GRØN: Vores smukke klode bliver fejret i dag overalt i verden. Samme dag hvert år bliver der sat fokus på jorden. I den anledning har jeg samlet 10 af mine grønne yndlingssteder i Aarhus for at hylde byens naturoaser.
I 1962 gik en ung amerikaner og bekymrede sig over jordens tilstand og dennes hidtige oversete status på den politiske dagsorden. Seks år senere udviklede denne bekymring sig til dét initiativ, som vi i dag kender som Earth Day. Idéen var at skabe opmærksomhed på kloden og vores forbrug af den – og endnu vigtigere: at få daværende Præsident Kennedy til at inkludere emnet i sin politik.
Præsidenten bed mærke i emnet og forsøgte at gøre det relevant – dog uden stor succes. I lyset af Vietnamkrigen og de mange anti-demonstrationer på amerikanske universiteter, fik den unge amerikaner idéen til at gøre noget lignende – bare med klimaet i fokus. I 1970 blev den første demonstration afholdt og siden er der blevet afholdt lignende demonstrationer i flere og flere byer verden over.
I Aarhus har vi så meget smuk natur, og i dagens anledning er det meget passende at sætte fokus på netop disse steder.
RIIS SKOV: YOGA, HJEMLØSE OG BØRNEHAVER
Jeg har altid holdt meget af Riis Skov og dens skønhed. Jeg elsker, at den bliver brugt af så mange forskellige mennesker, og den må mildest talt kaldes for et meget sammensat naturområde.
Den nordlige del af skoven har ofte huset hjemløse, der har slået lejr under egetræerne. Backpackere kommer for at overnatte på vandrehjemmet i hjertet af skoven, der under 2. verdenskrig husede tyske tropper, og efter krigen husede tyske flygtninge. De fine herrer, formentlig fra Risskov og opland, gæster logen på Ferdinandspladsen. Børnehaver tager på udflugt i deres flyverdragter på Tumlepladsen med medbragte leverpostejsmadder. Folkeskoleelever leder efter poster gemt i skoven, når deres lærer har tvunget dem til at tage på forhindringsløb. Løberne befærder stierne rundt om skoven, og om sommeren dyrkes der yoga i det fri med udsigt over den hurtigt voksende nye bydel, Aarhus Ø.
Jeg har selv arbejdet som tjener i en del år på Sjette Frederiks Kro, der blev opført i 1825, og jeg har derfor oplevet skoven på alle tider af døgnet og året. Det har sin charme at cykle igennem den smukke skov på den asfalterede vej, der virker så malplaceret midt i naturen, ned til kroen for enden af vejen. At se den jomfruelige sne tidligt om morgenen om vinteren, dufte den stærke lugt af ramsløg om foråret, manøvrere forbi de mange parkerede biler om sommeren eller se skoven skifte farve om efteråret.
Riis Skov er en af de mest besøgte skove i Europa, men føles alligevel så fredelig. Det er en skov for alle, hvor vinterbadere og hjemløse kan nyde naturen side om side med yogis, løbere, backpackere og fine mennesker i jakkesæt.
DEN PERMANENTE: NØGENBADNING OG BÅL
Mellem Riis Skov og Aarhus Bugt finder man Den Permanente Badeanstalt – eller som de fleste århusianere kalder den: Den Permanente.
I 1933 blev der opført en anlægsbro for Århusbugtens udflugtsbåde designet i simpel stil af arkitekten Frederik Draiby. I dag huser den Danmarks største vinterbadningsklub, Jomsborg, der har eksisteret lige så længe som broen. Ved klubbens opførsel var det dog stadig en smule kontroversielt, at vinterbaderne badede nøgne. Man kunne for eksempel læse en klage i Aarhus Stiftstidende om uanstændigheden i at bade nøgen i det fri.
Navnet “Den Permanente” kommer formentlig af at havbadet, til forskel fra tidligere, var opført på moler, for at mindske naturens ødelæggelser mod den om vinteren. Den skulle forblive permanent. Uden for havnebadets symmetriske rammer finder man knap 1 kilometers strand ind mod Bådhavnen, og hvad vi i dag kalder Aarhus Ø. Størstedelen af strækningen er dækket af sten, men på sandområdet finder man bålpladser, der indbyder til sensommerhygge.
