Når kunst provokerer

Når kunst provokerer

Er akrylmaling lig med kunst? Og er det kunst at male på græsset i Mindeparken. Det diskuterer vi her på VINK

De seneste par dage har Aarhus og især ARoS fået stor opmærksomhed i de danske medier. Erlend Høyersten (museumsdirektør ARoS) har skulle forsvare sig mod vrede keyboardkrigere, som mener, at Mindeparken er blevet udsat for hærværk:

 

” Manden må jo have spist hash, og de samme må de verdensfjerne pudderparykker på Aarhus Rådhus, der har tilladt denne vandalisering af en af byens smukkeste parker. Kunst, vorherretilhest.”

 

Det skriver bl.a. Anne Sophia Mygind Hermansen (Debatredaktør Berlingske) om kunstudstillingen i Mindeparken, og ikke mindst om ARoS-bossen, Erlend Høyersten.

 

Det, der bliver skrevet om her, er naturligvis i forbindelsen med udstillingen Aros Triennial The Garden, hvor bl.a. den tyske kunstner Katharina Grosse i store farvelader udsmykker Mindeparken i Aarhus. Udstillingen handler netop om mennesket og dets forhold til naturen, og hvordan vi har brugt den og genskabt den til vores fordel de sidste mange år.

 

Udstillingen har, med sit storslåede farvede udtryk henover parken, vækket en masse følelser i folk, og ikke mindst vrede. Man føler sig stødt over, at den park, man har gået i i så mange år, bliver farvet igennem med store penselstrøg, og ikke mindst menes der, at ”naturen” bliver ødelagt.

 

Det er her jeg kan undre mig over, at folk ikke forstår, at en menneskeskabt park ikke er ”natur”. Det er et stykke kulturelt landskab, som vi har forarbejdet og placeret til vores eget forgodtbefindende, noget som vi i øvrigt har gjort med store dele af det danske land. Der er ikke meget ”natur” når 62 %  af det samlede danske areal bruges til landbrug og 10 % til by, vej og anlæg. ”Naturen” (også den rigtige natur) i Danmark påvirkes også at det affald vi smider i den; plastik, tungmetaller, giftstoffer i grundvand og mere endnu. Det er ikke så lang tid siden, at jeg gik og samlede plastikflasker og plastikbestik op fra stranden ved Vesterhavet. Og det er egentlig ikke for at pudse glorien, men at vi smider plastik i naturen, DÉT burde gøre folk vrede.

 

Kunst skal få os til at tænke

Derfor må man tænke, at en kunstudstilling som denne skal være med til sætte problemer under debat (bare for at quote good old Georg Brandes). Kunst (alt slags kunst) skal og kan være med til at ryste os lidt en gang i mellem og få os til at stoppe op, blive forargede og derefter tænke os godt om. Kunst skal ikke altid rumme en æstetisk skønhed eller harmoni. Den må godt vrides lidt, få os til at undre os, og ikke mindst snakke sammen. Og det virker tydeligvis også her. De som bliver harme over ARoS’ The Garden-udstilling i Mindeparken er med til at starte en debat (på godt og ondt), og det er sådan, det skal være.

 

“Kan naturen være kunst? Eller skal naturen kun være natur? Og hvor meget må vi så ændre på den? Må vi klippe græsset? Må vi beskære træerne? Må vi male på den?”

 

Ovenstående har Jacob Bundsgaard (Borgmester i Aarhus) skrevet i forbindelse med udstillingen. Netop dette indrammer meget godt, at vi skal bruge den til at sætte spørgsmål om naturen (ja, eller parker?) under debat. Den skal få os til at stoppe op, og tænke over menneskets rolle i naturen. Man kan vove at påstå, at mange lever i et antropocentrisk verdenssyn, hvor naturen er til for os. Men vi skal også huske ”Rethink”-temaet for vores kulturår her i Aarhus, for muligvis er naturen ikke til for os, og dermed er budskabet, at vi alle bør stoppe op og bruge tid på at gentænke vores forhold til den? Det er bare en tanke…

 

Hvad tænker du om emnet, og hvad er din holdning til udstillingen? Giv endelig lyd, vi vil meget gerne høre din mening.

 

Ps. Malingen er IKKE farlig. Vi gentager: IKKE farlig.

 

//Forsidebillede: ARoS.

Skriv en kommentar