Høje boligpriser og lave sociale ydelser er en cocktail, der presser flere unge ud i hjemløshed. Det mener rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom.

 

Antallet af hjemløse unge mellem 18 og 24 år er steget eksplosivt de seneste år. Problemet er særligt voksende i Aarhus. Det viser en ny rapport fra Viden til Velfærd (VIVE). Heri kan vi læse, at der netop i Aarhus er sket en stigning på knap 300 procent de seneste otte år.

Det er en udvikling, som Thomas Medom fra SF er særligt opmærksom på:

”Vi oplever, at folk fra omegnen rykker ind på en sofa hos en ven, mens de leder efter en bolig i Aarhus. På et tidspunkt er der hverken sofa eller tålmodighed tilbage, og så ender mange som hjemløse.”

Medom mener, at der er en helt åbenlys sammenhæng mellem de lave sociale ydelser og den høje husleje og det stigende antal unge hjemløse.

 

Et særligt storbysproblem

I 2017 er der registeret 1.278 unge hjemløse – det er dobbelt så mange som i 2009.

I Aarhus kan det være rigtig svært at betale en husleje. Årsagen er, at huslejerne er ekstremt høje samtidig med at de sociale ydelser er meget lave. Under min samtale med Thomas Medom forklarer han, at de unge i Aarhus er rigtig hårdt ramte, når de skal bruge en meget stor andel af deres lave ung-ydelse på husleje.

“Mange kommer til at for gælde sig og på et tidspunkt bliver man sat på gaden, fordi man har sat sig for dyrt, eller fordi man slet ikke finder et sted at bo. Det er et særligt storbysproblem,” siger Medom.

// Illustration: Cecilie Marie Ploug Petersen

 

Mette Steensig er uddannet socialrådgiver og har arbejdet med forebyggelse af hjemløse unge på både Sjælland og i Jylland. Hun oplever også, at unge har ikke råd til at betale for de dyre huslejer i storbyerne, når de skal leve af SU eller anden understøttelse. Hun peger på nogle konkrete tiltag, som er nødvendige for, at man kan hjælpe de unge bedst muligt:

“Det er afgørende med både flere og billigere boliger, og så synes jeg, at man skal udvikle mere på idéen om, at lade ressourcestærke unge bo med udsatte unge”.

Derfor mener Steensig, at politikerne i første omgang har et ansvar for at prioritere denne indsats. Faktisk bør man både udvide og koble endnu flere tilbud om hjælp på ungeområdet.

”Der er brug for medarbejdere, som hjælper de unge med at finde en bolig og støtter dem i at få en hverdag op og køre. Det kan de nemlig ofte ikke selv magte,” fortæller hun. Derfor kan det også være en positiv oplevelse for dem at bo sammen med velfungerende unge mennesker, som måske kan motivere de udsatte unge i hverdagen.

Aarhus forsøger, men Christiansborg har magten

Byrådet i Aarhus har flere nye tiltag på paletten i 2018, men det er en kamp at finde redskaberne til at hjælpe de unge hjemløse. Medom udtrykker en frustration over, at der fra Christiansborgs side er en diskrepans mellem uddelegering af ansvar og så de redskaber og ressourcer, kommunerne er tildelt.

“Christiansborg har gjort det til kommunernes ansvar at løse problemet om hjemløshed, men de har ikke givet redskaberne til det. Det er en Catch-22, man har fanget en masse unge hjemløse i”.

 

// Illustration: Oliver Panthera

 

I Aarhus har man kæmpet for at få indført et budgetforlig for hjemløse. Det er trådt i kraft i 2018. Således kan Aarhus kommune bidrage med et huslejetilskud for at hjælpe de unge hjemløse i en bolig. Kommunen betaler en sum penge til udlejere i byen, så de kan udbyde billigere boliger til de udsatte unge.

“På den måde går vi ind og sænker huslejen i en periode, så nogen kan få en bolig, og man ikke skal ind på et herberg og lære unoderne fra nogle af de gamle hjemløse, som har været der i mange år,” siger Medom.

Dette er dog kun en mulighed, fordi Aarhus er en frikommune og dermed under en forsøgsordning. Det betyder, at man i Aarhus har mulighed for at give et boligtilskud til de hjemløse unge. Var Aarhus ikke under forsøgsordningen, havde man i kommunen reelt set ikke redskaberne til at sænke huslejeniveauet og slet ikke til at gøre noget ved kontanthjælpsniveauet, forklarer Medom.

 

Afskaf loftet for kontanthjælp

Politikerne er indirekte medskyldige i, at et stigende antal unge bliver hjemløse, idet det er politisk bestemt, at man siger, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det skaber frustrationer hos rådmanden for Børn og Unge. Han forklarer, at de danske politikere lukker øjenene for, at en lov som kontanthjælpsloftet har voldsomme sociale konsekvenser i bunden af samfundet.

Derfor er han heller ikke i tvivl, da jeg spørger ham ind til, hvad han ville ændre, hvis man måtte vælge én ting:

”Hvis jeg bare skulle pege på én ting, så ville det være højere sociale ydelser,” siger Medom. Men han drømmer om mere. Der er nemlig flere problematiske lovgivninger i Danmark.

“Man skulle fjerne kontanthjælpsloftet, 225 timers reglen og interaktionsydelsen. De lave sociale ydelser er helt klart det, der gør, at de fleste havner i hjemløshed.”

Med høje huslejer og lave sociale ydelser har de unge nok at tænke på. Derfor er det vigtigt, at systemet er overskueligt. Det har Frederiksberg kommune måske løsningen på.

 

Kan Aarhus lære af Frederiksberg kommune?

I Frederiksberg kommune har man samlet ungdomsuddannelsesvejledningen og beskæftigelsesindsatsen for unge op til 25 år. Det betyder, at de unge kan få hjælp til både arbejde og uddannelsesafklaring på samme adresse.

Frederiksberg kommune har stort fokus på at forebygge hjemløshed blandt unge, og derfor var Steensig ansat som en primær støtte for de udsatte unge. Hun hjalp både med boligsøgningen og det praktiske, når de unge flyttede i en bolig.

”Jeg hjalp med det økonomiske, og klædte dem på til at kunne varetage rengøring. Nogle havde også brug for personlig hygiejne, mens det med andre var vigtigt at skabe et netværk omkring boligen ved at tage dem med til sociale arrangementer,” fortæller hun om sin rolle i arbejdet med de unge hjemløse.

Ifølge Medom er det netop manglende redskaber og ressourcerne til at støtte de unge, der holder dem i hjemløsheden – og nogle gange endda tvinger dem til at flytte til eksempelvis Lolland og Vestjylland. Således bliver de så sociale klienter derude, forklarer Medom og afslutter:

“Det er jo en rigtig ærgerlig trafik, i stedet at man får dem ind i boliger. Det er nemlig tit udgangspunktet for, at man kan få sig en uddannelse eller komme i gang med socialhjælp og eventuelt misbrugs- eller psykiatriskbehandling.”

 

Så hvad skal der ske med de unge hjemløse, når de lever i byer med høje huslejer og i et land med lave sociale ydelser? Flere appellerer til forandringer. Mangler kommunerne ressourcer og skal de lave sociale ydelser revurderes? Det tyder på, at de danske politikere på Christiansborg roligt kan tage arbejdshandskerne på.