RÅDHUSPARKEN: FORÅRSKRILLER OG ENDAGSFESTIVAL
Der er ikke meget rå og vild natur over Rådhusparken, men der er intet finere end at gå igennem parken, når de første påskeliljer springer op af jorden. Det vidner om forår, og håbefulde glimt om varmere himmelstrøg ses i de forbipasserendes øjne, når de ser på de hvide og lilla forårsblomster.
Blomsterne er forsmagen på sommer. På glade mennesker, der trodser reglerne og griller elendigt hvidt brød på en engangsgrill, men med samme passion som var det en stor steg. Brødet er ligegyldigt, ligesom det også er ligegyldigt, at de kolde øl måske for længst er blevet varme. Solens stråler på huden og fornemmelsen af at være omgivet af natur midt i hjertet af Aarhus efterlader én i en euforisk sommerstemning. Parken er et meget benyttet område, og har også tidligere lagt græs til bl.a. Festugens lysrute og endagsfestivalen Sommer.Chillout.Aarhus arrangeret af Culture Works.
MOESGÅRD STRAND: VIKINGER OG AFSLAPNING
Jeg har altid tænkt, at Aarhus er heldig at have så meget vand tæt på. Hver gang jeg ser havet, kan jeg ikke lade være med at tænke på Karen Blixen, der dengang gik under pseudonymet, Isak Dinesen, og som beskrev vandets magt således:
“Kuren for alt er saltvand, sved, tårer eller havet”.
Turen til Moesgård Skov går igennem Marselisborgskovene – et meget smukt område i sig selv. Selvom der kun er én vej ud til Moesgård, føler jeg altid, at jeg er nået frem til en gemt naturperle. Her kommer havet virkelig til sin magt, og udsigten er noget for sig. Om vinteren er det et fredfyldt sted, og om sommeren liver det op. Det huser bl.a. Nordens største og ældste vikingetræf, hvor du kan opleve fortidens vikingestemning, og så er stranden et rart sted at være med en god bog, noget koldt at drikke og solens varme stråler.
UNIVERSITETSPARKEN: EN AF DE SMUKKESTE I VERDEN
Naturen har indtaget arkitekturen, og det er ret smukt, at den har fået lov. Den flotte egeføj dækker en stor del af Aarhus Universitets gamle bygninger, og at træde ind i parken er som at træde ind i en tidligere verden – tilbage til dengang i 1930’erne, hvor denne del af universitetet blev skabt. Selvom der er sket en del ændringer siden da, så har denne park formået af bevare stemningen fra dengang.
Huffington Post udnævnte engang Aarhus Universitet og dets park til at være et af de smukkeste i verden. Det kan der, efter min mening, godt være noget om. Der er noget helt specielt ved at gå igennem parken, lige før solen står op eller går ned. Når folk begynder at lægge sig ud på græsset, mest for at studere til eksamenerne eller når de studerende går til og fra forelæsninger gennem det grønne areal.
TAGET PÅ MOESGÅRD MUSEUM: UDSIGT OVER AARHUS
Dette er endnu et eksempel på, hvordan arkitekturen har fået lov til at være en del af naturen, og omvendt. Selve museet er designet af Henning Larsen Architects i 2014 med landskabsdesign af Kristine Jensens Tegnestue.
Taget er græsbelagt og tillader, at man kan gå hele vejen op på toppen af det. Her er der efter min mening skabt en af de smukkeste udsigtsplatforme i Aarhus. Taget er sydvendt, og man kan bl.a. se det gamle Moesgård Museum for foden af det nye og store dele af skovområdet i det sydlige Aarhus.
BRABRAND SØ: LIV OMKRING OG I SØEN
Mine forældre tog altid min bror og jeg med til Brabrand Søen, da vi var små, så for mig er området ret nostalgisk. Der er ca. 10 kilometer rundt om søen, og livet omkring den er til stede på næsten alle tidspunkter af året.
