VINK har talt med festivalens kunstneriske leder, Karen Rais-Nordentoft om filmgenrer, tidstypiskhed, favoritter og eksperimenter. Bliv inspireret til hvad du absolut må opleve på dette års Aarhus Filmfestival.

 
Festivalens temaer og ‘pligter’
Filmfestivalen afholdes på flere centrale lokaliteter i Aarhus. Hovedprogrammet tæller internationale kort- og dokumentarfilm, der er udvalgt således at programmet har stilistisk variation, samt at filmene ikke har lige-ud-af-landevejen-fortællinger. Programmet er fokuseret på kunstneriske, eksperimenterende kortfilm og på dokumentarfilm om vigtige globale emner samt flere film-events, seminarer og debatter. Herudover er en konkurrence, Go Wæst, for nye film fra Jylland fast programindhold.
“Filmene skal kunne udvide éns perspektiv på verden og således udfordre publikum. Som filmfestival har man pligt til at vise film, som publikum ikke ellers har adgang til,” siger Karen.
Under temaet cut.crap skærer festivalen ind til en kvalitativ kerne i samtidens massive billedstrøm for at præsentere publikum for sjove, foruroligende, rørende, smukke, finurlige, tankevækkende filmoplevelser.
 
Tendenser
Deltagelseskultur lader til at være en tendens. Ikke blot foregår deltagelse på internettet, i byrummet eller på museerne – det er også et greb, som man ifølge Karen ser mere og mere af inden for film. “Deltagelse kan være, at man inviteres med i en proces. Værkerne er ikke nødvendigvis færdige,” fortæller hun – og jeg glædes over, at publikum på eksperimenterende vis kan have indflydelse på nogle film og tænker her på ’48 Hour Games – The Film You Can Play’.
“Vi ser også lige nu, at mange film overlapper med den såkaldte mediekunst. Transmediale kunstformer er på vej frem,” spotter hun og henviser blandt andet til ‘Slub Live Coding Performance’, som fandt sted her til aften.
 
5 forskellige anbefalinger
’48 Hour Games – The Film You Can Play’:
Filmen følger deltagerne i konkurrencen i ’48 Hour Game Challenge’, hvor udfordringen er i teams at udvikle et nyt innovativt spil på kun to døgn. Det finurlige er, at filmen agerer en slags fordobling af selve fortællingen, fordi filmen spilles som et spil. Den følger deltagerne, men hvem man følger hvornår, er op til publikum,
Det er set, at man før har inddraget publikum i skabelsen af fiktionsfilm, men det er ikke set ved dokumentarfilm før. Handlingen skabes som et eksperiment kollektivt i en biografsal, hvor instruktøren lodder stemningen hos publikum, som skal give udtryk for deres ønsker.
Onsdag den 13/11 kl. 19.40, BioCity 5
1
Foto fra Bill Morrison’s ‘Light is Calling’
Bill Morrison:
Han bliver kaldt Amerikas største nulevende avantgarde-kunstner. Og det med god grund. Hans film er enormt sanselige, og derfor skal man ikke være bange for, at den påpegede avantgarde-genre ekskluderer nogen, for at sanse – det kan alle. Vi kan naturligvis gå til dem intellektuelt, men vi kan også gå til dem med alle vores sanser.
Morrison arbejder med arkivfilm og på den måde med flere lag rent materiemæssigt. Han sammensætter stumper af gamle filmruller til nye helheder, men stumperne har patina, hvilket gør beskuerne opmærksomme på produktionen og teknikken. Abstrakte plamager fremtræder på billedet. Man bliver frustreret og pirret, fordi billedet er generet af disse plamager fra gamle filmruller. Der bliver trukket et tæppe for. Man bliver nysgerrig. Vil se mere.
Filmene er stumfilm, og musikken deri er derfor af stor og nærmest selvstændig betydning. Morrison er kendt for sine samarbejder med nogle af de største komponister, og hans film har derfor været akkompagneret med levende musik i koncertsale over hele verden.
Der kredses om temaer som katastrofer, livets gang og menneskets livscyklus i hans film. Derudover reaktualiserer han materialet. Det er fundamentalt menneskeligt, det han gør, og man kan ikke undgå at tage med på en poetisk rejse ind i den filmiske og menneskelige historie og bevidsthed.
Artist talk: Lørdag den 16/11 kl. 13.30-16 i Musikhuset, Lille Sal.
Se program for hans film på festivalens hjemmeside.
 
 
‘Walk The Film’: 
Et fabelagtigt koncept, hvor man tager ud i byens mørke og oplever film projiceret op på huse, gader og mennesker. 
Fredag den 15/11 kl. 19-22
 
‘Balcony Tales’:
En dokumentar, der udspiller sig i det forfaldne Barrio Colón, et for turister ukendt kvarter i Havanna. De utallige, faldefærdige balkoner er fulde af mennesker, der lever og dør, elsker og sørger, køber og sælger, sladrer og skælder ud, ler og længes, ser og bliver set – også af os.
Lørdag den 17/11 kl. 19, Institut for (X)
 
 
Foto fra 'Balcony Tales'
Foto fra ‘Balcony Tales’
‘Tokyo Giants’
Et must i programmet. Festivalen har tidligere haft besøg af ham, instruktøren Nicolas Provost. Han driller ofte beskueren med, at vi er podet med forventninger via vores erfaringsdannelse. Han er et stort navn, også for museumsverdenen. Han producerer flotte billeder og er her tilbage med sin afsluttende film i en triologi, der undergraver filmdramaturgiens normer.
Dette var blot få film fra et spækket og yderst interessant festivalprogram. Kast jer ud i filmene og nyd dem.
Hvad: Aarhus Filmfestival
Hvor: Øst for ParadisBioCityKunsthal AarhusMusikhuset AarhusARoSGodsbanen
Hvornår: 12.-17. november
Hvorfor: Fordi det er en enestående mulighed for at lade de levende billeder røre dig.
Mønt: Tjek det enkelte arrangement – men ca. 30 kr.
Links: Se program, historie og meget andet her.