Vidste du at man kan se, når solen slår knuder på sig selv fra jorden? Eller at mennesker er lavet af stjernestof? Anden og sidste del om Ole Rømers Observatoriet handler om hvordan mennesker er af samme stof som stjerner, eksploderende stjerner samt Solen og dens påvirkning på Jorden. Du kan læse første del om Ole Rømers Observatoriet her.
Ole Rømers Observatoriet er tilknyttet forskning i Astronomi ved Aarhus Universitet og befinder sig i Højbjerg nær Mindeparken. Udover at forske i stjernehimlen, afholder de også foredrag, hvor alle kan komme og høre om universet.
Mennesker er lavet af stjerner
Stjerners funktion er at omdanne brint til helium, og det er den energi, der får stjernen til at lyse. Når en stjerne dør, kaldes det for en supernova. Dette sker, når en stjerne ikke længere kan omdanne brint til helium og dermed ophører med at producere energi. Presset fra tyngdekraften kan medføre at trykket på stjernen bliver så stort at den eksploderer. De yderste lag af stjernen bliver slynget ud i universet, og i få sekunder vil der i dét materiale, blive dannet de tungeste grundstoffer.
Det er disse grundstoffer som vi mennesker, for ikke at nævne hele jorden og alle ting på den, består af. Man kan derfor sige, at mennesker er et genbrugsprodukt af stjerner. Da universet blev skabt for ca. 13,8 mia. siden, eksisterede kun få af disse stoffer. Sidenhen er resten af stofferne blevet produceret inde i stjernerne efter at de er døde.
Solen
Solen er den stjerne der er tættest på jorden, og selvom den befinder sig 150 millioner km fra os, er den en forudsætning for livets eksistens på jorden og styrer store dele af dens forhold, såsom årstiderne, vejret og klimaet. På trods af afstanden er det umuligt for mennesker at se direkte på den. Selv hvis vi kunne, ville vi ikke kunne se dens farver eller detaljer, da mennesker ikke kan se ultraviolette farver.
Når solen slår knuder på sig selv
Når solens magnetfelt slår knuder på sig selv, bliver enorme mængder af elektrisk ladede partikler sendt mod jorden. Jordens eget magnetfelt forhindrer dem i at brænde jorden op, og sender i stedet partiklerne mod jordens yderpoler – nord og syd. Derfor kaldes det også for Nordlyset (Aurora Borealis) og kan især ses i den nordlige del af jordkloden. Der findes ligeledes et lignende fænomen i den sydlige del af jordkloden kaldet Aurora Australis.
Den grønne farve og rødlige farve skyldes henholdsvis nitrogen og oxygen.
Et observatorium, der påkører en bil
Vores guide viser os, hvordan man kan dreje taget, altså kuplen, i forhold til kikkerten. Han fortæller, at Ole Römers Observatoriet slet ikke er så avanceret, så at taget bevæger sig automatisk efter kikkerten, det må de selv gøre.
Han fortæller os, at Nordens lande tilsammen har et observatorium på La Palma, en af de Kanariske Øer ud for den vestafrikanske kyst. Her er det ikke kun er taget, der rykker sig efter kikkertens retning, men hele bygningen. En dag havde en af de besøgende parkeret sin bil lidt for tæt på observatoriet, hvilket resulterede i, at den blev påkørt af bygningen.
Hvad: Foredrag om universet og stjernehimlen
Hvor: Ole Römers Observatoriet, Observatorievejen 1, 8000 Aarhus C
Hvornår: Observatoriet åbner op for rundvisninger d. 6. Januar 2014. Hver dag kl. 19 (ændrer sig til kl. 20, når det er sommertid). Husk at bestille i forvejen.
Hvorfor: Fordi du er en stjerne-freak og synes det er spændende at høre om universet.
Mønt: Gratis