentlig skovsnegl (læs: overskæg) og hans ben er alt for tynde til hans højtaljede cowboyjeans. Faktisk kan man kun gennemskue, at det er Matthew McConaughey som gemmer sig bag Rons ydre på næsen, som ikke er til at tage fejl af. Den kropslige transformation er på en gang foruroligende og fascinerende, og en google-søgning fortæller mig da også, at McConaughey har tabt 13 kilo til rollen. 13 kilo!!?
Men det er de 13 kilo værd, for filmens troværdighed er bundet op på Rons kropslige udtryk, som virkelig kommer til syne, da Ron ligger på den mexicanske klinik med ribben og hofter stikkende ud alle vegne. Sygdom skal ikke være æstetisk, men benhård, modbydelig og altoverskyggende.
Den røde tråd
Ligesom i ”Mud” tematiseres der mange forskellige aspekter i ”Dallas Buyers Club”; kampen imod systemet, datidens (og nogle steder nutidens) syn på homoseksualitet og menneskets uendelige kamp mod døden. Det fine ved filmen, er dog at den aldrig viger fra sin røde tråd – Ron Woodroofs liv. Og med god grund. For teamet bag filmen gør et så beundringsværdigt job, at jeg først ved filmens slutning forstår, at den er baseret på den virkelige historie om den virkelige Ron Woodroof i den virkelige verden. Præcis som ”Into the Wild” blandt mange andre fantastiske film er baseret på en sand historie. Og det giver point på min konto.
Virkeligheden vinder over fantasien
Nok kan Lars von Trier lave storslåede, æstetiske og intellektuelle film, men i min verden er de instruktører, som er bundet af virkelighedens ramme, dem som vi skal tage hatten af for. Virkelighedens benspænd er det, som gør filmen så beundringsværdig – meget mere end i film, hvor fantasien har haft frit løb. De er bundet af virkeligheden og er på sin vis blot formidlere af livets fine mirakler. Mirakler som indimellem er så uvirkelige, at man tror de er det pure opspind. Men det er de ikke.
Ron Woodroof levede til 1992, altså seks år længere end lægerne havde spået ham til. Og Ron Woodroofs historie lever videre hos mig.
Hvad: Filmene ”Mud” og ”Dallas Buyers Club” begge med Matthew McConaughey i hovedrollen.
Hvor: Øst for Paradis, Paradisgade 7-9, 8000 Aarhus C.
Hvornår: Se program
Hvorfor: Fordi virkelighedens mirakler er de bedste.
Mønt: 85 kroner
Links: Øst for Paradis
