Konference om konstruktiv journalistik havde næsten en religiøs klang

Konference om konstruktiv journalistik havde næsten en religiøs klang

Jeg tog på Global Constructive Journalism Conference. Trods skepsis og ophøjede idealer om nyheder, var det en fed oplevelse, der har givet mig nye perspektiver på journalistikken.

 

Jeg er ikke vant til at gå til konferencer. Faktisk jeg har kun været til et par stykker gennem min studietid. Jeg synes ofte, det bliver lidt prætentiøst og opstillet, når faggrupper står og fortæller, hvor fint deres virksomheder eller institutioner klarer sig. Det kan blive ret ensidigt at lytte til over flere dage, og jeg glæder mig oftest mest til at se, hvad der er til frokost. Derfor var mine forventninger til konferencen om konstruktiv journalistik tvetydige. Jeg sidder tilbage med en følelse af, at de ophøjede konstruktiv journalistik til noget, der kunne frelse os fra alle de negative nyheder. Det føltes næsten religiøst. Dog startede det godt.

 

Mænd i jakkesæt og kvinder med håndtasker

Jeg kommer ind i Aulaen på Aarhus Universitet. Der er vand, kaffe OG kanelsnegle – kage inden frokost er en god start! Jeg er optimistisk, og jeg forsætter ned ad det lange gulv, der er oplyst af de dyreste PH-lamper, jeg nogensinde kommer i nærheden af. Der er rækker af stole fra den ene ende af rummet til den anden. Flere af dem er besat af mænd i flotte jakkesæt og kvinder med smarte håndtasker. Mange har allerede fundet computeren eller skriveblokken frem, og det er her, den lidt intimiderende fornemmelse ved at være studerende i sådan et selskab rammer mig.

Der er placeret koskindssofaer langs væggene i Aulaen, og det har jeg det ret optursagtigt over. Et hurtigt blik til min studieveninde og uden et ord ved vi begge, at det er her, vi slår os ned. Så sidder vi der og griner lidt over situationen. Vi tager en selfie med en klistret kanelsnegl i hånden og koskindssofaen i baggrunden: ”Konference-bitches har det sgu lækkert nok”, og så snapper jeg billedet ud i netværket. Så starter det. Lyset slukker, og rummet fyldes af korstemmer, som så fint fremfører John Lennons ”Imagine” fra 1971. Det kommer fra en skjult balkon helt oppe under loftet. Kun et lille lysudfald afslører, hvor de er placeret. Det er ret smukt, og jeg er totalt opslugt.

// Illustration: Oliver Panthera

 

99 % af danskerne har et skævt verdensbillede 

Journalister, politikere, psykologer og andre fagfolk er kommet fra hele verden for at diskutere konstruktiv journalistik i medie- og nyhedsbilledet – og mangel på samme. Deltagerne har givet mig et indblik i, hvordan de praktiserer journalistik. De er også indgået i diskussioner om, hvorfor det er vigtigt at lave enten konstruktiv eller løsningsorienteret journalistik.

Set fra et demokratisk perspektiv, så er mangel på konstruktiv journalistik problematisk. Undersøgelser viser, at vi går rundt og tror, at verden er mere negativ, end hvad der egentlig er tilfældet. Eksempelvis tror 99 % af danskerne, at kun fire ud af 10 børn går i skole i verdens udviklingslande. Men i virkeligheden er det ni ud af 10 børn, der dagligt drager i skole. Uden konstruktiv journalistik vil nyhederne skævvride vores billede på verden og skubbe os længere fra sandheden. Psykologien anser også problematikker ved den negative diskurs i nyhederne, hvor fokus er på drama og konflikt. Manglen på konstruktiv journalistik indebærer nemlig en risiko for øget global stress og angst.

 

Skriv om skandaler, hvis du vil vinde priser

Journalisten Ulrik Haagerup, der før har været hos Danmarks Radio, er nu chef og stifter af Constructive Institute, som arbejder for morgendagens journalistik. Han sparker entusiastisk konferencen i gang. Han er en dygtig taler, og på et tidspunkt sidder jeg lidt og frygter, at han kunne sælge mig hvad som helst. Derfor var det godt, at der også kom et kritisk indspark i form af en paneldebat. Her var et kritikpunkt, at konstruktiv journalistik ikke er noget nyt, men at det blot er idealet for god journalistik. Derudover blev der diskuteret brugen af positive nyheder overfor negative. Men det var også det eneste kritiske indspark, jeg blev mødt af.

