I gaden, på baren, ved stranden og bare generelt, synes jeg, at samtaler på engelsk, spansk, norsk og tysk er hyppigt forekommende. Det er dejligt at Aarhus som by også tiltrækker og rummer mange unge fra andre lande. Jeg undrer mig bare til tider over, hvorfor de f.eks. har sagt farvel til de tropiske varme lande til fordel for varmt tøj og korte vinterdage her i smilets by. Derfor gik på gaden for at tale med de unge mennesker, der har taget valget at tilbringe længere tid i vores Aarhus. 

 

De fire jeg mødte på min vej er alle i Danmark for at studere et semester på Aarhus universitet.

//Alle fotos: Julie Kristensen

 

Hannah


Land: Tyskland. 
Alder: 21.

Hvorfor valgte du at tage til Aarhus?

Jeg havde en del byer, jeg kunne vælge imellem, men valget faldt på Aarhus, fordi naturen, som byen har, er tiltrækkende, og så er det også Europas kulturhovedstad.

 

Hvad synes du om byen indtil videre?

Det er en virkelig fin by, her er virkelig koldt. Desværre har jeg ikke oplevet så mange ting endnu. Det virker som en by med masser af aktiviteter og events. Jeg tror ikke, jeg kommer til at kede mig under mit ophold her.

 

Er der noget specielt, du ser frem til at opleve her?

Jeg ser virkelig frem til at opleve naturen, som Aarhus har. Det er vildt, at byen har så meget natur omkring sig.

 

Hvad synes du om den danske kultur? 

De unge drikker ret meget, og så er danske unge en smule svære at komme ind på til at starte med, men når de så åbner op, er det fedt at tilbringe tid med dem.

 

Jose


Land: Spanien. 
Alder: 32.

Hvorfor valgte du at tage til Aarhus?

Jeg har hørt rigtig godt om Aarhus Universitet og om byen, derfor valgte jeg Aarhus.

 

Hvad synes du om byen indtil videre?

Jeg nyder byen og er overrasket over vejret ikke er slemmere. Jeg har besøgt et par barer og kan godt lide nattelivet i Aarhus. Det er en dyr by, men der er også nogle billigere steder.

 

Er der noget specielt, du ser frem til at opleve her?

Jeg vil og først og fremmest rigtig gerne forbedre mit engelsk, den tid jeg er her. Danske unge er gode til engelsk.

 

Hvad synes du om den danske kultur?

Mange danske mennesker vil jeg næsten sammenligne med modeller, de er smukke genetiske. De har været hjælpsomme indtil videre.

 

Karen


Land: Brasilien. 
Alder: 38.

Hvorfor valgte du at tage til Aarhus?

Jeg er meget interesseret i den skandinaviske kultur, og Aarhus var derfor et oplagt valg, nu hvor det er kulturhovedstad i 2017.

 

Hvad synes du om byen indtil videre?

Jeg elsker byen, den er smuk, men også dyr. Jeg har læst at danskerne er det gladeste folkefærd i verden, og det kan mærkes her i byen.

 

Er der noget specielt, du ser frem til at opleve her?

Jeg er meget interesseret i sociale aktiviteter, hvilket jeg har læst, der er meget af her i byen. Jeg vil gerne forstå landet bedre, og derfor ser jeg frem til at deltage i nogle events. Jeg interesserer mig også for kunst, og ser derfor frem til besøge de kunstmuseer, som byen rummer.

 

Hvad synes du om den danske kultur?

HYGGE! Jeg synes, det er hyggeligt, den måde danskere tilbringer tid sammen. Det er langt fra det samme i mit hjemland Brasilien. Der prioriterer man ikke tid med familie og venner så meget, som man gør her. Så bor danskerne også smukt, deres hjem er fyldte med smukke designmøbler, det er normalt her åbenbart. Det er fedt!

 

Maria


Land: Portugal. 
Alder: 33.

Hvorfor valgte du at tage til Aarhus?

En lærer på mit universitet i Portugal gav et foredrag om Danmark og Aarhus som en mulig by, vi kunne tage et semester i. Jeg bestemte mig ret hurtig for at besøge Aarhus, også fordi det er Europas kulturhovedstad i år.

 

Hvad synes du om byen indtil videre?

Jeg har kun været her en uge, men mit indtryk af byen er godt. Folk er rare og venlige.

 

Er der noget specielt, du ser frem til at opleve her?

Jeg vil se alting! Jeg vil høre gode koncerter, se fine udstillinger og bare suge så meget af den danske kultur til mig som muligt.

 

Hvad synes du om den danske kultur?

Danske mennesker er en smule svære at komme ind på, men når først de åbner op, er de nogle søde og varme mennesker.