Philip Piaget, Christina Brix og Rikke Krogshave Planeta står snart med en bachelor i animation og skal til at træffe beslutninger om, hvilke roller de skal have i fremtidens animationsverden. En verden som lige nu står overfor en række problemer.
Jeg mødte dem på Teater Refleksion – et teater, som plejer at beskæftige sig med dukketeater. På denne aften var “plejer” død, og lokalerne var i stedet indtaget af The Animation Workshop fra VIA University College, som viste dette års bachelorprojekter frem. Jeg faldt over arrangementet aftenen før og havde derfor ikke gjort mig mange tanker om, hvad jeg skulle se. Jeg blev overrasket. Niveauet er tårnhøjt i Viborg.
Jeg trådte ind i salen med en forventning om at skulle se nogle små, hyggelige, børnevenlige og animerede kortfilm, men jeg blev overrasket over den seriøse tone, filmene havde. De fleste af filmene beskæftigede sig med en hovedperson i en indre kamp mod sig selv. En kamp mod frygt, smertefulde minder eller en undertrykket seksualitet. Da jeg efterfølgende fik mulighed for at tale med de unge animatorer, fortalte de, at fordommen om, at animationsfilmen egner sig bedst til at fortælle historier til børn, er ét af de problemer, de står overfor.
”Det er klart,” fortæller de. ”Når vi tænker på animation, falder vores tanker ofte på store virksomheder, såsom Pixar, hvis primære publikum må siges at være børn og barnlige sjæle. Og den ‘almindelige seer’ møder måske heller ikke animationsfilmen mange andre steder end på det store lærred.”
Det er et problem, mener de unge animatorer. Det, de mangler, er en platform. Som det er i de fleste andre kreative brancher, må man også i animationsbranchen kæmpe for seernes evigt flygtige opmærksomhed, og i denne kamp har de store, etablerede animationsvirksomheder en fordel: et trofast publikum.
Philip Piaget uddyber: ”Med de problemer historiefortælling står overfor i dag, f.eks. med publikums skrumpende koncentrationsevne, skulle man synes, at animerede kortfilm ville være den perfekte løsning. Der er bare ikke en platform for det. Vi mangler et sted at blive set. Et sted, hvor de nye i branchen kan stille sig frem og møde deres publikum.” Man skulle tro, at en platform som Youtube ville være idéel for animatorer uden publikum, men Philip tilføjer: ”Youtube kræver, at man uploader fire nye projekter om ugen for overhovedet at blive set, og et sted som Vimeo forlanger penge for eksponeringen. Derfor er internettet et hårdt sted for en animator.”
Det problem, der synes at bekymre Philip, Rikke og Christina mest, er den ulighed, der eksisterer i animationsbranchen. Øjnene følger pengene. Og hvad stiller man så op som ung, rebelsk animator, som vil et andet sted hen med kunsten end de store millionvirksomheder? Man starter selvfølgelig sit eget firma.
”Mange i branchen følger pengene og ender med at sidde fast i noget uinspirerende arbejde. Vi vil gerne mærke ‘the thrill of creation’,” siger Rikke. ”Det er et ‘nu eller aldrig’-eventyr, som vi bliver nødt til at tage på. Det er klart, at vi ikke får den store, kreative frihed i starten – regningerne skal jo også betales. I begyndelsen vil arbejdet nok mest bestå af at løse opgaver for andre, f.eks. reklamevirksomheder eller spiludviklere. Men planen er at arbejde for at få råd til den kreative frihed.”
Philip tilføjer: ”Vi kommer til at arbejde i en filmindustri, som på mange måder handler mere og mere om profit. Man tager ikke nogen chancer, men sætter derimod alle sine penge på sikre vindere. Vi mener virkelig, der er behov for mere animation til et ældre publikum, og også flere kortfilm for den sags skyld, og vi er villige til at satse på det. Og hvis vi kan få skabt et publikum, som mener det samme, så skal vi nok få ‘the moneyman’ med på idéen.”
De unge animatorer håber på at kunne deltage i et inkubations-projekt på Arsenalet i Viborg. Det er en udstrakt hånd, som skal hjælpe dem med at finde lokaler til attraktive priser og sikre dem en opstartskapital. Hvis alt går efter planen, vil de unge animatorer stå med deres egen virksomhed om et halvt års tid. Hvordan tingene kommer til at se ud derfra, må tiden vise. I mellemtiden kan deres bachelorprojekter ses her.