Noget andet er, at tabloidmedierne slet ikke var tilstede på konferencen. Det blev derfor lidt selvhøjtideligt, og jeg fik næsten en følelse af, at det gik hen og blev helt religiøst. Egentlig sad jeg lidt med følelsen af, at jeg var en del af lanceringen af et nyt produkt, og det var en skam. For diskussionen om løsningsorienteret journalistik mener jeg er meget essentiel, fordi det negative nyhedsbillede nu engang er dominerende i vores samfund. Hvis man vil vinde priser, så skal man noget ofte berette om skandaler. Det skal være dramatisk og konfliktfyldt, og der må gerne være et offer.

// Illustration: Oliver Panthera

 

Lad os eksempelvis kigge på de seneste års vindere af Cavlingprisen, som er den mest prestigefyldte danske journalistpris. Begrundelserne lyder som følger:

  • 2016: Afsløringer af manipulation i forbindelse med regeringens landbrugspakke.
  • 2015: For indsigtsfulde, modige og menneskelige reportager fra konfliktfyldte områder i Mellemøsten.
  • 2014: For historier om danske overlægers misbrug af forskningsmidler.

Der er ingen tvivl om, at det her er gode, velskrevne historier og interessant journalistik. Men en af de helt store pointer til konferencen var, at journalistik ofte beretter og ikke kommer med en løsning, som giver modtageren noget konkret at forholde sig til. Derfor fungerede det godt, når der kom nogle konkrete eksempler på, hvordan eksempelvis tv-stationer forsøger at finde en anden vinkel på en historie, end den der umiddelbart vækker mest opsigt og kan generere flest kliks.

 

Børnehave finder løsning til krigstraumatiserede børn

Et eksempel, der virkelig gjorde indtryk på mig, var, da redaktøren for DR Nyheder, Eva Schulsinger, fortalte, hvordan de i DR havde fået et tip om, at syriske flygtningebørn havde svært ved at blive integreret i danske børnehaver. Historien om en lille dreng, der ikke evnede at lege med de andre børn, fordi det eneste han kunne finde ud af at lege var, at han skulle skyde de andre børn eller lægge dem i håndjern og få dem til at gå på en række – lænket til hinanden. Samme barn dukkede sig skrækslagen, hver gang der kom et fly ind over legepladsen. Det kunne man godt have lavet en god, men negativ nyhed om, hvor drengen ville blive beskrevet som et offer. Og hvor der ligeledes ville blive beskrevet det konfliktfyldte i, han ikke kan lege med de andre børn.

I stedet valgte de en anden vinkel, hvor Odder Kommune har forsøgt sig med en alternativ løsning på, hvordan man håndterer de traumatiserede børn. Odder Kommune har oprettet en børnehave, der hedder ’Modtagerhuset’, og den er kun for flygtningebørn. Her er der er flere pædagoger om færre børn for at give børnene den tillid og tryghed, de har brug for grundet deres traumatiserende oplevelser. Børnene får både sprogtræning, samtidig med at forældrene i perioder er i praktik i børnehaven for at få et indblik i, hvordan den danske kommunale service fungerer. Børnene er i ’Modtagerhuset’ i tre-fire måneder, før de overflyttes til en almindelig dansk børnehave.

Jeg synes, at det var en rigtig fin måde at lave en trist nyhed om til noget konstruktivt og løsningsorienteret. På den måde kan denne metode jo også sprede sig til andre kommuner, hvor man oplever samme problem. Jeg vil også sige, at jeg er blevet mere åben over for konferencer og deres potentiale til at starte debatter og refleksioner hos deltagerne. Jeg synes i hvert fald, at det er spændende at se på, hvordan vi vinkler vores nyheder, og om modtagerne bliver klogere af dem.

Jeg er nysgerrig på jeres holdning. Er nyhedsbilledet for negativt i dag, og hvad bruger I nyhederne til? Hvad synes I, der fungerer, og hvad gør ikke?

 

 

// Coverillustration: Oliver Panthera

Skriv en kommentar