REPORTAGE: Om at dø, at være forelsket i havet og at være ulykkelig. Følg med på en nattevagt som frivillig på Døgnvarmestuen, der ligger på hjørnet af Klosterport og Nørre Allé.
Døgnvarmestuen er et tilholdssted for socialt udsatte og stedets brugere er primært narkomaner, alkoholikere, prostituerede og psykisk syge.
Varmen i døgnstuen
Døgnvarmestuen er en del af bygningen på Nørre Allé, der styres af Kirkens Korshær – en social og folkekirkelig hjælpeorganisation med fokus på samfundets udstødte. De har ikke mange penge til rådighed og bliver bl.a. hjulpet af frivillige.
Inden man bliver frivillig kommer man til et informationsmøde og derefter til en samtale. Her fortæller de om bygningen, de forskellige afdelinger i denne og ikke mindst, hvad man skal være forberedt på som frivillig på døgnvarmestuen. Mange af brugerne har levet på kanten og har derfor også en del historier, måske en enkelt røverhistorie indimellem. Meningen med døgnvarmestuen er, at det skal være et trygt og anonymt helle, hvor brugerne bl.a. kan få hjælp til deres økonomi og have et sted at være. Mest af alt er det et sted, hvor de kan få en snak og blive accepteret som de er.
Det er vigtigt at vide, at medarbejderne og de frivillige er der for at hjælpe brugerne, men det er også vigtigt ikke at glemme, at det er et arbejde med socialt udsatte, hvor mange af dem har psykiske skavanker, et misbrug eller måske begge dele. De skal f.eks. selv tømme lommerne, hvis de skal have vasket tøj, i tilfælde af at der er sprøjter i dem. Langt de fleste brugere er rolige, men der har tidligere været indbyrdes knivstikkerier og slåskampe, derfor er det også vigtigt at vide, hvad man skal gøre i tilfælde af overfald.
Brosten
Klokken er 23.30. Der er lige blevet kastet en brosten mod ruden ved indgangen. Via en skærm i varmestuen, kan man følge med i, hvad der sker udenfor hoveddøren og hvem der bliver lukket ind. Folk er temmelig rolige og nogle går ud for at kigge på skaden. Der er intet at se, heller ikke af ham eller hende, der kastede stenen. Det viser sig at være én, der har fået karantæne fra stedet og det er vedkommende ret utilfreds med.
Jumbo bog og et tandfrit smil
Det er midnat og en person er gået kold under et bord og ligger og snorker lavt. Der er tændt stearinlys og nogle samler puslespil. Der er ret stille, hvilket er meget normalt om natten i forhold til om dagen. Episoden med brostenen er for længst glemt.
Døgnvarmestuen stiller altid mad frem kl. 24. De får dagens overskydende mad fra Brugsen i Jægergårdsgade og Emmery’s i Latinerkvarteret. Brugerne af Døgnvarmestuen skal betale et symbolsk beløb for alle måltider, undtagen det her. Det får de gratis.
Jeg sidder i en rød sofa og kvinden overfor mig siger, at hun ikke kan spise smørrebrødet, fordi hun mangler en del tænder. Derfor spiser hun franskbrød, siger hun og bekræfter dette med et tandfrit smil. Hun sidder med en jumbobog og jeg spørger, om jeg må se den, imens hun forklarer, at den er ret god.
Hun begynder at snakke med manden ved siden af hende i sofaen. De prøver at finde ud af hvem af grønlænderne, der er døde. Tre af brugerne af stedet er døde inden for den sidste måned. Det er desværre normalt, at der er ca. en person tilknyttet varmestuen, der dør om måneden. Det lyder barskt, men tre er mange og stemningen er ret trykket.
At være ulykkelig
En lille forsigtig mand med et venligt smil sætter sig ved siden af mig. Han præsenterer sig selv og forklarer, at han lige er kommet ud af fængslet tre dage tidligere, og at det er meget mærkeligt at være ude. Han har været frem og tilbage i 19 år og har ikke noget sted at bo. Derfor kom han forbi stuen.
Han ser meget harmløs ud, som han sidder der og spiser sit rugbrød. Han fortæller, at han er ulykkelig, og at han har forsøgt at tage sit liv tre gange. Han havde på et tidspunkt overvejet at hoppe ud foran et tog, men det ville han ikke byde togføreren. Han fortæller om sit liv og siger, at da han var barn, blev der gjort ting imod ham, som ikke burde ske for nogen børn. Vi snakker om hans søster, som han ikke har set i mange år, og han fortæller, at han nok drikker for meget. Efter hans historie siger han, at han er meget træt, og at han nok har brug for at sove lidt. Han siger tak for snakken, giver mig hånden og går ind på en af sovestuerne.
At elske havet og at dø.
Imens jeg kigger i en avis, kommer en mand hen og spørger, om jeg har lyst til at snakke. Jeg siger ja, og lægger avisen fra mig. Han fortæller om hans bekymringsfrie barndom, og hvordan han som barn cyklede med hans venner mod Skagen fra Aarhus. De var ikke mere end 10 år. Så sad de foran havet og fortalte røverhistorier. Hans kærlighed til havet har fulgt ham hele hans liv, og han var endda endt med en højtrangerende titel indenfor flåden. Han fortalte om en meget ulykkelig og intens kærlighedsaffære med en tidligere kæreste. På en eller anden måde endte det også med havet. Han havde rejst og set en masse.
Han fortæller, at han engang døde. Han var faldet ned fra et stillads og forklarer, at når et menneske falder ned direkte på fødderne, så går knoglerne ud gennem lårene. Historien giver mig gåsehud. Han spørger om jeg vil se arrene og viser mig de store ar på det øverste af hans ben og på hans ryg, som han forklarer var blevet helt smadret. Og så døde han. Det var den smukkeste følelse, fortæller han. Han var badet i varme og lys. Han blev genoplivet på hospitalet og fortæller, at det tog ham lang tid at blive genoptrænet derefter.
Ramadanen og en anti-kommunist
Klokken bliver halv seks, hvilket er det tidspunkt, de frivilliges nattevagt plejer at slutte. Men inden da fik jeg også snakket med en muslim, der fortalte mig om ramadanen og de skikke, der følger med. Jeg fik også snakket med en russisk litteraturinteresseret, der fortalte at han var anti-kommunistisk og var nødt til at flytte fra Rusland, fordi han havde skrevet kritisk om landet. Hans tilsyneladende fulde tilstand og hans kraftige russiske accent gjorde ham svær at forstå. Dog var han meget underholdende. Døgnvarmestuen rummer en del interessante historier. Døgnvarmestuen er fyldt med brugere, der har en historie at fortælle.
Hvem: Døgnvarmestuen i Nørre Allé
Hvad: Et tilholdssted for socialt udsatte
Hvor: Nørre Allé 25, 8000 Aarhus C
Hvorfor: Fordi døgnvarmestuen giver plads til anderledes mennesker og gør alt hvad de kan for at hjælpe andre i nød.
Links: Find Døgnvarmestuens Facebookside her. Kunne du tænke dig at blive frivillig, kan du kigge her (det er ikke nødvendigt at være religiøs og forpligter ikke at komme til et informationsmøde).
