Fuck, Aarhus # 3: Området ved Institut for X

Fuck, Aarhus # 3: Området ved Institut for X

DEBAT: Aarhus har ikke specielt meget undergrundsmiljø, og så alligevel fx Institut for X, Trøjborg Beboerhus og Håbets Allé. Dertil kommer alle de ting, der sker rundt omkring i diverse ateliers, kunstnerlejligheder og hvad ved jeg. Men Instituttet, der kan ses som ’den store’ undergrund kan være truet af planer om en Aarhus-boxen.

DSC_0205

Mads Peter i skellet mellem Godsbanen og Institut for X // foto: Daniel Boysen

 

 

 

 

Det smukke ved X

Noget af det særlige ved Institut for X er, at det er et kreativt miljø, der både samler den helt dybe undergrund med folk, der måske normalt ikke kommer ’sådan et sted’. Mads Peter (Laursen Entrepenören) er en kulturskaber, ikke kulturteoretiker eller idealist, men en handlingens- og realismens mand. Hans tanker bag Instituttet lever videre bl.a. via ham selv. Det er vigtigt, at et sådant sted og sådanne idéer får lov at blomstre, fordi det er et sted, der er båret af frihed på en helt særlig måde.

 

For, hvor institutioner og politikere måske kommer til at sætte begrænsninger for kunstnerne, fordi de ofte ikke ved, hvordan en kulturel hverdag hænger sammen for en forfatter, en musiker, en træarbejder osv. er Instituttet et mødested og en mulighed, hvor man kan netværke og lufte sine idéer på tværs af kunstnerisk udfoldelse. Stemningen er ofte uformel og måske går man slet ikke derned med en intention om at snakke idéer, men tit ender man alligevel i en givende samtale. Selvfølgelig har alle ikke samme mind-set og heller ikke alle er lige åbne, men mennesker er forskellige og Instituttet er bedre end så mange andre steder.

 

Hvis man lægger de fantastiske og vilde fester oveni, er det svært at komme uden om Instituttet som en vigtig del, ikke kun af Aarhus’ undergrund, men af Aarhus’ kulturliv som sådan. Alligevel har kommunen opkøbt en grund tæt ved Instituttet med planer om at bygge en Aarhus-boxen. Fuck, Aarhus.

DSC_0195

En lille smule kaos, en lille smule galskab = skabelse // foto: Daniel Boysen

 

 

 

 

Multiarena – hvorfor og hvordan?

Èn ting er, hvad der sker inden for Instituttets mure, en anden ting er, hvad der er planer om udenfor. Der er lidt forvirring om, hvorvidt Aarhus-boxen bliver til noget, men det er i hvert fald en idé, der florerer bl.a. på Jyllands Posten. Nogle partier er åbne for ideen andre ikke. Men hvad vil det i det hele taget betyde, hvis Godsbane-arealet fik en Aarhus-boxen?

 

På den ene side er der en række umiddelbare fordele ved at få en multiarena: 15.000-20.000 pladser til publikum kan lokke større navne til at spille her. Det ville gøre det muligt at huse store kultur- og sportsarrangementer, der lige pt. går til København eller Herning. Det er selvfølgelig et spørgsmål, om der overhovedet er behov for, at Aarhus også bygger en box, for så langt er der heller ikke til Herning. Boxen er på bykortet, men der skal først findes private sponsorer, før det bliver en realitet, at monstret placerer sig midt i Godsbane-arealet (læs her).

 

For på den anden side vil en multiarena være med til at kvæle det kreative miljø; hvis der skal være plads til 15-20.000 tilskuere, skal der også være plads til mange biler og selve parkeringen vil også kræve en del af arealet – hvis man fx betragter billedet i ovenstående link, er det svært at forestille sig, at der i det hele taget skulle være plads til Instituttet længere. I stedet for at poste penge i nye og store projekter, vil det måske gavne byen mere at poste penge i de små og nære projekter, der er med til at sikre en kulturel manfoldighed, ikke en ensretning i store institutioner og multiarenaer.

 

Der er altså ikke noget svar på hvorfor, der skal være en multiarena, andet end at vi stadig tænker i bigger is better, hvilket jeg ikke mener, er vejen frem for en by som Aarhus. Hvis vi kun tænker i internationale aspekter, glemmer vi måske både det nationale og det lokale; for alt starter trods ved, at de lokale initiativer har mulighed for at etablere sig mere vedvarende – det er en treledet proces, der på en eller anden måde bliver nødt til at hænge sammen – der eksisterer en form for gensidig afhængighed.

Daniel_Boysen_1

Vi har brug for undergrundsmiljøet // foto: Daniel Boysen

 

 

 

 

Forslag

Vi har sgu ikke brug for en multiarena, vi har brug for kulturel velfærd på gadeplan. Jep, så let kan det siges, det er der pengene skal hen, det er der opmærksomheden skal rettes imod. De skabende kræfter slipper op, hvis alt skal gøres uden nogen form for gulerod; man kan kun blive ved en vis tid, hvis man ingen betaling får eller kan se tingene vokse omkring en.

 

Vi gør det godt, men vi kan stadig gøre det bedre. Måske ville en generel oplysning på samfundsplan gavne; det virker til, at der er mere end almindelig langt mellem politikere, regelsæt, aflønning, medier og institutioner ud til de mennesker, der rent faktisk udfører ting i ’virkeligheden’ – og den afstand skal mindskes – altså det er vigtigt at vide, hvordan konkret dagligdag ser ud, ikke hvordan den bliver forestillet på rådhuset og rundt omkring på diverse institutionelle kontorer.

 

Institut for X er et eksempel på, hvordan man kan skabe og formidle kunst hver dag, i stedet for at planlægge ting uden om dem, burde man planlægge med dem. Forslaget går simpelthen på, at man i stedet for at tænke i multiarena tænker i at udvide den kulturelle legeplads, selvom det økonomisk måske ikke kan forsvares, kan det måske åndeligt og velfærdsmæssigt; der er en helt særlig aura omkring steder som Instituttet, som er værd at bevare.

 

Skal vi vokse, så lad os vokse mennesker imellem, ikke i arkitektonisk storhedsvanvid.

 


 

Læs Fuck, Aarhus # 1 om Latinerkvarter og cykelgaden i Mejlgade her.

Læs Fuck, Aarhus # 2 om Institutionen Godsbanen her.

Skriv en kommentar