Fuck, Aarhus # 1: Cykelgaden & Latinerkvarteret

Fuck, Aarhus # 1: Cykelgaden & Latinerkvarteret

DEBAT: ”Vi arbejder for cyklisternes skyld, så tag vejarbejdet med et smil” lød det, eller nogenlunde sådan, da kommunen for ca. et par år siden lavede Mejlgade om til en såkaldt cykelgade. Fortsætter man fra Østbanetorvet, gennem Mejlgade og videre til Graven indser man hurtigt, at projektet har slået fejl. Nu vil kommunen lave p-hus, seksetagersbyggeri og større butikker i Latinerkvarteret. Fuck, Aarhus! Eller hvad?

 

 

Der er langt mellem harmonien som cyklist i Mejlgade // alle fotos: Daniel Boysen

Der er langt mellem harmonien som cyklist i Mejlgade // alle fotos: Daniel Boysen

Nostalgitrip til før 2012 // præ-cykelgade

MEJLGADES udvikling viser et fint eksempel på, hvordan gode intentioner ikke altid giver et godt resultat. Ikke, at Mejlgade nogensinde har været perfekt, men måske netop derfor har den været og er stadig et samlingspunkt for store dele af det kreative miljø; gaden bliver beskrevet i digte, af rappere fx Julaw (Aarhus cityslang), af bandet Souvenirs og så videre. Kommunen har da også fremsat en lokalplan, der skal være med til at bevare bl.a. Latinerkvarteret, så det udtryk, der er i dag forbliver det samme. Samtidig bliver det dog også varslet, at området skal være bindeled for de nye havnearealer. På én og samme tid bliver altså både bevaring og forandring nævnt – lidt tvetydigt.

MEN der var mere plads i Mejlgade, inden den blev lavet om. Det var lettere at komme frem på cyklen, selvom der var bedre vilkår for bilerne, inden den blev lavet ensrettet for dem; de kunne i det mindste komme om ved hinanden. Allerede tilbage i 2002/03 blev der indført parkeringsforbud i Mejlgade, bl.a. for at øge cyklisternes sikkerhed. Endnu længere tilbage, i slut 80’erne, blev Mejlgade og Skolegade udpeget som cykelrute med det formål at forlænge Risskov-stien (kilde: Jyllands-posten.dk).

TANKEN bag cykelgaden er da også helt fantastisk, at cyklisterne ikke skal koncentrere sig om andet end at cykle, ikke kæmpe med biler om plads og overlevelse, ikke have nerverne udenpå tøjet, ikke bæres frem af en stresset atmosfære eller bruge sin formiddag på at råbe af biler, der hverken overholder vigepligter eller parkeringsregler, ikke presses op på fortovet af modkørende, men alt det cyklisterne ikke burde skulle i en cykelgade, skal de nu alligevel her i Mejlgade. Projektet har slået fejl, og nu er der altså planer om at gøre det værre.

Overgangen fra Mejlgade til Graven er ofte et mindre trafikkaos 

Overgangen fra Mejlgade til Graven er ofte et mindre trafikkaos

Problemernes gade og kvarterets undergang anno 2014/15 

P-HUS, SEKSETAGERS BOLIGBYGGERI, STØRRE BUTIKKER, FLERE biler og FLERE cyklister kan meget vel blive den nye hverdag i Mejlgade & Latinerkvarteret. En række beboere er allerede i gang med at kæmpe kampen om noget, der tilsyneladende ikke længere er en mulighed i udviklingens by, Aarhus, nemlig bevarelse.

POLITIKERE, arkitekter og byplanlæggere har de sidste år, både på havnen, i midtbyen med bl.a. City Tower og ved Ceres-bryggeriet bygget og bygget. Ikke alt er en dårlig idé, meget af den udvikling og bebyggelse har et stort potentiale, mens andet er penis-forlængere af værste skuffe. Når jeg læser om planerne for Mejlgade & Latinerkvarteret, undrer jeg mig. Det er, som om vi har forvekslet en række ord som fx udvikling med udvidelse og velfærd med vækst.

UDVIKLING er en vigtig ting, faktisk er det et grundvilkår for alle mennesker. Man kalder det ofte, rent biologisk, for evolution. Det har ikke nødvendigvis noget med ekspansion at gøre. Alle byer og civilisationer er i konstant udvikling, og noget af det, der er fantastisk ved Aarhus er dens størrelse og dens kultur mennesker i mellem. Men de seneste par år er der alligevel sket denne forveksling mellem udvikling og udvidelse.

ALT skal være større, meget vokser i højden, i stedet for i bredden, afstanden bliver større mellem de, der styrer byen og de, der har deres daglige vandring i den. Det gamle og slidte motto, bigger is better, skal lægges i graven. Vi skal kigge indad, ikke opad. Vi skal huske den særlige stemning, der findes i kvarterer som Latinerkvarteret og vi skal kæmpe for, at den ikke forsvinder, fordi Aarhus prøver at være mere international. Mange vil måske mene, at den mening er reaktionær eller romantisk, men måske er det lige netop det modsatte gerne at ville bevare noget i en tid, hvor meget handler om at forandre tingene til ugenkendelighed.