Om vinteren bliver den store sø dækket af sne, og folk går tur rundt i deres varme overtøj og nyder naturen og den friske luft. Om sommeren bliver vejene fyldt med løbere, folk på rulleskøjter og hundeejere, der går tur. Lystfiskere står langs åerne, der løber ud i søen, de ornitolog-interesserede har placeret sig i de opstillede fugletårne rundt om søen og kajak-klubbens medlemmer nyder at ro ude på søen.
I Danmark har man drænet og forurenet mange vandområder, og derfor er søer i dag en truet landskabstype. I 1959 blev Brabrand Sø et fredet område, og der er siden blevet igangsat et fredningsprojekt for at bevare søens økosystem. Søen rummer truede plantearter og dyreliv, i form af fugle og insekter. Derudover modtager Aarhusområdet også sit drikkevand fra Brabrand Søs grundvand, hvilket gør vandkvaliteten i søen vigtig.
DYREHAVEN: DÅDYR OG VILDSVIN
I min familie har vi en nytårstradition, der lyder på, at vi altid går en tur i Dyrehaven nytårsdag. Jeg ved ikke, hvordan traditionen er opstået, men det er noget, vi gør hvert år.
Der er noget helt specielt ved at besøge skoven, som blev etableret i 1932, en frisk vinterformiddag og se de høje, nøgne træer, den jordfarvede skovbund og de mange flotte sika- og dådyr. Mange af dem er så tamme, at de kan lokkes til at blive aet, så længe man har medbragt gulerødder og æbler. Dog skal du være forsigtig, især hvis de er i brunst, da de her bliver lettere aggressive. Hvis der er sne nytårsmorgen, kælker folk ned ad de stejle bakker, og er man heldig, kan man få et glimt af vildsvinene, der er indhegnet i den ene del af skoven.
VÆKSTHUSENE: EKSOTISKE PLANTER FRA FIRE KLIMAZONER
Er vejret ikke til at nyde naturen udenfor, kan du også sagtens gøre det indenfor. Væksthusene tjener ikke blot det formål at stille århusianernes interesse for eksotiske blomster og planter, det er også en del af Aarhus Universitets forskningsmiljø, hvor man forsker i de forskellige klimaer i verden samt jordens økosystem.
Du kan opleve fire forskellige klimazoner, blive klogere på klodens økosystem, se smukke eksotiske planter og slutte af med en god kop kaffe i caféen. Er du interesseret i at vide mere om Væksthusene kan du læse her.
MINDEPARKEN OG DE OMKRINGLIGGENDE SKOVE
Dette område rummer så mange flotte naturperler med utrolig meget historie. Mindeparken er, som navnet indikerer, en park, til minde om danske soldater i krig. Du kan fx finde et stort monument i form af en cirkelformet mur af kalksten med i alt 4140 navne på faldne soldater under 1. verdenskrig. Der er desuden kommet et nyt monument i 2012 for Danmarks udsendte soldater i verden.
Havreballe Skov bag Tivoli Friheden blev i 1860 overtaget af Baron Constantin Marselis og dermed også en del af Marselisborgskovene (som i øvrigt er opkaldt efter baronen). I disse skove kunne man for eksempel finde baronens hovedgård, der i dag er lavet om til Marselisborg Gymnasium. I 1896 overtog Aarhus Kommune skovene og gjorde dem åbne for offentligheden, som før kun måtte besøge skovene om søndagen.
Nær Jydsk Væddeløbsbane finder man desuden Forstbotanisk Have. Jeg har aldrig oplevet, at denne skov er overrendt. Den er lettere anonym, og til tider kan det føles som om, at den ligger langt ude på landet. Mange af planterne har små skilte, der fortæller om planten og dens oprindelse. En nødvendighed, da der er over 9000 forskellige træer og buske fra hele verden.
Jorden er til låns
Du har helt sikkert også dine egne yndlingsoaser i Aarhus, som du elsker at besøge. Steder, hvor du har minder og gode oplevelser fra. Der er mange dejlige steder i Aarhus. Områder, som vi i høj grad skal, og burde, passe på. Som det så klogt er blevet ytret:
“Vi har ikke arvet jorden fra vores forfædre,
vi låner den af vores børn”.
Så lad os fejre jorden og sørge for, at den bliver ved med at eksistere. Glædelig Earth Day.
