Spændt ud mellem Musikhuset og Rådhuset har Byparken været et centrum i Festugen. Også for diskussion.
Så kom der kraner og rullegræs. Afspærringer og ledninger trukket tværs over Frederiks Allé. Så stod der en bro. Og før man vidste af det, dyrkede midaldrende kvinder morgengymnastik, og ungdomskor fortolkede U2.
Byparken var Aarhus’ nye åndehul. Udråbt af venstreorienterede lokalpolitikere til samlingsstedet, hvor børn og unge, voksne og gamle kunne mødes på tværs af generationer. Så hvorfor ikke bevare Byparken? Hvorfor ikke lade dette, enhver byplanlæggers våde drøm, blive en permanent institution længe efter de glade Festuge-dage?
Ja, taxachaufførerne og billisterne var selvfølgelig så oprørte, at Wunderbaum’en i bakspejlet næsten ikke kunne overdøve angstens klamme svedlugt. Skulle man dog nu forcere et mere og mere omfangsrigt trafikkaos i Park Allé? Katastrofalt.
Nej og nej
Og ligesom diskussionerne sidste år bliver det nok også et nej i 2013.
Mekka’et af kunstgræs og hvidmalede kvadrater bliver pillet ligeså sirligt fra hinanden, som det blev samlet. Grundfos kan hente deres vandbesparende vulkan, og de ”bløde trafikanter” er igen henvisttil lysreguleringerne.
Ak. Cyklisterne skal ikke længere sno sig igennem Festugens selvproklamerede ”opmærksomhedsfelter.” Et helt år skal der igen gå, før man kan læne sig tilbage i de plastiksvungne Ikea-produkter og betragte folkeskoleelever hælde discountøl på dåse i sig.
Fint og fint
Der var en ung mand, der gemte sig i en skraldespand og sprang frem, når der kom nogen forbi til hans veninders store morskab. Folk var mere forundrede end forskrækkede, så veninderne sagde, at han skulle brøle højere.
”But didn’t you hear my ’wraaa’?”
De kedede sig, fortalte de. Her var ”stenet,” sagde de.
Og jeg forstod dem godt. Det var svært at sætte en finger på. Men Byparken var kedelig. Måske fingeren var sat på de hvide Ikea-møbler. Måske på støvregnen og Sunday Bloody Sunday fremført a cappella. I forsøget på at favne de fleste, favnede Byparken ikke rigtig mig.
Og hvor vidunderligt det regntunge rullegræs end var, så er det måske ganske godt, at det nu efter alt at dømme bliver gemt væk til næste år.
