TEDxAarhus holdte hof for powertalks, kreative tanker og indflydelsesrige personligheder den 30. september, da det verdenskendte talk-koncept afviklede konference for anden gang i Aarhus. Talere som dækkede alt fra horror researchers, tidligere sexarbejdere og hypnotisører fik deres mere end “fifteen minutes of fame” i spotlyset, da temaet ”Into the Wild” blev rullet ud i fuldt flor.
Dagen startede med, at jeg fik tildelt i en lille TED-goodiebag med hank. I den var der genstande til at forstærke dagens oplevelser. Allerede et godt tegn efter min mening. Navneskilt? Tjek. 3D-briller, mintpastiller og en notesblok? Tjek. Klar til at lytte til inspirerende powerpræsentationer omkring et væld af emner? Absolut. Lad det blive sagt med det samme: alle var i godt humør, da folk i en stadig tiltagende menneskestrøm begav sig op til Hermans, kulturhuset i midten af Tivoli Friheden på en kold lørdag formiddag for at opleve ni speakers brænde igennem indenfor de fagområder, de brændte for til TEDxAarhus.
TED – non-profit organisation – er blevet internationalt kendt for sine konferencer med oplæg, der ’udtrykker ideer som er værd at sprede’, og ligeledes har de tilknyttede ildsjæle taget verden med storm i de seneste år som et voksende koncept. Alt fra personlige historier til teknologiske påfund har fået taletid hos TED – alle talks har dog ét klart formål til fælles, nemlig at inspirere og influere lytterne. Jeg fulgte trop med min lille pose i hank – spændt på at se, hvordan oplæggene ville fungere i en dansk kontekst.
Årets tema i dansk regi var ”Into the Wild” som blev udforsket fra vidt forskellige synsvinkler igennem tre sessioner; den første session præsenterede selve det at omfavne det ukendte, den efterfølgende handlede om at tilpasse sig det fremmede, og den tredje og afsluttende del kredsede om at overvinde det ukendte.
Efter at have rumsteret og manøvret sig forbi siddende gæster for at komme ind til frie sæder, var der en forventningsfuld summen at spore i den fyldte sal. Borgmester Jacob Bundsgaard trædte ind på scenen, hvorefter han gav en åbningstale, der understregede vigtigheden af at have mod til at tage imod det uudforskede i dagligdagen; de efterfølgende ni talere ville nemlig præsentere ideer, som udgjorde en global samtale omkring vores allesammen delte fremtid. Det blev også klart at det uudforskede som tema – rejser ud i den vide (og vilde) verden – også optrådte i form af små udfordringer i hver deltagers TED-goodiebag; et Human Bingo Card, opfordringer til at få en tatovering eller tage en tur i en karussel var blot få af meddelelserne, som gav folk grønt lys til at ’go wild’ i pauserne imellem hver session.
Overlevelsestests, skildpadder i spande og uudforskede bygninger
Mathias Clasen, horror researcher og lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur, var det første levende billede med den lettere modsætningsfyldte holdning: ”Jeg kan ikke lide at se horrorfilm alene.” Clasen kom efterfølgende rundt om horrorgenrens tvetydige natur; hvorfor drages vi af noget, som i sin natur er designet til at frastøde os? Svaret: Bevægelser set ud af øjenkrogen i skyggerne og uidentificerede lyde gør, at man konstant er i alarmberedskab. Rædselsoplevelser fungerer derfor som små “overlevelsestests” man i ny og næ kan udsætte sig selv for – på samme måde som man får sin bil tjekket hos mekanikeren, fungerer horrorgenren på samme måde: Sveden pibler, hjertet hamrer hårdt og hårene rejser sig – systemet tjekkes, for at se om alt er i tiptop stand til at man kan overleve enhver zombieapokalypse.