DET er vigtigt, at vi ikke bare ser til fra vores syntetiske koma, men i stedet er vågne og deltager aktivt i de forandringer, byen gennemgår. Vi skal da blive ved med at være en by, der vægter smilet og menneskeligheden, frem for det stive ansigt og maskineriets ild. Det starter her med planerne om at udvide og skabe så stor vækst i et af de mest hyggelige kvarterer, at udvikling og generel velfærd (bløde værdier som fx lykke og afslapning) må vige, hvis planerne gennemføres.

DANMARK har før været et forgangsland for IKKE at bygge byen rundt om bilerne, men menneskene i stedet, nu er det tid til, at Aarhus viser, at det stadig er gældende. Dokumentaren, The Human Scale (2012), der fokuserer på, hvorfor mennesket er vigtigt i byplanlægningen kan virke som inspiration.

Beboere har hængt et banner op, der er gået til i vintervejret, BEVAR 

Beboere har hængt et banner op, der er gået til i vintervejret, BEVAR

 

Forslag

SIMPELT kunne man opsummere tankerne i denne artikel med, at cykelgaden Mejlgade skal gennemføres, som den var tiltænkt; en gade for cyklister. Derudover også, at Latinerkvarteret skal bevares som det er. Så konklusionen lugter lidt af, at der ikke skal gøres det helt store. Dét er heller ikke det, jeg mener.

VI skal udvikle vores mellemmenneskelige værdier, og ikke tænke på konstant vækst og udvidelse. På den måde kan vi udvikle os og sikre en generel velfærd, der ikke nødvendigvis er baseret på materielle værdier. Måske er det ønsketænkning. Men det er svært at se til, mens Aarhus gang på gang bygger i højden og glemmer de mennesker, der får den til at fungere.

NÅR det er sagt, vil jeg også lufte, at den bevaring af Latinerkvarteret, jeg skriver om, også kan rumme en materieludvikling af fx P-huset, boligbyggeri og større butikker – med andre ord er jeg i færd med at lufte en tvetydighed i min dom over byplanerne – for måske vil denne udvidelse faktisk også være med til at sikre udviklingen af atmosfæren og kvaliteten af Latinerkvarteret.

HVIS man fx tænker følgende:

1) P-husets muligheder ligger klart i, at man faktisk kan få bilerne væk fra både Mejlgade og Latinerkvarteret, hvis det fx kan lade sig gøre, at bilerne kører ad Nørregade og ind i P-huset, der er tiltænkt en plads i den nedlagte Maskinmesterskole. Som det er nu, kører bilerne ofte i Mejlgade og Graven for netop at finde et sted at parkere, hvis de ikke vil parkere helt oppe ved Salling. Hvis P-huset formår at huse både cykler og biler, bliver der endnu mere plads i Latinerkvarteret som sådan.

2) På den måde kan udviklingen gå hen imod at lave Graven og resten af Latinerkvarteret til gågadezone, så den hyggelige stemning får lov til at blomstre, især i sommerperioden, hvor caféerne kan lade gæsterne sidde mere ude. Derudover vil det generelle tempo blive nedsat, og der vil i det hele taget være mindre frustration og stress for både cyklister, fodgængere og bilister. Måske er denne tanke en utopi, eller måske er den bare en vision, der skal arbejdes hårdt for at realisere.

3) Mange butikker mener, at salget ikke går godt i området, jeg har fx snakket med indehaverne af henholdsvis Ahler Sko og Soul Shine, der begge ser et stort potentiale i, at man laver et P-hus og seksetagersbyggeri, så længe det ikke giver mere trafik i området omkring Latinerkvarteret. Især Kate Horslund fra Soul Shine lufter sin begejstring for, at man laver det om til gågadezone, hvor P-huset kommer til at spille en naturlig rolle. Det ville simpelthen medvirke til, at bymidten, altså den absolutte kerne, ville blive mere bilfri.

Folk, banner, biler, stemning

Folk, banner, biler, stemning

Så altså, kritisk bevidsthed?

Hvis det skal fungere, skal det være under de rette forudsætninger; altså med mennesket og atmosfæren i centrum, ikke bilerne. På den ene side er det vigtigt, at vi har tiltro til, at vores politikere har øje for det, når de udfører planerne. Men på den anden side har vi fx set, hvordan det er gået med cykelgaden i Mejlgade.

Det kræver en kritisk bevidsthed fra borgerne at se det fra begge sider, og jeg vurderer, at vi i dialog kan finde frem til en måde at gøre en god bydel fantastisk, med eller uden p-hus – men for alt i verden, ikke flere biler gennem hverken Mejlgade eller Latinerkvarteret, især området omkring Graven!

 

Skriv en kommentar