Digitale fodspor – en social nødvendighed?

Digitale fodspor – en social nødvendighed?

Vi efterlader digitale fodspor. En vane der i dén grad har påvirket vores sociale omgang med hinanden. For bedre at forstå udviklingen af vores socialisering, har jeg forhørt mig om emnet hos frontforskeren af Digitale Fodspors forskningsgruppe, Anja Bechmann.

 

“Digitale fodspor” er titlen på et forskningsprojekt om vores brug af digitale medier i forhold til identitet og socialisering. En forskergruppe, fra Æstetik og Kommunikation på AU, med Anja Bechmann i spidsen, er netop i gang med at studere brugen af sociale medier. Projektet skal gøre os alle klogere på, hvordan vi mennesker udfolder os i den digitale verden.

Men det, som jeg synes gør projektet særligt interessant, er vores nuancerede brug af digitale medier. Jeg har tit tænkt over, hvordan indeværende digitale æra præger vores måde at være sammen på. Eller ikke at være sammen på. Bliver vi mindre eller mere sociale af sociale medier? Dét er det helt store og vigtige spørgsmål for mig.

 

IMG_8457

Gør vores altid-på-kultur os mere sociale eller asociale? // Foto: Emilie Brodersen

 

Altid tilkoblet, aldrig afkoblet

Ligesom mange andre har jeg oplevet det øjeblik, hvor man befinder sig i en social sammenhæng og pludselig er der én, der griber sin smartphone for at instagramme maden eller ligefrem at tage et selfie i bedste Helle Thorning-stil.

Jeg spørger derfor ind til, hvad Anja Bechmann synes om, at man i så høj grad bruger sociale medier til at dokumentere sine oplevelser: Hvorfor er det nødvendigt at instagramme, statusopdatere og twitte midt under en koncert med Arctic Monkeys på Northside? Hvorfor ikke bare nyde dét øjeblik? Her refererer Anja til en tidligere undersøgelse blandt en gruppe gymnasieelever:

”Det handler om imagedannelse, at være social i flere lag og med mange flere på én gang end hidtil. Det er en helt anden form for nærvær”.

 

IMG_7797

Det er nærmest blevet en naturlov at billeddokumentere sine oplevelser // Foto: Emilie Brodersen

 

Sharing is caring – eller hvad?

Det er denne nuance af den digitale tidsalder, som jeg synes, er værd at tænke over. Jeg spørger derfor om man ikke bliver mere asocial, når man under en koncert står og funderer over, hvilket filter, der mon vil tage sig bedst ud. Anjas vurdering, baseret på føromtalte undersøgelse, er:

”Nej, det gør bare, at man er mere social og deler ud af sine oplevelser. Man kan jo på den måde forlænge sine oplevelser med sine venner. Desuden er det essentielt i forhold til, hvordan ens venner opfatter en.”

Men er det ikke en meta-tilstedeværelse vi befinder os i?

“Det er jo det, vi skal finde ud af. Jeg er af den opfattelse, at folk her på festivalen ville finde det ultimativt irriterende, hvis ikke der er netværk. Det er her man skal debattere opfattelsen af, hvad nærvær er” forklarer Anja.

 

IMG_8700

Husk og nyd dit øjeblik – men del også gerne ud af det en gang i mellem // Foto: Emilie Brodersen

 

Stop det instamoment og nyd momentet
Jeg kan godt se hendes pointe med, at sociale medier bidrager til en række positive aspekter. Især fordi, man kan forevige gode øjeblikke. Jeg er dog ikke sikker på, jeg kan gå med til, at man er MERE social fordi, man deler disse øjeblikke med sine 400 venner på Facebook.

Omvendt, så husker jeg da også tilbage på Northside Festivalen, hvor jeg en gang i mellem så mit snit til at snapchatte og instagramme til omverdenen, så de kunne følge med i mine oplevelser. Og jeg kan da heller ikke sige mig fri fra at være en af dem, som foreviger min cafélattes latte-art og efterfølgende smækker den op på instagram.

Når alt ovenstående er sagt og skrevet, så vil jeg mene, at verden har set nok solnedgange, cafe-latte-art og selfies med dertilhørende lo-fi filter og passende hashtags. Næste gang, der opstår et gyldent ”instamoment”, så skulle man måske prøve at instagramme med sine sanser og gemme det mentalt og nyde dét øjeblik i stedet for.

Skriv en kommentar