Lidt mindre rædselsvækkende var anden oplægsholders indtog på scenen: Hvad har en spand og bevarelsen af naturen og dyrearter tilfælles? Den måske kryptiske sammenligning var bevaringsbiolog Joe Wasilewski indfaldsvinkel til sin TED Talk omkring, hvordan simple løsninger kan forbedre livstilstandene for dyr og planter i hele verden. Eksemplet, som han gav, omhandlede skildpadder på Trinidad; ved at placere udklækkede unger i spande, øger de lokale beboere overlevelseschancerne for skildpadden som art, på selv samme tid som de tjener turistpenge på at vise havdyret frem. En ny generationscyklus kan sikres – blot igennem få ligetil initiativer. ’Simpelt’ var lig med ’succesfuldt’ med Wasilewskis egne ord.
Tredje taler, Morten Kirckhoff, startede sit oplæg med at fortælle om et barndomsminde: som dreng fandt han en forladt mølle efter at have cyklet rundt i sin fødeby på må og få. Han krøb igennem et knust vindue; indenfor ventede en støvet uberørt verden på ham. Dette skulle blive startskuddet på en livslang fascination og vedvarende jagt efter forladte steder.
Ubeboede tyske hospitaler, dødstille ungarnske kraftværker, overgroede slotte, et japansk Disneyland forvandlet til et planterige og slangelaboratorier var blot et beskedent udpluk af spøgelseslokationer, som Morten Kirckhoff havde dokumenteret i fotos, som resulterede i imponerede udbrud fra publikum.
Hovedbrud med inklusion til TEDxAarhus
Første session var ovre. Efter en længere pause var det tilbage i sædet. Sammenføringen af teknologi og kunst var Anatomecha og TOPBANANAS’ bidrag til konferencen; ved at danse i en motion capture heldragt kunne en livetime rendering af en dansekoreografi blive transmitteret på et digitalt landskab for øjnene af TEDxAarhus’ publikum.
Aarhus-arkitekt Stephen Willacy var den næste på banen med en medbragt bænk: med et tydeligt medfølende syn på udsatte folk i Smilets By var Willacys spørgsmål om, hvad en god by for alle er – og endnu mere vigtigt, hvordan kan den omskabes i et arkitektonisk udgangspunkt til at inkludere flest mulige mennesker. Som svar på spørgsmålet om, hvad et inklusivt sted i Aarhus er i hans øjne, blev Mølleparken nævnt: Stephen Willacy opfattede parken som en menneskelig smeltedigel, hvor kreativitet og alsidighed går hånd i hånd i forhold til aktiviteterne, som kan findes der.
Antropolog og global forandringsmager, Tinna Nielsens TED talk omhandlede, hvor hurtige vi er til at bedømme folk på deres ydre – og derfor også ekskluderer specifikke personer fra et fællesskab grundet forudindtagede forestillinger, hvilket er et kæmpe tab af menneskeligt potentiale. Hun gjorde brug af en rammende analogi: hjernen gør brug af to styresystemer; det intuitive og det rationelle, hvor det førstnævnte fungerer som en elefant, mens det andet er som en fører, der ikke kan styre dyret. Den eneste måde, man kan gøre sig forhåbninger om at ændre vores modvilje mod inklusivitet, er ”at gå direkte efter elefanten”, som blev pointeret. Ved at gøre inklusivitet til sin standardindstilling kan vi i fællesskab ændre rammen for, hvordan mennesker af alle afstøbninger bliver opfattet til bedst gavnlig effekt.
Miranda Kane – tidligere sexarbejder og nuværende standup-komiker, kom til afveksling med et opråb for sexarbejderes rettigheder og for at gøre en ende på vores stigmatiseringen af folk, som sælger seksuelle ydelser. Miranda Kane præsenterede emnet med et tykt lag humor til stor begejstring for de unge mænd, som sad i sæderækken bag mig. Hun stoppede i sexbranchen tilbage i 2013; siden da har hun været fortaler for sin gamle branche og gjort samfundet opmærksom på den manglende inddragelse af sexarbejdere, når der udstedes love vedrørerende prostitution.
At overvinde det ukendte
I pausen var der rig mulighed for at vandre rundt og – alt efter hvor eventyrlysten man følte sig – kaste sig ud i én af de udfordringer, man kunne finde i sin TED-goodiebag. Det var dog lige så underholdende at kigge på gæsterne, som dykkede ned i virtual reality bueskydning, eller se hvor entusiastiske folk var, når de henvendte sig ved TED-tatovøren får at få en midlertidig udsmykning påført kroppen.
