Fra den 18. til 21. September løber Nordisk Sprogfest af stablen i Aarhus. Formålet er blandt andet at skabe et større politisk og socialt sammenhold med vores nordiske naboer. Hvorfor har vi brug for at disse knytte bånd? Det har Maria Eintveit og Birthe Lien fra Nordisk Sprogfest talt med VINKaarhus om.
Der er mange tanker og ideer bag afholdelsen, hvor Nordisk sprog og kultur bliver det centrale tema. Til Nordisk Sprogfest bliver dagene bl.a. fyldt med debatter, film, kultur, sprog, litteratur og meget mere. Alt dette skal være med til at skabe rammerne for en fælles nordisk forståelse. ”Nordisk Sprogfest er en platform for alle de forskellige aktører inden for sprog- og kultursamarbejdet i Norden, som arbejder med, at vi skal blive bedre til at forstå hinanden i Norden”, forklarer Maria Eintveit, som er medarrangør på Nordisk Sprogfest.
Platformen skal give de forskellige nordiske aktører, som deltager i arrangementerne til sprogfesten, en ny synlighed med det formål at kunne skabe en debat mellem landene og ikke mindst styrke muligheden for nye samarbejdsaftaler på tværs af de nordiske landegrænser. Både Birthe Lien og Maria Eintveit ser desuden Nordisk Sprogfest som et politisk initiativ, og de mener, at Aarhus står som en god platform for denne. For i lyset af Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017 danner byen netop de rigtige rammer for at skabe en begivenhed med debatter, hvor tætte og nyskabende nordiske bånd kan knyttes, og hvor det også kan sende et budskab ud til resten af verden. ” Man (red.: Norden) ønsker at stå sammen som region. Det er en politisk prioritering. hvor det er oplagt i en kulturhovedstad, da det også bliver synligt på den internationale arena”, forklarer Birthe Lien.
Nordisk ungdom i Aarhus
Nordisk Sprogfest bliver et mangfoldigt arrangement med debatter og talks inden for emner, som i hver deres kulturelle kontekst, skal være med til at styrke et nordisk fællesskab. At bruge Aarhus som platform for denne begivenhed virker, i det kulturelle perspektiv som et fint valg, taget kulturåret i betragtning. For Aarhus er også et sted, hvor Norden og de nordiske nationaliter allerede lader til at samle sig. Ifølge en undersøgelse beskrevet i Jyllands-Posten er især nordmændene glade for at komme besøg i vores del af smørhullet, faktisk er turismen fra Norge steget i 2016.
Det er ikke kun turister, vi får fra nord. Som ung studerende i Aarhus hører man tit både svensk og norsk i bylivet, og på de videregående uddannelser. Især studier som Arkitektskolen i Aarhus og Medicin på Aarhus Universitet lader til at trække folk til. Det kan også konkret ses, at især nordmændene er glade for de danske studier, og ifølge Kristeligt Dagblad fortæller den norske organisation i Danmark ”Ansa”, at der i 2013 var 2791 norske studerende i Danmark. Det tal kan være steget siden, og tjekker man bare Ansas facebookgruppe for norske studerende i Aarhus, har den ca. 1000 medlemmer pr. dags dato.
At knytte bånd til naboen
Med det, som lader til at være et godt udgangspunkt for et Nordisk Sprogfest i en by som Aarhus, fyldt med nordiske unge, er det interessant at se nærmere på, hvad sprogfesten konkret vil arbejde med. Som udgangspunkt er der er potentiale for at skabe et stærkere bånd som en nordisk region inden for områder såsom uddannelse. ” Det er en fordel for alle de nordiske lande, at når vi skaber mobilitet inden for arbejde og inden for uddannelse, at det resulterer i muligheder for folk. Når vi forstår hinanden, så er det også nemmere for folk at turde at læse i Norge eller læse i Sverige og måske skabe et professionelt samarbejde i arbejdslivet”, forklarer Maria Eintveit.
Det hele funderer i den fælles sprogforståelse, for når vi taler (mere eller mindre) de samme sprog, da burde det kunne åbne op for, at individer i norden rejser på tværs af grænser, studerer, arbejder og dermed skaber kontakter og knytter bånd. I et politisk perspektiv er det unægtelig også en interessant tanke at skabe flere samarbejder i Norden på baggrund af vores mange ligheder i måder at lede demokratiske regeringer med stærke rødder i velfærd.
