Sidste uge kunne man på Dokk1 finde et lille opsat fototelt. Her stod der folk fra Kunsthal Aarhus og Danmarks Radio for at indfange og tage billeder af familier til projektet, En rigtig dansk familie. En enkelt familie og deres portræt vælges til sidst ud, og slutresultatet skal blive en bronzeskulptur. Men spørgsmålet er: Hvordan vælger man dem?

Aarhus i 2016. Vi er den unge by, vi er kulturbyen, vi er mangfoldige. Men føler vi os danske? Danskhedsdebatten har været blusset op i medierne den sidste måneds tid, hvor politikere bl.a. debatterer om, hvorvidt du er dansk, hvis dine forældre kommer fra et andet land.

Gør dit rødbedepas dig overhovedet dansk, hvis dit hår er mørkt, og din hud gyldenbrun? Og hvad så med hele familiestrukturen, kan en familie have to fædre eller to mødre? Der er mange muligheder og kombinationer for familielivet, og de rokker med vores stereotypiske billede af den danske kernefamilie.

 

Danskhed støbt i bronze

Klokken er 10 om formiddagen, der er ikke så mange mennesker på Dokk1 endnu. Men mon ikke de kommer. Indenfor er et fototelt sat op mellem kantinen og Borgerservice, og foran står en lille gruppe mennesker, midt i en samtale om dem selv og deres familie. Inde i teltet kan man lige netop få øje på fotografen. Han er høj og har rodet hår på den der cool fotografagtige måde. Han er fra Danmarks Radio, og i dag skal han tage billeder af familier.

Nanna Juelsbo fra Kunsthal Aarhus er med ved fototeltet på Dokk1. Kunsthal Aarhus er netop dem, der er frontløberne på projektet En rigtig dansk familie. Jacob Fabricius, den kunstfaglige leder på Kunsthal Aarhus, blev inspireret af den engelske kunster Gillian Wearings kunstprojekt A Real Birmingham Family fra 2014, hvor to ugifte, sammenboende søstre med hver deres lille dreng blev valgt som A Real Birmingham Family.

”Jacob tog derfor kontakt til hende, og de snakkede om, at det kunne være interessant at lave det her projekt i Danmark – måske netop nu, hvor vi snakker så meget om danskheden og det at være dansk.”, fortæller Nanna.

Og netop danskheden i samspil med familieformen er også interessant at se på i Kunsthal Aarhus’ projekt. ”I dag er der jo 37 forskellige registrerede børnefamilieformer – og mange derudover, for man kan jo godt være en familie uden børn.”, fortsætter Nanna.

Man kan jo blive helt rundtosset af at tænke på, hvordan 37 familieformer kan lade sig gøre. Det er interessant, hvordan vores forestilling om en dansk kernefamilie med far, mor og to børn har rykket sig til noget helt andet i dag – og det er netop dét, som kunstprojektet vil vise.

 

danskfamilie2
//Foto: Julie Kristensen

 

Et kunstprojekt med Aarhusrødder

Kunstprojektet, som altså tog sine første spadestik i Aarhus, har bredt sig til et nationalt projekt. Efter at have snakket med Gillian Wearing tog Kunsthal Aarhus kontakt til Danmarks Radio, som fra næste år sender tre programserier, hvor de dokumenterer hele processen med at finde frem til en rigtig dansk familie.

Processen har bestået i at rejse til 16 forskellige byer for at caste ca. 500 familier. I programmet bliver få af disse familier dokumenteret, og der bliver nedsat et dommerpanel, som, ud fra de forskellige familieportrætter, skal vælge familien, der skal støbes i bronze.

”Vi er ved at finde ud af, hvor den skal stå, men Københavns kommune har lagt nogle penge i projektet, og de ønsker, at den skal stå et centralt sted i København”, fortæller Nanna om den statue, der skal stå klar til oktober 2017.

 

danskfamilie1
//Foto: Julie Kristensen

 

En samtalestarter

Kunstprojektets forhåbning er at starte en form for debat, og Nanna fortæller også, at Kunsthal Aarhus ønsker at blive rammesættere for denne debat. Indtil skulpturen bliver offentliggjort vil Kunsthal Aarhus holde forskellige arrangementer – også med andre aktører – for at diskutere emnet.

Blandt andet laver de, sammen med Folkeuniversitetet, en dag, hvor temaet bliver en diskussion af familieliv og familiekoncepter. Udover det skal Kunsthal Aarhus’ samarbejde med kunstinstitutioner fra de 16 forskellige byer udstille billeder af de castede familier. Denne udstilling kan allerede ses fra foråret 2017, også på Kunsthal Aarhus. ”Så kan Aarhus’ borgere komme ind og se 50 familier fra vores by, og så kan de forhåbentlig se forskelligheden og mangfoldigheden i familierne.”, siger Nanna.

Pointen er også, at mangfoldigheden i billederne skal vise, at ingen har svaret på, hvad en rigtig dansk familie er, men at billederne og den færdige skulptur skal give et bud på det.

 

Den danske diskurs

Det er en interessant debat, der kan komme ud af dette projekt. Jeg synes, det er berigende at kunne bruge kunst og kunstformer til at starte en debat eller, som Nanna også fortæller, når ”kunsten er en samtalestarter”.

Udover at skabe en samtale og en debat, så lader det til, at projektet falder på et rigtigt tidspunkt i vores historie. Vi lever uundgåeligt i en by, og generelt i en verden, hvor mangfoldigheden er stor. Vi er mange forskellige mennesker på ét sted, og mobiliteten er uendelig – hvis jeg vil flytte til et andet land, kan jeg gøre det i morgen.

Vi lever et liv, hvor gamle sociale, kulturelle, seksuelle og kønslige diskurser pludseligt er ændrede, bl.a. grundet en global udvikling med 140 km i timen. Denne hurtige udvikling rammer helt ind på et eksistentielt niveau. Så hvad er en dansk familie? Hvad er danskhed, og findes den stadig i traditionel forstand, eller er en helt ny danskhed ved at blive konstrueret? Individualismen gennemsyrer vores samfund, så hvem og hvad skal definere os og vores arv – måske bare os selv?

 

Hvad med dig, kære læser, føler du dig dansk?