Da jeg vendte tilbage til mit sæde, var det derfor med en positiv mental forfriskning, som hjalp, da næste TED Talk omhandlede det hidtil tungeste emne i løbet af dagen. Psykolog Mozdeh Ghasemiyani fortalte sin egen personlige historie om at være kurdisk flygtning, og hvordan hendes barndomstraumer nu som voksen inspirerende hende til at hjælpe andre flygtninge. Hendes budskab til TEDxAarhus-salen var, at alle er i stand til at hjælpe – så længe vi alle husker at række hånden ud til folk i nød, er der håb. Ghasemiyanis TED Talk rundede fuldkommen fortjent af til lyden af et stående og vedvarende bifald fra hele salen.
Kontrabassist Johanne Andersson og danser Sandeo Masai opførte efterfølgende en eksklusiv performance til årets TEDxAarhus, som bestod i en kunstnerisk fortolkning af dagens tema: ved at sample sit eget tunge åndedræt bevægede musikstykket sig fra en kaotisk og truende stemning til en harmonisk og beroligende oplevelse.
Fra dans og musik til en indadskuende klimakritik: som næstsidste person på programmet gav antropolog Pelle Tejsner en indfølt skildring af inuitternes forhold til naturen, en relation baseret på respekt og ærefrygt over for de guddommelige naturkræfter. Inuitterne mener, at verden er indbefattet med energi, der befinder sig i isen, sikku, og himlen, silla. Han grundede over Vestens modvilje til at handle aktivt over for klimatilstandene, hvor han havde set det direkte menneskelige ansigt på disse konsekvenser, nemlig blandt inuitterne. Som en af sine sidste bemærkninger rettede Tejsner et rammende spørgsmål ud mod salen:”Har du været i dialog med dine omgivelser for nyligt?”
Dette års TEDxAarhus sluttede af med Jan Hellesøe, hypnotisør og TV-personlighed kendt fra DR 3-programmet Fuckr med din hjerne, som fortalte en tilpas bizar fortælling om sine oplevelser med en ung dansk medicinstuderende. Med direkte inspiration fra en drabssag tilbage i 1951, hvor en bankansat blev dræbt, hypnotiserede Hellesøe den unge mand til at a tro, at han var den forlængst afdøde gerningsmand; udstyret med en attrap pistol og under hypnosens indflydelse, skød den unge mand en hyret skuespiller i rollen som den bankansatte i en fabrikeret scene, skabt af Hellesøes TV-hold. Det hele var en succes – men til hvilken pris? “Jeg fik en mand til at dræbe et andet menneske,” funderede Hellesøe. Med store kræfter følger der et stort ansvar, idet at magt er direkte indflydelse. Vi har alle mulighed for at influere andre folk – lad os anvende den mulighed til det bedste, var de afsluttende ord før lyset blev slukket, klapsalverne fyldte lokalet.
Til de genkendelige toner af ”Born to be Wild” som prikken over i’et, der basunerede ud af højtalerne, handlede dagens TED Talk-tema ikke kun om at imødekomme det ’utæmmede’ i verden, men også at handle i forhold til det. Det ‘vilde’ kan enten kunne producere frygt, nysgerrighed eller accept i hver person. Vigtigheden i at tage ansvar for andre – men også sig selv stod også som et pejlemærke efter den sidste talk; at tage et standpunkt i forhold til sine egne holdninger til miljøet, til folk i nød, til inklusivitet.
Da jeg efterfølgende ventede på at kunne bevæge mig mod udgangen, forsøgte jeg at lukke min cirkelformede mintdåse op, som var i bunden af min TED-goodiebag. En ung kvinde trådte hen, og med et smil introducerede hun den forløsende mekanik; man skulle først klikke den ind direkte på toppen, for derefter at blive lukket med et pres fra hver side af låget imellem pege- og tommelfinger. Jeg takkede for hjælpen og mistede hende efterfølgende af syne i menneskemængden. Tja… Det virkede, som om der allerede var folk, der havde taget budskabet fra dagens oplæg til sig.