Nordisk nyskabende og det gode naboskab
For arrangørerne bag Nordisk Sprogfest handler det også om, at gå derfra med en livsviden. ”Det at komme i kontakt med nordiske naboer, det udvider vores horisont”, forklarer Birthe Lien. Yderligere udtrykker Maria Eintveit og Birthe Lien hvordan, de mener, at man generelt altid snakker om det gode naboskab i Norden, men hvis man nyskabende i de måder vi møder hinanden på, så beriger det alles liv på flere måder.
Fokus kommer til Nordisk Sprogfest ikke kun til at handle om de kulturelle og nationale ligheder, men i den grad også de forskelle, som forekommer landene imellem. Det skal være med til at skabe en god debat, når man kigger til sidemanden og observerer hvordan, problemstillinger løses forskelligt, og hvordan, vi derved kan lære af hinanden. Til Nordisk Sprogfest kan man eksempelvis komme ind og lytte til debatten ”Når språket skaper fordommer” om Danmark og Sverige, hvor der bl.a. skal diskuteres bramfri tale kontra selvcensur, og hvordan vi kan lære af hinanden i sådan en konktekst. ”Erfaring er et nøgleord, også i det nordiske samarbejde. Hvis vi ikke samarbejder med nogen, så vil man jo lukke sig omkring sig selv, og det er jo ikke udviklende for de enkelte lande”, forklarer Birthe Lien.
Den nordiske målgruppe
Da vi spørger hvem, der skal tiltrækkes til at komme til sprogfesten, er håbet, at unge mennesker vil komme med. ”Altså, vi har jo lyst til, at en del unge skal komme, fordi unge er jo en vigtig målgruppe for hele det politiske initiativ. Det er jo en gruppe, som vi mister lidt i forhold til sprogforståelse og samarbejde”, udtaler Maria Eintveit. I tilføjelse af ønsket om et ungt publikum, så er det naturligvis også sådan, at alle som har lyst til at komme, er meget velkomne. Der bliver noget for alle, og der bliver rig mulighed for at blive inspireret og netværke med folk, som på tværs af de nordiske grænser ønsker at skabe initiativer i form af kunst- og kulturprojekter.
Man kan desuden se frem til debatter såsom ”Kjønn og Språk”, ”Når språket skaper fordommer”, hvor der skal diskuteres sprogets betydning for kønnene, og hvorfor, vi taler som vi gør de offentlige debatkulturer i de respektive lande. SKAM-fans kan også glæde sig et at høre mere om tv-seriens betydning for norsk sprog- og kulturforståelse i bl.a. lande som Danmark. Maria Eintveit fortæller: ”Jeg glæder mig rigtig meget til SKAM-arrangementet. Det er måske også fordi, jeg er halvt norsk, men jeg synes, det har været så sjovt med SKAM – hvordan norsk sprog og kultur pludselig er blevet populært i Danmark, og det er blevet sejt.”
Hvis man er litteraturinteresseret bliver der også rig mulighed for deltage i oplæsninger fra nordiske forfattere, hvor nogle er nominerede til Nordisk Råds litteraturpris 2017. Man får også mulighed for at lytte til nordiske forfattere, som skriver på et andet sprog, såsom arabisk, persisk og engelsk. Det skal sende et signal om at Nordisk Sprogfest vil se bredt på den nordiske kultur, hvor sprogforståelsen ikke kun skal rumme den skandinaviske sprogstamme, men også belyse andre sprog, som er blevet en del af vores kultur.
Det bliver uden tvivl nogle interessante og lærerige dage, hvor vi alle kan få lov at komme en smule tættere på hinanden, tale sammen, bryde nogle barrierer og ikke mindst spejle os i hinandens kulturer og sprog – samtidig med at være nysgerrige og stille spørgsmål til hinanden. VINKaarhus følger op på Nordisk Sprogfest, og indtil da opfordrer vi dig til at kaste et blik på programmet og tage med til spændende nordiske dage i Aarhus.
